Derfor bør regeringen, Danske Regioner, Yngre Læger, Lægeforeningen samt de psykiatriske selskaber ifølge Lægeforeningen hurtigst muligt udvikle en strategi for, hvordan det sikres, at alle uddannelsesstillinger i psykiatrien besættes fra og med 2019.
Derudover slår foreningen til lyd for at udnytte de speciallæger, der er, bedst muligt.
Af rundspørgen fremgår det, at administrative opgaver tynger. Knap hver tredje speciallæge angiver, at de bruger over 20 pct., ja helt op mod 30 pct., af deres arbejdstid på administrative opgaver, som lige så godt kunne overdrages til ikkesundhedsfagligt personale.
Får psykiaterne alene mulighed for at koncentrere sig om deres lægearbejde, har Lægeforeningen regnet ud, at regionerne vil kunne frigøre godt 100 fuldtidsstillinger alene til speciallægeopgaver: 20 pct. af de adspurgte angiver, at de bruger op til hele 40 pct. på administration.
”Det er jo tudetosset, at lægerne bruger tid på opgaver som registrering og kodning. Opgaver, som andre faggrupper er langt bedre uddannet til at tage sig af”, siger Andreas Rudkjøbing.
Tilfredse psykiatere på trods
I rundspørgen erklærer 89 pct. af de erhvervsaktive speciallæger i psykiatri sig glade for at arbejde som psykiatere, hvilket ifølge Lægeforeningen skal udnyttes til at fastholde speciallægerne i længere tid på arbejdsmarkedet, f.eks. gennem tilbud om nedsat tid eller ved at udvide den nuværende generationsskifteordning for speciallægepraksis.
”Vi kan jo se, at psykiatere er glade for deres fag og gerne anbefaler det til andre. Og det gør også, at jeg er temmelig optimistisk med hensyn til mulighederne for at kunne rekruttere til psykiatri. Specialet er bredt og strækker sig vidt – fra filosofi over psykoterapi til neuroscience. Men mulighederne og det interessante i specialet overskygges desværre af de mange fortællinger fra psykiatriens dagligdag om knaphed på ressourcer, som skræmmer unge læger væk fra specialet. For dem er det vigtigt at vide, at man vil investere i psykiatrien”, siger Andreas Rudkjøbing.
Retspsykiatrien under lup
På 15 år er antallet af retspsykiatriske patienter i behandling tredoblet.
Antallet af forbrugte sengedage til denne patientgruppe er steget med så meget som 50 pct. siden 2012, således at retspsykiatriske patienter nu repræsenterer hver femte indlæggelse i psykiatrien, hvilket ifølge Andreas Rudkjøbing både er et unikt dansk fænomen og meget komplekst.
”Retspsykiatriske patienter er som andre patienter berettiget til den nødvendige behandling, men da foranstaltningsdomme også har som sigte at forebygge kriminalitet, kan der i mange tilfælde være tale om uhensigtsmæssig brug af specialiserede sengepladser”, hedder det i udspillet.
Lægeforeningen lægger derfor op til, at Straffelovrådet ser på området for behandlingsdomme og sammen med blandt andre Retslægerådet vurderer, om udviklingen i retspraksis modsvarer hensigten med dommen, og om ”rammerne for at udmønte det nuværende antal behandlingsdomme er rigtige og tilstrækkelige”.
Fokus på de svært psykisk syge
Udspillet indeholder en række forslag til at sikre bedre tilbud til de svært og langvarigt psykisk syge. Således skal regionerne ifølge udspillet sørge for, at denne gruppe af patienter kan visiteres til tilbud af lang varighed med en fast tilknyttet behandler.
På de psykiatriske bosteder, der huser nogle af landets mest udsatte borgere, efterlyser Lægeforeningen også et løft. I handlingsplanen for forebyggelse af vold på botilbud (2017-2020) blev der bl.a. afsat midler til at etablere ordninger med fast tilknyttet læge, men kun én kommune kom i mål.
Næsten 90 pct. af indlæggelserne i psykiatrien sker akut, og mere end 3.000 indlæggelser sker ved tvang hvert år. Og for at dæmme op for stigningen i tvangsindlæggelser, hvor politiet involveres, foreslår Lægeforeningen, at lægebemandede udgående akuttilbud, som det der findes i Region Hovedstaden, skal udbredes til alle regioner.
Styrk og udnyt speciallægepraksis
Patienter med svære psykiske lidelser afsluttes i dag hurtigere i behandlingspsykiatrien og overgår herefter til almen praksis, der samtidig skal tage sig af borgere med psykisk mistrivsel eller lidelser, som ikke er alvorlige nok til, at de hører til i psykiatrien.
Derfor er det ifølge Lægeforeningen nødvendigt at uddanne flere speciallæger i almen medicin.
I betragtning af, at 25 pct. af henvendelserne i almen praksis handler om en psykisk problemstilling, skal der i alle regioner etableres ordninger, hvorefter de praktiserende læger får adgang til rådgivning og supervision i psykiatrien. Herunder mulighed for at visitere patienter med mulig depression, angst mv. til hurtig afklaring hos praktiserende psykiatere.
På seks år er antallet af patienter med nervøse lidelser og belastningsreaktioner, der er i kontakt med sygehuspsykiatrien, fordoblet. I dag udgør de 25 pct. af sygehuspsykiatriens patienter, selv om de ud fra et lægefagligt synspunkt kan behandles lige så godt af de praktiserende psykiatere, der årligt har ca. 55.000 patienter i denne gruppe.
Som led i ambitionen om at give borgerne effektive tilbud i det nære sundhedsvæsen – og for at aflaste presset på hospitalspsykiatrien – bør regeringen og regionerne ifølge Lægeforeningen vil derfor også se på mulighederne for at udvide kapaciteten i speciallægepraksis.
Psykiatriudspillet ventes vedtaget på Lægemødet i næste weekend.