Nålen bliver siddende i hætteglasset, og sprøjten bliver påført en ny kanyle. På den måde trækkes der fra den samme nål hver gang. Væsken, der sprøjtes ind i armen, er dermed ti procent mindre, fordi selve nålens indhold ikke ryger med ind i armen.
DR har denne uge beskrevet den metode og har med hjælp fra Teknologisk Institut testet den. Det er sådan, de når frem til de ti procent. Metoden betød, at man i en tid med vaccineknaphed kunne hive syv doser ud af hvert glas fra Pfizer/BioNTech fremfor seks og dermed vaccinere flere.
Det strider imod de generelle anbefalinger fra Pfizer, og derfor har Sundhedsstyrelsen via DR modtaget kritik fra forskellige eksperter.
Der er ikke tale om en ,særlig metode’, men om almindelig klinisk praksis, som i øvrigt også har en række fordeleSøren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen
Men metoden er ikke særlig. Og variationer er ikke usædvanlige. Det er faktisk klinisk dagligdag. Det siger Thomas Benfield, professor i infektionsmedicin og overlæge på Hvidovre Hospital.
»Dosis skal selvfølgelig være i orden, men der er mange variable. Dels er der variation fra person til person, som skal have vaccinen. Men der sker også variation i dem, der trækker vaccinen op. Det kan være, at de trækker lidt mere op i den ene end den anden. Det er naturligt«.
Underdosering har ikke som sådan alvorlige konsekvenser. I forvejen giver man samme dosis, om man vejer 40 kg, 80 kg eller 150 kg. Og det er sådan, at det er undersøgt. Og man ved ikke, om de vaccinerede reagerer lige godt, uanset vægt.
»Der er forskel på, hvordan den enkelte reagerer på en vaccination. Der er noget genetisk, aldersmæssigt, og alligevel giver vi samme dosis«.
Mangel på vacciner
Thomas Benfield peger på, at det er langt vigtigere at få boosterstik, end hvor meget der var i første dosis.
»Vi ved, at nogle ikke reagerer på den første vaccination. Og så håber vi, at de reagerer bedre på den næste. Når man får dosis to og tre, får man mere og mere immunitet. Det understreger vigtigheden i at få mere end én dosis, fremfor hvor meget der var i den første«.
Hvis der var ti procent mindre i dosis, og man fik ti procent færre antistoffer end den første vaccination, vil forskellen altså blive mindre, når man får anden dosis.
En række aktører, heriblandt SSI, advarer ifølge DR-artiklerne SST om systematisk underdosering. Faglig direktør Anne-Marie Vangsted skriver i en mail, at »vi skal anvende metoder, som ikke systematisk underdoserer«, viser en aktindsigt, som DR har fået.
Er du enig i, at den systematiske underdosering, og at man har taget en ny nål, er problematisk?
»Nej. Det er ikke problematisk. Man gør problemet større, end det egentlig er. Men det er problematisk, hvis man anbefaler noget, som ikke er indenfor de generelle retningslinjer for vaccinen. Hvis man bevidst ved, at man kan få en ekstra dosis, og man godt ved, at det ikke er samme mængde, er der et problem. Men dengang var alle glade for, at man kunne få en syvende dosis ud af det. Det var en særlig situation, der var knaphed«.
DR har beskrevet, at Sundhedsstyrelsen ændrede anbefalinger om at få syv doser ud af glassene i maj 2021, fordi der manglede vacciner i Danmark. Men de ændrede ikke anbefalingerne, da der var nok doser. Anbefalingerne fortsatte til 17. maj 2022, skriver DR.
Er det ikke lidt klodset af Sundhedsstyrelsen, at de ikke ændrer anbefalingerne i det øjeblik, at der er nok vacciner?
»Jo. Og det kan man kritisere. Der bliver ikke fulgt op på anbefalingen, og den får lov til at løbe. Det var måske en midlertidig foranstaltning, som syntes at være til gavn for alle, fordi man kunne vaccinere endnu flere hurtigere. Når der ikke længere var knaphed, burde man gå tilbage til anbefalinger fra producenten. Og det har de nok glemt, fordi der var så mange andre ting at tænke på. Og det er altså heller ikke spor farligt. Folk skal ikke være bekymret for, om de har fået lidt mindre. De får i forvejen nok, måske endda lidt for meget, og de får flere vaccinationer«.
DR beskriver metoden med ny nål som en særlig metode. Sundhedsstyrelsen siger, at det ikke er en særlig metode. Det er helt almindelig klinisk praksis. Er du enig med styrelsen i det?
»Ja. Det er præcis, sådan man gør. Det er almindelig klinisk praksis«.
Variationer i hætteglas
Man skal give den dosis, som vaccinen er testet til, og det er 0,3 ml, siger Thomas Benfield. Men samtidig er der også variationer i hætteglassene.
»Så når producenten siger, at der er bestemt antal mikrogram mRNA i et glas, er det også behæftet med usikkerhed. Man kan ikke få en nøjagtig mængde med hver gang. Der er selvfølgelig en grænse, man må variere indenfor«.
Er der noget, man kan lære af denne sag, eller er det bare helt uproblematisk med variationerne i forhold til køn, vægt og hætteglas?
»Problemet er, at nogle får mere, end de har behov for, andre får mindre. Alle bliver behandlet, som om de er 175 cm høje og vejer 70 kg. Man kompenserer ved, at hovedparten får mere vaccine end nødvendigt. Hvis man kan gøre det mere vægt- eller aldersbaseret, kunne man dosere mere præcist, men det er upraktisk at have forskellige doser, når man skal vaccinere rigtig mange. Fra et praktisk synspunkt, fungerer det godt, det man gør«.
Thomas Benfield peger på, at der har været stort fokus på fejl i forbindelse med coronapandemien. Nu har Sundhedsstyrelsen begået en fejl ved ikke at ændre anbefalinger, da knapheden ophørte.
»Vi har fået en nulfejlskultur, fejl skal italesættes, nogen skal straffes. Og så overser man, at vi godt ved, at der er utroligt meget variation i det, vi gør til daglig, og som vi forsøger at tage højde for ved at give lidt mere vaccine, end det er nødvendigt. Spørgsmålet er, om det overhovedet gør nogen forskel«.
Flere eksperter siger, at det kan skabe mistillid til myndighederne. Er du enig i det?
»Det kan skabe mistillid, men det her er en mindre ting. Især hvis man får kommunikeret ud, hvad situationen var. Slutresultatet af vaccinationskampagnen har været positivt, mange er blevet vaccineret, antallet af indlæggelser er faldet. Hvis man kigger på den samlede effekt af vaccinationsprogrammet, har det været en kæmpe succes«.
Sundhedsstyrelsen afviser
Sundhedsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at der er ikke sket systematisk underdosering i det danske vaccinationsprogram.
»Den grundlæggende præmis for hele DR’s historie er forkert, og der er hverken tale om en afsløring eller om systematisk underdosering. Det er også helt forkert at fremhæve, at vi skulle have overhørt eller ignoreret advarsler. Det er derfor vigtigt for mig at slå helt fast, at alle, der er blevet vaccineret mod COVID-19 i Danmark, har fået den dosis, som vaccinerne er godkendt til, hvis vores retningslinjer er blevet fulgt«, fastslår Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.
Sundhedsstyrelsen afviser at have brugt særlige metoder.
»Der er ikke tale om en ,særlig metode’, men om almindelig klinisk praksis, som i øvrigt også har en række fordele, da der i forvejen er anbragt en kanyle i ampullen til den indledende opblanding af vaccinen, og da gentagne perforationer af ampulmembranen med skiftende kanyler kan svække hygiejne og øge spild ved lægemiddeladministrationen.
De skriver videre, at rapporten fra Teknologisk Institut på ingen måde bidrager med ny viden.
»Alle, der arbejder med lægemidler, ved, at der er et såkaldt ,dead space’ i en kanyle og i øvrigt også i selve sprøjten. Men størrelsen af dette ,dead space’ er beskedent og meget sjældent af klinisk betydning. Det er heller ikke tilfældet her«, siger Søren Brostrøm.
»I de godkendte produktresuméer for COVID-19-vaccinerne er der ikke krav om at anvende optrækskanylen til indsprøjtning i patient. Produktresuméerne understreger, at korrekt dosering er ved aflæsning af f.eks. 0,3 ml, men der er netop ikke krav om, at den faktiske dosis i patienten også er præcist 0,3 ml. I de videnskabelige studier, der ligger til grund for godkendelse, har der heller ikke været krav om, at faktisk dosering i patienten skulle være 0,3 ml. Tværtimod så er COVID-19-vaccinerne netop godkendt i såkaldt ,flat dose’-regime, dvs. at alle voksne får samme dosis, uanset om man vejer f.eks. 50 eller 150 kg«.
Overfor DR undrer professor sig dog over, at Sundhedsstyrelsen bliver ved med at afvise underdosering.
Læs hele pressemeddelelsen fra Sundhedsstyrelsen her
