Det er blevet lettere at besætte hoveduddannelsesstillingerne i psykiatri.
En bredspektret medicin er ved at virke: antistigmatiseringskampagner, bedre behandlingsmuligheder og charmeoffensiv for at rekruttere kandidater. Og så er det blevet evident, at en psykiater er en rigtig læge.
Faktaboks
Psykiatrien har i mange år været den upopulære i »specialeklassen«. Ingen vidste rigtigt, hvem psykiatrien var, og hvad den egentlig kunne. Derfor stod den ofte alene tilbage, når alle de andre rigtige og potente lægefaglige hoveduddannelsesstillinger var besat. Psykiatrien havde efterhånden pådraget sig et både støvet og grumset image, og ikke mange kandidater kunne efter seks års lægestudium spejle sig i fagets udøvere, der dyrkede tværfagligheden sammen med socialpædagoger og psykologer ude i distriktspsykiatrien.
Den gode nyhed er, at sådan er det ikke længere.
Psykiatri er inde i en god gænge. I de regionale videreuddannelsesråd oplever man generelt, at der er flere ansøgere til de opslåede uddannelsesstillinger. Og det er netop generelt. For der er fortsat ubesatte stillinger og i Videreuddannelsesregion Syd kan de ikke rigtig spore de store ændringer, som både videreuddannelsesregionerne i Øst og Vest kan aflæse i tallene.
Ved de to ansøgningsrunder i 2013 var der i Videreuddannelsesregion Nord (Midt- og Nordjylland) 26 ansøgere til 24 stillinger, mens der i 2009 kun var 13 ansøgere til 19 stillinger.
Steffen Brandbyge, videreuddannelsesregion Nord: »Det er ikke et entydigt billede, men vi ser en større fleksibilitet. Flere sjællandske kandidater søger uddannelsesstillinger hos os. Tidligere har vi aldrig spurgt til referencer – det gør vi i dag«.
I Videreuddannelsesregion Øst har det traditionelt været lettere at besætte uddannelsesstillinger i psykiatri, men der har altid været stillinger, der ikke blev besat. Det er ikke længere tilfældet. I lidt over et år har der været flere ansøgere, end der har været stillinger. Mens der i 2009 var 28 ansøgere til 23 stillinger, var der i 2013 45 ansøgere til det samme antal stillinger.
Ifølge sekretariatsleder i Videreuddannelsesregion Øst, Lise Møller, er der adskillige forklaringer på, at flere kandidater har fået øje på psykiatri.
»Der er en tendens i samfundet til, at det, der vedrører det spirituelle og sindet, er i høj kurs. Sindet er blevet mere in. Dertil kommer, at psykiatri hidtil har været stedmoderligt behandlet som lægeligt speciale. I dag er det bedre profileret, ligesom det byder på flere behandlingsmuligheder.
Som psykiater skal man ikke være hardcore som en narkoselæge. Psykiatri er et menneskerelateret fag renset for apparatur. Det tiltaler mange kandidater«.
Videreuddannelsesregion Øst er sågar blevet spurgt af Sundhedsministeriet, om de vil oprette flere H-stillinger.
»Bekymringen er dog, at de færdiguddannede psykiatere forbliver i Øst og ikke søger derhen – i Syd og Nord – hvor der er brug for dem.
Jeg er imidlertid af den opfattelse, at er man færdiguddannet, er man tilbøjelig til at søge derhen, hvor der er ledige stillinger«, siger Lise Møller.
Også lægefaglig direktør i Region Midtjylland, Per Jørgensen, er optimistisk på psykiatriens vegne.
»Der er fortsat ubesatte uddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Midt, men det er færre end tidligere, og fra at der var virkelig meget få ansøgere til stillingerne, er der nu flere og flere ansøgere.
De forhold, der har været gældende i Videreuddannelsesregion Øst i flere år, er nu ved at sprede sig til resten af landet. Vi er ikke i mål, men er inde i en udvikling, der kommer faget og patienterne til gode«, siger Per Jørgensen. Han peger på flere faktorer, der har gjort psykiatri mere attraktivt blandt kandidaterne.
»Mens børne- og ungdomspsykiatri i det store og hele har kunnet få stillingerne besat, har voksenpsykiatrien kæmpet mod fordomme, uvidenhed og manglende interesse.
Psykiatri har i mange år efterladt et indtryk af, at der ikke var plads til at være læge. Men nøgen kvinde lærer som bekendt at spinde, og specialet har været tvunget til at tegne en tydeligere profil. Her er man også hjulpet på vej af den faglige udvikling navnlig inden for neurovidenskaberne. Og man har kunnet se, at der findes behandlinger, der nytter.
Også opgøret med distriktspsykiatrien har spillet en rolle«, vurderer Per Jørgensen.
»De mange små enheder med kun få læger ansat har ikke appelleret til de unge. Læger vil som oftest gerne indgå i kollegiale fællesskaber.
I stedet har specialiseringen inden for specialet været noget, der har styrket dets lægefaglige image«.
Også Per Jørgensen peger på, at psyken har fået større bevågenhed.
»De senere år har der været ført en antistigmatiseringskampagne til fordel for lidelser, der er forankret i psyken. Og der er en øget interesse for sammenhængen mellem sind og krop. Selv den mest inkarnerede kræftlæge eller endokrinolog har vel efterhånden fået øjnene op for, at psykiatri og somatik konvergerer.
Og når yngre læger oplever, at der er for lidt tid til at tale med patienterne, har psykiatrien noget at byde på«.
Per Jørgensen afviser, at den stigende interesse for psykiatri kan tilskrives fireårsreglen. At psykiatri af nogen er blevet valgt, fordi drømmespecialet glippede.
»Dem, der vælger psykiatri, vil det. Psykiatri er ikke et sekundaspeciale«.
Også Andreas Hoff, formand for Yngre Psykiatere (FYP) afviser, at fireårsreglen spiller ind.
»Ingen går ind i psykiatri uden passion. Men mit indtryk er, at der både fra videnskabeligt og politisk hold er sket en indsats, der har handlet om oplysning, oplysning og oplysning. Og det er den indsats, som vi nu er ved at høste frugterne af. Psykiatri er blevet markedsført som det, det er, men ikke altid har været fremstillet som, nemlig et lægeligt arbejde«.
Andreas Hoff er på første år af sit hoveduddannelsesforløb på Glostrup Hospital.
»Ikke bare får vi flere ansøgere i Øst. Jeg oplever en stigende interesse blandt de medicinstuderende, som jeg møder.
Vores råd til færdige kandidater, der ikke helt ved, om psykiatri er noget for dem, er: prøv det af. Tag et vikariat eller påbegynd et introforløb. Og til de medicinstuderende siger vi: spørg, om I kan få et par ugers praktik på en psykiatrisk afdeling«.
Andreas Hoff gør opmærksom på, at der ikke er noget absolut i, hvad lægevidenskab er.
»Til en start blev kirurgi udført af barberer og blev derfor ikke betragtet som lægeligt arbejde. Det blev lægeligt arbejde, da lægerne tog kirurgien til sig – fordi det virkede. Det at tale med folk – samtale og relationsarbejde–- virker også, og derfor bliver det lægeligt arbejde.
I psykiatrien er der sket en større subspecialisering, ligesom evidensbegrebet har fået en langt større forankring på det psykoterapeutiske område, så der i den grad er tale om lægevidenskabeligt arbejde.
Selv oplever jeg ikke i så høj grad som tidligere, at psykiatri er omgærdet af fordomme. Og på de afdelinger, hvor jeg har været, oplever jeg at blive taget imod som læge først, psykiater næst – selvfølgelig«.
Christian Kirkedal læser medicin på ottende semester på Aarhus Universitet og er desuden formand for Psykiatrisk Selskab for Medicinstuderende (PSM) på Aarhus Universitet. Der er tilsvarende selskaber for medicinstuderende på universiteterne i både København, Odense og Aalborg. PSM i Aarhus indbød i marts til det årlige foredrag »Psykiatri for dummies«, hvor medicinstuderende kunne få stillet deres nysgerrighed på, hvad psykiatri er, og hvor tilhørerne blev introduceret til en række cases.
»Du opnår en tæt patientkontakt og vil hurtigt erfare, at mere end halvdelen af alle psykiatriske patienter ligeledes har behandlingskrævende somatiske sygdomme, som naturligvis skal diagnosticeres og behandles korrekt. De psykiske sygdomme er hyppige sygdomme, og over 20% af alle danskere vil på et tidspunkt få brug for psykiatrisk hjælp«, hed det bl.a. i invitationen.
PSM har oplevet et stort ønske fra de medicinstuderende om tidligere på studiet at komme ud og stifte bekendtskab med de psykiatriske patienter. »Følg en psykiater« er et forholdsvis nyt initiativ, der giver de medicinstuderende mulighed for at se deres kommende kollegaer over skulderen og stifte bekendtskab med, hvordan livet som speciallæge i psykiatri ser ud, inden de træffer deres specialevalg.
I april arrangerer PSM sit årlige symposium, denne gang i børne- og ungdomspsykiatri, og antallet af fremmødte stiger støt til disse arrangementer, fortæller Christian Kirkedal.
Medlemmerne kan foreslå emner, som selskabet skal tage op. Det har bl.a. resulteret i forslag om meditationsteknikker og et allerede afholdt seminar om mindfullness.
»De fremmødte var kritiske – men ikke hånligt kritiske. Og seminaret vidnede om de nye strømninger inden for specialet. Psykiatri er et rummeligt speciale, der tillader, at man har interesser, der strækker sig fra det strengt naturvidenskabelige til det mere filosofiske«, siger Christian Kirkedal, der i kraft af sin store interesse for navnlig biologien i hjernen har været aktiv i PSM siden første semester.
»Men uanset om man vil være psykiater eller ej, giver det kompetencer inden for andre specialer at være med hos os. Psykiatri er et særdeles bredt speciale«.
Christian Kirkedal tilskriver ikke mindst Region Midtjyllands kampagne »skarpe hjerner – varme hjerter« den øgede interesse for specialet psykiatri.
Kampagnen, der har egen facebookside med mere end 6.000 likes, er en rekrutteringsindsats, der er særligt målrettet medicinstuderende og yngre læger, og kampagnen stiller både oplægsholdere og lokaler til rådighed.
