Psykologformand: Vi kan sagtens have behandlingsansvar

Psykologer kan ikke have ansvaret for behandlingen af psykiatriske patienter, sådan som regeringen foreslår at undersøge muligheder for i den nye psykiatriplan. Det er nemlig kun læger, der har det samlede blik på patienten – et blik, der er nødvendigt, hvis man skal have ansvaret for behandlingsforløbet, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

”Psykologer udfører et meget kvalificeret arbejde i psykiatrien. Ingen tvivl om det. Men kun læger har det samlede blik på patienten, som er nødvendigt, hvis man skal have ansvaret for behandlingsforløbet”, siger Andreas Rudkjøbing.

Regeringens nye psykiatriplan kommer bl.a., fordi det er vanskeligt at rekruttere fagligt personale. Planen beskriver en norsk model, hvor psykologer kan have ansvaret for behandlingen af den enkelte patient.

I Dansk Psykolog Forening mener formand Eva Secher Mathiassen, at psykologer sagtens have ansvar for psykiatriske patienter.

”Det er ikke kun læger, der kan have behandlingsansvar. En psykolog kan også have det fulde behandlingsansvar. Dokumentationen er stærk i Norge, hvor man i mange år har delt behandlingsansvaret mellem læger og psykologer, og hvor det har fungeret godt,” siger Eva Secher Mathiassen.

Behandlingsansvar kræver lægelig kompetence

Andreas Rudkjøbing peger på, at det kræver lægelig kompetence at vurdere, om et symptom er en forbigående bivirkning eller kan skyldes en helt anden sygdom, som kræver behandling et andet sted i sundhedsvæsenet.

Ifølge Andreas Rudkjøbing er det vigtigt at se behandling af krop og psyke i sammenhæng, og det er en lægelig kompetence.

Han peger på, at man som ansvarlig for en patients behandling bør have et bredt kendskab til psykiske sygdomme og deres behandling, og at man skal kunne spotte de fysiske sygdomme, som patienterne kan få.

”Derfor vil jeg kraftigt advare mod at udvande, hvad det vil sige at være behandlingsansvarlig for en patient,” siger han og tilføjer, at man næppe inden for andre specialer ville opleve noget tilsvarende.

”Det er svært at forestille sig politikere foreslå, at det ikke var kirurgen, som skulle være ansvarlig for operation, eller at det ikke var kræftlægen, som havde ansvar for behandlingen med kemoterapi. Men når det handler om psykiatri, så er det, som om at der gælder andre regler.”

Psykiatere kan heller ikke behandle somatiske sygdomme

Eva Secher Mathiasen mener ikke, at sammenligningen med kirurger holder.

”Vi er ikke psykiatere. Vores grunduddannelse handler om det, psykiatrien handler om. For lægerne kommer det psykiatriske perspektiv først efter uddannelsen, når de uddannes til speciallæger. Det kan ikke sammenlignes med ikke at lade kirurgen operere. Mange af de patienter, der er i psykiatrien, har helt andre behov end regulering af medicin. Det er fx psykoterapi, miljøterapi, inddragelse af pårørende og tid til at komme sig, og det kræver ikke et lægeligt behandleransvar, det kan psykologen varetage," siger hun.

Hun mener desuden, at psykologer på samme måde som psykiatere kan henvise til andre speciallæger, når der er indikation på somatisk sygdom. Det kan psykiateren ligesom psykologerne ikke behandle.

Kan I spotte somatiske symptomer, når I ikke er uddannet læger?

”Man kan jo rette samme anke til psykiaterne – de har ikke uddannelse i andre lægelige specialer og skal også henvise. At overlade ansvar til psykiaterne kan også kritiseres. Jeg forestiller mig ikke, at en psykolog skal udrede eller behandle en eventuel somatiske problemstilling. Her skal andre specialer til. Er der tale om noget neurologisk, skal patienten til neurologisk afdeling. At identificere indikationen af, at der er noget somatisk galt, kan en psykolog lige så godt gøre som en psykiater,” siger Eva Secher Mathiasen og slår fast:

”Men jeg forestiller mig ikke en psykiatri uden læger eller andre fagligheder som ergoterapeuter eller sygeplejersker, men det, der sker nu, er, at man ikke udnyttet specialpsykologernes kompetencer. Det er kompetencer til at påtage sig behandling og udredning – lige fra patienterne indskrives, til de udskrives.”

Ansæt mere administrativt personale

Andreas Rudkjøbing peger på, at seks ud af 10 speciallæger i psykiatri på sygehusene tidligere på året svarede i undersøgelse foretaget af Lægeforeningen, at de hver dag bruger mindst 20 procent af deres arbejdstid på administrative opgaver. Det svarer samlet set til over 100 fuldtidsstillinger.

”Det er en jo vink med en vognstang om, at regionerne bør ansætte mere administrativt personale i psykiatrien, så psykiaterne kan få frigjort tid til at behandle patienterne. Det har langt større perspektiv end at tage give andre faggrupper et ansvar, som de ikke har faglige forudsætninger for at løfte”, siger Andreas Rudkjøbing.