Projekt skal nedbringe fravær blandt gravide

To ud af tre danske kvinder er fraværsmeldt under deres graviditet, og halvdelen af dem – det vil sige hver tredje gravide – er væk i mere end fire uger. Og det selvom langt de fleste gerne vil passe deres arbejde, indtil de går på barsel. Det koster samfundet penge, det går ud over kollegerne, og det går ikke mindst ud over den gravide selv.

Med penge fra en bevilling på finansloven starter nu flere steder i landet en række projekter under overskriften »Jordemoder på arbejdspladsen«, der er forankret på de arbejdsmedicinske afdelinger, som har ekspertise inden for risikovurdering af gravide i forhold til arbejdsmiljø. Inspireret af norske tiltag er målet at videreudvikle og evaluere en model, der kan skabe en bedre sammenhæng mellem omsorgen for den gravide i sundhedssektoren og på arbejdspladserne, forbedre de gravides arbejdsmiljø og ved at tilknytte jordemødre til virksomhederne nedsætte det graviditetsrelaterede fravær.

Fraværsmeldingerne skyldes kun i mindre omfang, at kvinderne har egentlige komplikationer under graviditeten. I langt de fleste tilfælde er årsagen, at de helt almindelige gener, som graviditeten medfører – træthed, kvalme, lænde- og bækkensmerter og plukveer – gør det umuligt at passe jobbet som normalt.

De seneste nationale tal for graviditetsfravær er helt tilbage fra 2010, men der er intet der tyder på, at situationen har ændret sig, siger Luise Mølenberg Begtrup, der er projektleder, arbejdsmediciner på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus og har arbejdet på området siden 2013.

Hun peger på, at netop fordi sygemeldingerne oftest skyldes almindelige graviditetsgener, tyder meget på, at der på mange arbejdspladser ikke bliver taget de nødvendige hensyn til den gravide, og at det for mange gravide er svært at få talt om og legitimeret de problemstillinger, graviditeten rejser i forhold til deres jobfunktion.

»Og på nogle arbejdspladser bliver der taget et misforstået hensyn: De gravide bliver sådan en fredet gruppe, der ,bare skal have lov til at gå derhjemme og være gravide’. Men vi ved, at de fleste gravide gerne vil arbejde helt indtil barsel, og vi ved, at jo længere tid kvinden er væk fra jobbet, jo sværere bliver det at vende tilbage efter graviditeten«, siger Luise Mølenberg Begtrup.

Skyd ikke på budbringeren

En klar tendens er, at fysisk belastning er afgørende for fraværet, og det gør sig gældende inden for en række kvindefag, hvor man går, står og løfter meget.

»Vi er nogle, der selv kan variere vores arbejde og eksempelvis sidde, når vi har brug for det, men det er sjældent en mulighed for eksempelvis butiksansatte, sygeplejersker eller rengøringsassistenter«, siger Luise Mølenberg Begtrup.

Hun konstaterer, at der er en generel tendens til at skyde skylden for de mange fraværsmeldinger på de praktiserende læger, fordi det er dem, der udfylder attester for fraværsmeldingerne. Men det er forkert at skyde på budbringeren:

»Vi hører, at lederne ude på virksomhederne siger, at de gerne vil gøre noget for at beholde de gravide i job, men at de praktiserende læger så bare fraværsmelder dem. Men hvad skal de praktiserende læger gøre? De har jo hverken tid eller mulighed for at gå ind i de konkrete arbejdsvilkår, og de har med god grund fokus på, at graviditeten går godt, og at deres patient har det godt. Så det er svært for dem at stå imod den gravide patients bekymringer«, siger Luise Mølenberg Begtrup, der anbefaler den praktiserende læge at spørge, om der er en gravidpolitik på arbejdspladsen, og om der er lavet den gravid-APV, arbejdsgiveren har pligt til at lave, og så snakke med patienten ud fra det.

Projektet har både obstetrikere og praksiskonsulenter tilknyttet, for det handler om at skabe bedre sammenhæng i indsatsen, siger Luise Mølenberg Begtrup:

»Hvis det skal virke, skal indsatsen understøtte de praktiserende lægers og konsultationsjordemødrenes arbejde, og derfor er kommunikation ud til dem, både bredt om projektet og individuelt i forhold til de enkelte gravide, afgørende«.

Læs mere om projektet her