Racehygiejne var vigtigere end patienten

»Im Gedenken der Kinder. Die Kinderärzte und die Verbrechen an Kindern in der NS-Zeit«. Medizinhistorisches Museum Hamburg am UKE, Fritz-Schumacher Haus, Gebäude N 30b, Frickestr./Schedestr., 20246 Hamburg. Åbent: onsdag kl. 15-19, lørdag og søndag kl. 14-18, gratis entré. (indtil 11. november 2012)

Handicappede børn i Hitler-Tyskland blev brugt til forsøg og dræbt af deres læger for at fremme racehygiejne. De tyske børnelægers forening tager nu ansvar og viser bruddet på patient-læge-forholdet

Inge H. led af epilepsi. Som femårig blev hun i 1939 indlagt på børneklinikken i Brandenburg. Et halvt år senere døde hun i klinikkens gaskammer sammen med 58 andre børn. De var valgt, fordi deres organer skulle bruges til forskning. Fyrre børn, også Inge H., fik fjernet deres hjerner. Hjernerne blev bragt til Instituttet for Hjerneforskning i Berlin.

Børnenes historie er nu kortlagt af den tyske forening af børnelæger i en udstilling på Hamborgs Medicinhistoriske Museum. Foreningen har også offentliggjort navnene på de involverede læger og tager nu et historisk ansvar: »Vi vedkender os det faglige medansvar for forbrydelserne mod børnene. Vi beder ofrene og deres familie om tilgivelse«, siger foreningen i pressemeddelelsen til udstillingen.

»For børnelægerne under nationalsocialismen var racehygiejne vigtigere end patient-læge-forholdet og børnenes behandling«, fortæller formanden for den tyske forening af børnelæger, professor, dr. Wagner.

Handicappede børn var i nazisternes øjne lebensunwert, livsuværdige. Derfor skulle de udryddes gennem børneeutanasi. Der skulle udøves aktiv dødshjælp over for raske, men handicappede børn. Mere end 10.000 børn blev i årene 1939-1945 ofre for børneeutanasi.

»Regimet tvang ikke lægerne. De deltog frivilligt og var euforiske over at bidrage til det racehygiejniske program børneeutanasi« uddyber professor, dr. Wagner.

Fra efteråret 1939 fik læger pligt til at angive handicappede børn. Eksperter udvalgte børnene til en af ca. 30 børneklinikker, der udførte børneeutanasi. Hvis forældrene modsatte sig, blev de truet med at miste forældremyndigheden. På klinikkerne blev børnenes helbred nedbrudt, mens lægerne udførte forsøgene på dem. Når lægerne havde afsluttet forsøgene, skulle børnene dø. De fik indsprøjtninger med barbiturater for at udløse lungebetændelser. Hvis børnenes organer skulle bruges til forskning, kom børnene i gaskammeret. Lungebetændelse blev opgivet som dødsårsagen. Forældrene fik ikke at vide, hvad der var sket.

Kilde: Prof. Dr. Beddies, red. Im Gedenken der Kinder. Die Kinderärzte und die Verbrechen an Kindern in der NS-Zeit, udgivet af Deutsche Gesellschaft für Kinder- und Jugendmedizin, 2011.