Psykiatrisk »nabohjælp« skal afhjælpe lægemangel

TELEPSYKIATRI Bjarne Allan Lorentzen er assisterende ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Augustenborg og Psykiatrisk Afdeling Haderslev i Region Syddanmark, og for nylig landede et stort problem på hans bord.

»I Haderslev gik det helt vanvittigt galt. For det første har vi ingen reservelæger kunnet få. I distriktspsykiatrien er der kun en overlæge, hvor der burde være to speciallæger i psykiatri. Og så er der to yngre læger, hvor den ene har fået konstateret svær sygdom, og den anden kun arbejder på deltid. Overlægen meldte sig syg med stress først i 14 dage, så en måned, så tre måneder, og så kunne vi ikke klare det mere«, siger han.

Bjarne Allan Lorentzen henvendte sig til regionens administration og bad om hjælp til at få dæmmet op for de hastigt voksende ventetider, og en del af løsningen blev, at afdelingen nu bliver koblet op på det telepsykiatriske »nabohjælpsprojekt« ved Odense Universitetshospital.

Det handler om, at universitetshospitalet stiller erfarne psykiatere til rådighed på langdistance - via video på computeren - for kolleger andre steder i regionen.

I skrivende stund venter Bjarne Allan Lorentzen utålmodigt - der er gået ca. 14 dage siden hans henvendelse. Det haster. Men han er også på det rene med, at der er tale om noget nyt og uprøvet.

»Jeg ved ikke, hvor godt det er. Jeg forestiller mig, at en speciallæge i Odense f.eks. kan overvære det, når en sundhedsperson her taler med patienten, og måske også stille spørgsmål med henblik på diagnosticering og forslag til behandling«, siger han.

Savner sparring

Men en af de allerførste brugere af nabohjælpsprojektet, overlæge Jette Alnor på Psykiatrisk Afdeling Vejle, Sengeafsnit E31, har faktisk anvendt muligheden helt anderledes - nemlig til kollegial sparring.

»Jeg har en liste med nogle speciallæger og hvilke områder, de er rigtig dygtige til. Så når jeg har en problematik, ved jeg, hvem det er mest relevant at kontakte«, siger hun.

Det er ikke, fordi hun som sådan mangler kolleger. Men måske nok en bestemt type kolleger.

»Jeg er jo overlæge for afsnittet - og vi bliver overlæger ret unge nu for tiden - og der er ikke så mange psykiatere. Det er et lille sted. Så det er rart med flere kolleger at sparre med, som enten er på ens eget niveau eller mere erfarne. De, der er 10-15 år ældre, er der ikke«, siger hun.

Hvordan fik du øje på nabohjælpen?

»Jeg var til et ledermøde, hvor muligheden blev nævnt. I starten var det tænkt som hjælp til et sengeafsnit uden overlæge. Men der kom så en overlæge, og så skulle vi finde ud af, hvordan vi så kunne bruge det. Jeg syntes, det var et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til«.

Hvad har dine erfaringer været indtil nu?

»Jeg har kun brugt det ganske få gange - det er i sin vorden. Tanken er jo ikke, at jeg ringer, fordi jeg er usikker, men for at lære noget, og for at min behandling kan blive mere avanceret. Men der er lidt berøringsangst. Jeg er nok lidt forbeholden. Vil man nu ringe til et andet sted? Det er en hurdle, man skal over«.

Erfarent hjælpeteam

Projektet er meget nyt, og projektleder Birgitte Kibenich beskriver det som et arbejde i konstant udvikling siden den spæde start i december. Men selve grundidéen ligger fast - den består af læge til læge-kommunikation.

»Vi har et hjælpeteam på seks læger, der alle er overlæger og erfarne. De har forskellige specialiseringer - retspsykiatri f.eks. Meningen er så, at lægen [ude i regionen] skal kunne booke tid i kalenderen hos hjælpeteamet. Men her i starten ringer eller mailer de sammen«, siger hun.

Et program ved navn Team Viewer sørger så for, at de to læger kan se hinanden på computerskærmen og kommunikere. Det er også muligt for lægen i Odense at få adgang til patienternes journaler.

Starten har været præget af arbejdet med at få teknikken til at virke, og efterhånden som lægerne begynder at bruge mulighederne, dukker der nye spørgsmål op.

Hvis en seniorlæge i Odense er med som backup, når en yngre læge i Haderslev eller andre steder f.eks. skal optage journal, stille diagnose og anbefale behandling - hvem har så ansvaret?

»Den behandlende læge, der skriver i journalen, har ansvaret. Lægen i Odense kan jo ikke signere journalen«, siger Birgitte Kibenich.

Skal det være anderledes, må der findes på en løsning, hvor psykiateren i Odense kan få adgang til så at sige at overtage behandlingsansvaret. Der er også nogle praktiske ting, såsom hvornår og under hvilke omstændigheder odenselægen kan afsende notater, som kan lægges ved journalen.

Sådanne problematikker må løses hen ad vejen, for på steder som Haderslev er behovet akut, og det bliver næppe mindre. Psykiatriens krydspres mellem stigende behov fra befolkningen og manglen på psykiatere er velkendt.

»Vores første tanke var, at det skulle være en støtte til uerfarne læger. Og på længere sigt kunne det udbredes til de praktiserende læger«, siger Birgitte Kibenich.