Projekt »Personlig Læge« vil sprænge rutinerne

På en lang række afdelinger i H:S vil lægerne i de kommende to år komme i en uvant situation. De vil få et langt mere personligt forhold til bestemte patienter, som de skal behandle og følge gennem hele forløbet. Fænomenet »Personlig Læge« er langsomt ved at brede sig til hele landet i overensstemmelse med økonomiaftalen mellem amterne/H:S og regeringen.

Der er ikke tale om et vildt eksperiment. Tværtimod er der solid evidens for, at »Personlig Læge« kan bringes til at fungere, endda overordentlig tilfredsstillende. Men det er ikke nogen enkel proces, og afdelingerne skal være forberedt på at bryde vante arbejdsmønstre.

På kirurgisk gastroenterologisk afdeling K, H:S Bispebjerg Hospital kunne man efter syv års forsøgsvirksomhed med mange målinger - ofte med kontrolgruppe - dokumentere, at »Personlig Læge« medfører en række fordele for både patienter og ansatte.

I 1990 var 50 procent af patienterne på afdelingen utilfredse med, at for mange forskellige læger tog sig af dem. I 1997 var andelen dalet til sølle fem procent. Afdeling K's patienter var i 1997 20 procent mere tilfredse med - og trygge ved - behandlingen, end patienterne på en tilsvarende afdeling i et naboamt. Patienterne kunne også glæde sig over at komme hurtigere hjem, for indlæggelsestiden faldt med 12 procent. Det betød, at projektet løb rundt økonomisk. Dette har naturligvis ikke kunnet undgå at glæde sygehuseejerne og har uden tvivl skærpet interessen for at udbrede projektet.

Når patienterne mødte op hos egen læge efter endt hospitalsbehandling, var lægen bedre forberedt, for projektet medførte mere informative og hurtigere udsendte epikriser.

At speciallægerne havde mere intensiv kontakt til patienterne i dagtiden betød, at behovet for speciallæger i vagten blev mindre. Selve den lægelige behandling led ikke under, at færre øjne så patienten, og lægerne var tilfredse med at få selvstændigt ansvar for patienter.

Stor udfordring

Johan Kjærgaard, leder af Enhed for Klinisk Kvalitet ved H:S siden 2000, var overlæge og fra 1994-2000 ledende overlæge ved afdelingen, hvor han var primus motor for projektet. H:S Bispebjerg Hospitals Afdeling for Klinisk Kvalitet, var afdelingens chef i projektperioden og primus motor for projektet. Han har stor tiltro til, at resultaterne også vil være positive andre steder.

Hvorfor er det nødvendigt at beholde projektrammerne - kunne man ikke bare føre jeres resultater ud i praksis i hele landet med det samme?

»Undersøgelsen var meget grundig, og kirurgisk afdeling K ligner en typisk funktionsbærende enhed med ca. 260.000 personer i optageområdet, 80% akutte patienter og halvdelen af lægerne under postgraduat uddannelse. Men man kan ikke komme udenom, at det er en meget stor organisatorisk og personalepolitisk udfordring at gennemføre »Personlig Læge«. Derfor er det vældig fornuftigt at prøve ordningen af på en række afdelinger for at se, hvad den medfører«, mener Johan Kjærgaard.

Blev projektet modtaget positivt hos jer fra start?

»Da jeg startede projektet hos os for ti år siden, havde jeg kun en enkelt meningsfælle på afdelingen. Da jeg forlod afdelingen for et år siden, klagede lægerne, når det nye system af en eller anden grund svigtede. Læger har jo i mange år efterspurgt at kunne følge patienterne tættere.

Min fornemmelse er, at det virker afstressende for lægerne at have et bestemt antal patienter, så de ikke skal bekymre sig om alle de andre. Lægerne får et element af overskuelighed i en ellers uoverskuelig verden.

I Norge har man undersøgt, hvad det betyder for sygeplejersker at arbejde i team med et primært net af under 8-10 kolleger. De kan langt bedre fungere uden stress, end hvis de skal forholde sig til måske 150 kolleger.

Et projekt med lutter roser?

Lægerne oplevede et større behov for kollegial supervision, og det er klart, at arbejdet ligger i fastere rammer. Alle læger i undersøgelsen følte sig stressede, og nogle mente, at det skyldtes den nye arbejdsform.

Overhold planerne

Hvad skal man først og fremmest gøre for at få forsøgene til at fungere?

Den enkelte læge skal have lagt sin arbejdsplan fast så langt frem som muligt - altså tidspunkter for ambulatorium, operation, stuegang, specialfunktioner, vagt og afspadsering. Det er jo forudsætningen for, at patienten kan bookes til lægen. Og så skal arbejdsplanen overholdes og respekteres. Det er simpelthen alfa og omega.

Man er også nødt til at bryde arbejdsmønstret fuldstændig op. Hver læge skal naturligvis sætte tid af i kalenderen til at se sine patienter på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen, men ikke på samme tidspunkt.

Kræver det ikke elektronisk kalender at arbejde så fleksibelt?

Vi har arbejdet med papirkalender, men det er klart, at det er ulige nemmere at have en fælles, elektronisk kalender, så man ikke skal opdatere 20 skemaer, når en læge får frafald.

Hvordan går ordningen med patientansvarlig læge i Sverige, hvor den har været lov i mange år?

Det er en ren papirtiger. Kontaktlægeordningen blev evalueret i 1996, og den fungerer ikke. Der er ikke tale om, at lægen har ansvar for en bestemt gruppe patienter. Han fungerer mere som koordinator, nærmest at ligne med en administrerende overlæge,« forklarer Johan Kjærgaard.

Stuegangstung prøvesten

Karine Bech er chef for Medicinsk Center på H:S Hvidovre Hospital, som i de næste to år skal være laboratorium for »Personlig Læge«. Hun glæder sig til forsøget, som går i gang til april, men er opmærksom på, at der er udfordringer forude.

»Vi forventer, at »Personlig Læge« vil medføre meget store ændringer i vores dagligdag. Medicinske afdelinger er ,stuegangstunge`, og derfor vil det være en virkelig forandring at sprede denne opgave ud på læger med ansvar for en mindre gruppe patienter. Men det er en god idé, at ansvaret altid er klart placeret.

Vi har plan om, at hver læge skal have 5-10 patienter på sengeafdeling, som han/hun følger fra indlæggelse til udskrivning og for nogle klinikkers vedkommende også i ambulatoriet.

At følge patienten behøver ikke at betyde daglig kontakt, men lægen skal følge og fremme patientforløbet.

Den personlige læge får selvfølgelig en `backinglæge', som kan træde til, hvis kollegaen er forhindret, men så skal der ske ,en afleveringsforretning`, og patienten skal informeres.

Vi vil også arbejde med en personlig sygeplejerske, og nogle af afdelingerne taler om at koordinere arbejdstilrettelæggelsen mellem de to.

Forudser du problemer?

»I princippet handler `Personlig Læge' jo om personlig speciallæge. Derfor er nogle uddannelsessøgende læger bekymrede for, om de bliver kørt ud på et sidespor. Men jeg mener, at vi vil få en betydelig forbedring af uddannelsen. Her har vi ikke så mange speciallæger, at vi kan undlade at inddrage fase 3-lægerne. De uddannelsessøgende læger vil få mere samlet dagtid, de vil blive koblet sammen med bestemte speciallæger, og det vil give bedre mesterlære. De unge vil heller ikke mere opleve a t blive sendt ene mand på stuegang til en hel medicinsk afdeling. Det kan være langt og drøjt for både læger, plejepersonale og patienter«, siger Karine Bech.

• I et af de kommende numre af Månedsskrift for Praktisk Lægegerning kan der læses mere om projektet og de hidtidige erfaringer i artiklen »Personlig læge til hospitalsbehandling« af Johan Kjærgaard, Peer Wille-Jørgensen og Henrik Harling .

• Evaluering af projektet på kirurgisk afdeling K, H:S Bispebjerg Hospital er nærmere beskrevet i »Effekten af patient-specialist-kontinuitet i en kirurgisk sygehusafdeling« af Johan Kjærgaard, Lars Tue Sørensen, Janne V. Bigaard og Torben Jørgensen (Ugeskr Læger 2000; 162: 2324-9).