Cyklende psykiatere har indtaget Frederiksberg. Psykiatrisk Akutmodtagelse er lukket, og lægen kommer nu hjem til patienterne. En gevinst for alle parter, vurderer overlæge.
På Frederiksberg kommer den psykiatriske skadestue til patienten. På cykel. Den oprindelige skadestue blev nedlagt i en spareøvelse i foråret 2015, og i stedet opstod Akut Psykiatrisk Hjælp (APH) ved Psykiatrisk Center Frederiksberg.
Skadestuen er nu, groft sagt, omdannet til et telefonnummer, som borgerne fra Vanløse og Frederiksberg kan ringe til. I den anden ende af røret sidder en trænet sygeplejerske klar til at hjælpe. Og er patienten tilpas dårlig, hopper en forvagt og en sygeplejerske på cyklerne og besøger patienten, der enten bliver indlagt eller får lagt en plan for behandlingen, der foregår hjemme hos patienten selv.
Og resultaterne er gode. Det har givet færre sengedage, fortsat høj patienttilfredshed og et unikt indblik i patienternes funktionsniveau, siger overlæge i APH, Susanne Feierskov, der bakkes op af reservelægen Max Ryberg.
»Nogle patienter kan holde lidt sammen på sig selv, hvis de besøger en psykiatrisk skadestue. Men opvask, cigaretskodder og meget rod kan give en god fornemmelse af, hvor patienten er. Det er en ekstra information, som jeg normalt ikke ville få«, forklarer Max Ryberg, der er forvagt i APH.
De yngre læger i APH er dagligt på hjemmebesøg, og Max Ryberg cykler selv af sted mellem en og tre gange om ugen. I lommen har han et nødkald, en lille gps-sender med en rød knap, med en direkte linje til et vagtfirma. Den kan han og sygeplejersken bruge, hvis der opstår en farlig situation. Men det har endnu ikke været nødvendigt for hverken ham eller hans kollegaer.
Max Ryberg har tidligere været ansat på en klassisk psykiatrisk skadestue, og for ham er den største forandring, at han skal bruge ekstra tid på at cykle rundt og ikke bare kan kalde patienten ind fra venteværelset.
Imidlertid medfører den nye model også, at han sjældent oplever voldsomme patienter. De patienter ville før bare møde op i skadestuen, men nu sorterer sygeplejersken dem fra i telefonen og beder dem om at ringe senere.
Men også det kollegiale er anderledes, fortæller Max Ryberg. »I en skadestue er man jo et team af sygeplejersker og læger. Her er vi to, der tager af sted sammen, så vi er måske lidt mere alene«, forklarer han, men understreger, at han dagligt sparrer med de andre læger og får god supervision.
Den nye måde at arbejde på har alt i alt skabt en del skepsis, forklarer Susanne Feierskov. »Blandt kollegaer har der været bekymring for, om de yngre læger lærer nok, når de ikke skal håndtere de udadreagerende patienter. På den anden side var der også bekymring for deres sikkerhed, når de skulle næsten alene ud til patienterne. Det har generelt været en udfordring at få konceptet udbredt og accepteret«, siger hun og forklarer samtidig, at de yngre læger får masser af erfaring med voldsomme patienter på de lukkede sengeafsnit.
Den nye model har ikke overflødiggjort sengepladser, men patienterne er hurtigere ude og tilbage i eget hjem. Og det er en stor gevinst, forklarer Susanne Feierskov, mens hun vinker til plejeren Allan Theland, der er på vej over for at besøge patienten Karen, som han er kontaktperson for.
Karen var indlagt i en kort periode, men fordi hun med hjælp fra APH kan få behandling i eget hjem, blev hendes indlæggelse afkortet.
»Vi har altså sparet nogle sengedage i hendes tilfælde. Og muligvis også en genindlæggelse. Før kunne vi se, at der var mange af vores patienter, som kom hjem til det, de blev indlagt fra. Og så var der jo stor risiko for, at de måtte indlægges igen«, siger Susanne Feierskov og forklarer, at hjemmebesøgene kan hjælpe med at gøre overgangen mellem sengeafsnit og hverdagen mere glidende.
At behandlingen foregår i hjemmet giver også mulighed for at sætte ind på flere fronter på en gang. Det havde en anden patient, Søren, for nylig gavn af.
APH blev via Sørens praktiserende læge gjort opmærksom på, at han havde så svær angst, at han ikke havde forladt sin lejlighed i flere år. Flasker og skrald havde hobet sig op i store dynger, og Søren, der var skind og ben, havde brugt alle sine penge og var tæt på at blive smidt ud af andelsforeningen.
Han kom i medicinsk behandling for sin angst, og hans kontaktperson, som er socialrådgiver, satte samtidig gang i en masse sociale indsatser. Susanne Feierskov forklarer, at der blandt andet er lavet aftaler med hjemmesygeplejen, der blev organiseret oprydning, og økonomien er sat i system.
»Tidligere var han blevet indlagt. Og hvis den praktiserende læge havde fået ham med til skadestuen i en taxa, havde vi risikeret, at vi slet ikke vidste, hvordan hjemmet så ud. Så ville han have mange af de samme problemer bagefter«, siger hun.
Med APH oplever Psykiatrisk Center Frederiksberg også, at de bruger mindre tid på gengangere, der kun har brug for en beroligende samtale. Det klares nu over telefonen, hvor en trænet sygeplejerske hjælper dem til ro.
»De ringer og får en snak med sygeplejersken, når de er ved at få et angstanfald. Så kan det som regel være behandling nok. På den måde sparer vi tid i forhold til tidligere, hvor de ville møde op i skadestuen«, forklarer Susanne Feierskov.
Der er dog stadig af og til nogle, der forsøger at møde op i den ikkeeksisterende skadestue. Det har nemlig været en lidt svær overgang, hvor også eksempelvis praktiserende læger har skullet forstå, at den klassiske skadestue er lukket, og at man nu skal ringe ind. »Så har patienterne stået herude og trykket på dørklokken«, siger Susanne Feierskov, der samtidig forklarer, at det i dag sker sjældent.
Medarbejderne i APH har ikke kun overtaget den gamle skadestuefunktion, men har også fået en del støttefunktioner for blandt andet distriktspsykiatrien. APH tilbyder behandling i op til seks uger, og derefter overgår patienten til andre tilbud.
