Psykiatrien bliver stærkere sammen med somatikken

For professor i psykiatri ved Københavns Universitet Merete Nordentoft var det opløftende at bladre Sundhedsstrukturkommissionens rapport igennem.

Psykiatrien har sit eget selvstændige punkt og er blandt de seks tværgående anbefalinger, som kommissionen anbefaler gennemført, ligegyldigt hvilken forvaltningsmodel politikerne vælger at gå videre med.

Kommissionen foreslår blandt andet »en styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser, herunder at psykiatrien integreres organisatorisk med det samlede sygehusvæsen«.

»Jeg må sige, jeg er overordnet begejstret over det, der er skrevet og anbefalet. Det er grundigt arbejde, og jeg er enig med det meste, men selvfølgelig er der nogle bekymringspunkter«, siger Merete Nordentoft.

Hun hæfter sig særligt ved tre pointer i oplægget: organiseringen, ledelseskraften og økonomien.

Samlet organisering er godt

Siden kommunalreformen i 2007 har psykiatrien i alle regioner været organiseret selvstændigt med egen ledelse. Det er den opdeling, som sundhedsstrukturkommissionen nu ønsker at gøre op med. Tanken er, at en samlet organisering kan sikre en bedre sammenhæng for patienter med psykiske lidelser samt sikre, at somatiske lidelser i højere grad bliver opdaget i tide.

Særligt lægger kommissionen vægt på, at overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser skal ned.

»Jeg var faktisk positivt forbavset over, at de tillægger lige netop overdødeligheden så stor værdi i forhold til at anbefale integration mellem psykiatri og somatik. Men det er også et meget væsentligt punkt, som jeg er enig med kommissionen i, at vi i langt højere grad kan adressere, hvis vi er under samme tag og har en større grad af dialog«, siger hun og forklarer videre:

»Jeg tror, at den nuværende opdelte model har været med til at forsinke udviklingen af et godt 
samarbejde om somatiske lidelser hos psykiatriske patienter og psykiske lidelser hos somatiske patienter«.

Merete Nordentoft understreger dog også, man ikke kan komme overdødelighed helt til livs blot ved at lægge somatikken og psykiatrien sammen.

»Mennesker med psykiske lidelser har en masse karakteristika med sig, som man skal tage særligt højde for. Så man kan ikke bare sige, at nu samorganiserer vi, og så skal det nok løse sig, men jeg tænker, vi er bedre rustet til at løse noget af det, ved at gøre det på den her måde«.

For Merete Nordentoft er den væsentligste fordel ved at lægge psykiatri og somatik sammen dog synergieffekten:

»Jeg tror på, at det at være i nærheden af de somatiske specialer vil gøre, at der bliver en større grad af vekselvirkning, og vi kan lade os inspirere begge veje, både til at sikre god behandling og til at få forskningsmæssige ideer og samarbejde på et højere niveau, end hvis psykiatrien skal opfinde alting selv«.

Måske bygger de så også til psykiatrien i fremtiden

Psykiatriprofessoren tror ikke, at psykiatrien på samme måde bliver underprioriteret, hvis den er integreret med somatikken:

»Hvis vi havde haft samorganiseret ledelse igennem de sidste 17 år, tror jeg, at noget af planlægningen af de store sygehusbyggerier i højere grad ville have integreret psykiatrien. Jeg synes f.eks., at det er virkelig mærkeligt, at man bygger et nyt sygehus i Hillerød, uden at den psykiatriske afdeling flytter med. Hospitalet er omgivet af marker, så det er jo ikke pladsen, der mangler. Eller tag Rigshospitalet. Der er ikke nogen psykiatrisk afdeling lige nu. På sådan et kæmpe hospital, hvor der i den grad er brug for, at der er meget let adgang og faste rutiner for, at patienter på somatisk afdeling kan ses af psykiatere. Det er sådan noget, jeg håber, man kan undgå ved, at en ledelse har det samlede ansvar«.

Selvom psykiatrien ikke med det samme kommer geografisk tættere på somatikken, vil det alligevel betyde noget, mener Merete Nordentoft:

»Hvis man har en samorganiseret ledelse, vil man i fremtiden som minimum skulle stille sig selv spørgsmålet: ,hvordan skal vi indtænke psykiatrien?’«

Hun nævner, at der også er eksempler på, at man allerede i dag indtænker psykiatrien f.eks. i forbindelse med byggeriet af Skejby Sygehus.

»Meget kan opnås ved delt ledelse, som vi har nu, men jeg tror grundlæggende på, at det bliver lettere at få ting til at ske ved, at vi er organiseret sammen«.

Ledelsen ændrer sig

Hvis man fra politisk side vælger at lægge psykiatrien og somatikken sammen, vil det ændre ledelseslaget markant for psykiatrien.

I dag er psykiatrien samlet under regionale ledelser, og Merete Nordentoft fortæller, at der kan være en bekymring for, at man mister specialiseringen og derved forringer kvaliteten ved at blive underlagt de enkelte hospitalsledelser, samt at man mister den overordnede planlægning.

»Det er selvfølgelig noget, man skal være opmærksom på, men jeg tror godt, det kan løses. Andre specialer har også stået i den situation, hvor man f.eks. har skullet taget stilling til, hvor man må foretage specialiserede operationer, og det har de løst«.

Hun ser desuden en styrke i, at man som hospitalsafdeling vil få en ledelse bestående af en administrerende overlæge, som ifølge hende vil kunne løfte faget. Derudover hæfter hun sig ved, at Sundhedsstrukturkommissionen også anbefaler en overordnet national sundhedsplan:

»Hvis man i den indtænker, at der skal være et særligt fokus på psykiatri, vil det jo betyde, at der også er fokus på en national udvikling, og det har vi ikke været vant til. I dag ser vi jo store regionale variationer«.

Pengene skal gå til psykiatrien

I 2022 vedtog man en 10-års plan for psykiatrien. Ifølge Sundhedsstrukturkommissionen har den nuværende regering afsat 3,2 mia. mere til psykiatriområdet frem mod 2030, og de årlige udgifter til psykiatrien udgør ifølge rapporten ca. 10,5 mia. kroner.

»Man kan være bekymret for, om de øremærkede midler til psykiatrien vil blive brugt til andre formål. Det vil vi holde nøje øje med. Men hvis man ser på kræftpakkerne, så er de jo ikke blevet brugt på alt muligt andet end kræftbehandling. I rapporten står der mange gange, at psykiatrien skal blive ved med at blive prioriteret. Så der er et stort fokus på det, og det betrygger mig«, fortæller Merete Nordentoft. 

»Vi er langt fra i mål med investeringerne i psykiatrien. Vi har et stor efterslæb fra 00’erne, og hvis jeg igen skal sammenligne med kræftpakkerne, har de haft fem, og vi er kun på vores første«.

Digitalisering og tværsektorielt samarbejde

I Sundhedsstrukturkommissionens rapport er der også to overordnede anbefalinger, der går på det tværsektorielle samarbejde om borgere med psykiske lidelser og på udbredelse af brugen af digitale løsninger.

Det sidste går Merete Nordentoft ubetinget ind for, så længe man husker at tage højde for de patienter, der ikke er digitale.

Hun er også glad for de tværsektorielle forslag, som blandt andet omhandler nationale kvalitetsstandarder:

»Med tanke på, hvor meget psykiatrisk behandling der ligger i det kommunale regi, så bør der være fælles retningslinjer. I dag er tilbuddene meget varierede, så det håber jeg meget, man vedtager«.

Hun håber også, at anbefalingen om fasttilknyttede læger på botilbud bliver effektueret:

»Det vil være et kæmpe løft. I dag er den somatiske behandling af mennesker, der bor på botilbud, meget stedmoderligt varetaget. Jeg håber også, at botilbud under paragraf 108 for mennesker med langvarige invaliderende lidelser bliver lagt ind under det regionale sundhedsvæsen – ligesom det er foreslået for plejehjemmenes vedkommende«.

Merete Nordentoft er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, som lige nu arbejder på deres høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger. Høringsfristen er den 6. august, og derfor udtaler hun sig i denne artikel i sin kapacitet af professor og psykiater.