Professor: Nye p-piller er farligere - men TV2-historie holder fortsat ikke

Klokken 20 søndag den 3. juni 2007 fik p-pillespisende kvinder en dårlig smag i munden.

Fra en gravsten på den lokale kirkegård i Tommerup stod døtrene ved deres mors grav. En kvinde, der var død som følge af sit daglige indtag af p-piller.

Pointen i indslaget, der fejede alle andre historier af nyhedsfladen i dagene derefter, var, at kvinder, der spiser den dengang nye 4. generations-p-pille Yasmin risikerer at dø af fatale bivirkninger. Yasmin skulle ifølge indslaget forøge kvinder risiko for blodpropper markant.

Onsdag i sidste uge blev det dokumenteret i dansk undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal, at kvinder, der spiser 3. og 4. generation af p-piller har en dobbelt så stor risiko for blodpropper frem for kvinder, der indtager 1. og 2. generation.

Dermed kunne noget muligvis tyde på, at TV2 havde fat i den lange ende, da programmet forsøgte at sandsynliggøre, at Yasmin øger risikoen for blodpropper.

"Nej", fastslår professor på Rigshospitalet og førsteforfatter på det nye studie, Øjvind Lidegaard til påstanden og fortsætter:

"Det indslag er stadig noget makværk og sensationsjournalistik. Der er intet i min nye undersøgelse, der retfærdiggør den helt absurde udmelding, som TV2 kom med dengang".

Årsagen er den enkle, at præmissen for TV2s indslag var en sammenligning af 4. generation med 3. generation. Og mellem de to generationer er der ingen forøget risiko for blodpropper, fastslår Øjvind Lidegaard. Forskellen er mellem 2. generation og så 3.-4. generation.

"Da Yasmin, der er en 4. generations p-pille, kom på markedet, var det præget af 3. generationspillerne. Det har i den nye undersøgelse vist sig, at både 3. og 4. generation har lige så stor risiko for blodpropper. Derfor er og var der intet som helst belæg for at hævde, som TV2 gjorde, at Yasmin var farligere end de p-piller, der dominerede markedet på tidspunkt, hvor Yasmin blev introduceret", siger Øjvind Lidegaard og fortsætter:

"Derimod var der både dengang - og som jeg nu netop har dokumenteret - noget, der tyder på, at både 3. og 4. har en øget risiko for blodproppet målt over for 2. generation, som meget få kvinder bruger i dag. Det nye studie viser en dobbelt så stor risiko for blodpropper. Og det skal vi have lavet om på".

84 procent af de danske kvinder, der i dag indtager p-piller, er på 3. eller 4. generation.

Professor: 2. generation skal være førstevalg

Øjvind Lidegaard anbefaler, at praktiserende læger som førstevalg opstarter kvinder på 2. generation.

I specielle situationer, hvor kvinder har prøvet de ældre og ikke trives eller tåler dem, eller allerede er på de nyeste p-piller og er tilfredse, kan de forsætte:

"Så længe de er klar over - og informeret om - at de løber en dobbelt så stor risiko for at få en blodprop, end hvis de havde taget en 2. generations p-pille", siger Øjvind Lidegaard.

Han mener, at der skal "ruskes lidt op i" de praktiserende læger:

"De får jo besøg af kønne unge lægemiddelkonsulenter tre gange ugen, der fortæller om, hvor dejligt kvinder har det med Yasmin. Og det har de sikkert også. Og mange kvinder er glade for Yasmin. Problemet er så bare, at de påfører kvinderne en alvorlig komplikation, som de kunne have reduceret risikoen for", siger han.

PLO: Fortsæt som i plejer

De Praktiserende Lægers Organisation anbefaler på trods af undersøgelsen fortsat, at kollegerne udskriver p-piller, som de plejer:

"Vi skal nok komme med nye anbefalinger til de praktiserende læger, hvis de skal ændre adfærd", siger PLO-formand Henrik Dibbern til nyhedsbureauet til Newspaq.

Han vil bede Dansk Selskab for Almen Medicin se nærmere på undersøgelsen:

"Mit råd til de praktiserende læger er derfor 'ro på'. Vi skal lige have vores eget videnskabelige selskab til at se på de her tal og finde ud af, hvor vigtige de er for os", siger han.

Hvert år dør fem kvinder i alderen 15-49 år af en blodprop. Mellem tre og fire af disse dødsfald tilskrives brug af p-piller.

Ifølge Øjvind Lidegaard er risikoen for blodprop dog kun 1 ud af 500 pr år med de nyeste generationer af p-piller. For 1. og 2. generation er den 1 ud af 1000. For kvinder, der ikke tager p-piller, er den 1 ud af 3000.

Lægemiddelstyrelsen: Acceptabel risiko

Ifølge Steffen Thirstrup er det fortsat en acceptabel risiko, og præparaterne derfor fortsat bør have en plads på markedet. Men der skal ikke ændre sig meget:

"Det er særegent ved p-piller, at det er en medicin, man tager, når man er rask. Det er purunge, raske kvinder, hvor det, eneste man egentlig gør, er at påføre dem en risiko. Risikoen er en så alvorlig bivirkning som blodpropper, skal ikke være væsentlig højere, før det bliver uacceptabelt", siger han til Berlingske.

I juli i år ændrede Institut for Rationel Farmoterapi dets vurdering af p-piller og risici for blodpropper. De fastslår nu, at 2. generations p-piller er de mest sikre, men understreger, at forskellene er små.

2. generationspræparater er mærker som Cilest og Microgyn.