Ramadanen i det lykkelige Arabien

I den islamiske verden er ramadanen den 28 dage varende højtidelighed i årets forløb, hvor den troende muslim ifølge koranen er påbudt at faste for at vise sin samhørighed med de fattige og sultende i samfundet. Min familie og jeg skulle blive givet denne unikke mulighed at lære om ramadanen igennem vores udstationering i Yemen. Efter ti dejlige år på Madagaskar blev beslutningen taget af min kone og jeg om at vende tilbage til Danmark for at give vores fire børn muligheden for at søge og forme deres danske identitet. Men som så ofte her i livet, blev vores kurs ændret fra, hvad vi oprindeligt havde navigeret os frem til. Et tilbud om at rejse til Yemen dukkede op ad kringlede veje. Og i dag har vi således bopælsadresse i den yemenitiske hovedstad, Sana'a.

Grundlaget for vores tilværelse i det lykkelige Arabien, Felix Arabia , er en stilling som medicinsk direktør for et amerikansk olieselskab, Yemen Hunt Oil Company . Hunt-selskabet fik som det første udenlandske selskab og så sent som i midten af 1980'erne olieudvindingskoncession af den yemenitiske regering. I begyndelsen af denne periode var den årlige produktion på 200.000 tønder olie om dagen. Produktionen er nu er faldet til 120.000 tønder. Siden er andre udenlandske selskaber kommet til, men den samlede årlige produktion i Yemen ikke nået højere end 400.000 tønder, hvilket er forholdsvis lavt i forhold til produktionen i mange af de andre olieproducerende lande i området.

Arbejdsområdet som medicinsk direktør dækker kliniske og administrative opgaver inden for selskabets sundhedsplan, der foruden et par hundrede udsendte amerikanere omfatter 1.400 yemenitiske ansatte og deres ca. 8.000 familie medlemmer. Hovedklinikken er placeret i Sana'a og herudover varetages det kliniske arbejde af tre feltklinikker i olieudvindingsområderne i Maribørkenen, samt en mindre klinik nær havnebyen, Hodeida, hvor udskibningsterminalen er lokaliseret. Feltklinikkerne har som bemanding 12 læger af yemenitisk, sydafrikansk og europæisk nationalitet.

Den langt overvejende del af den nuværende arbejdsstyrke har været ansat i selskabet i næsten 20 år. Det betyder med andre ord, at selskabet har en erfaren, men også en aldrende medarbejderstab. Og som vi alle ved, så har skavankerne det med at dukke op med årene. De synlige, såvel som de mindre synlige. Degenerative forandringer i bevægeapparatet, kronisk obstruktive lungelidelser, sene hepatitismanifestationer, og ikke mindst hjerte-kar-sygdomme og sukkersyge er alle sygdomme, der begynder at markere sig som synlige problemer af nærmest epidemisk omfang i selskabets sundhedsstatistikker. Og her ligger der så et stort og vigtigt arbejde af såvel behandlingsmæssig som profylaktisk art for den medicinske afdeling for netop rent helbredsmæssigt at sikre selskabets værdifulde arbejdsresurse.

For nu at vende tilbage ramadanen. Guds ord blev talt igennem Muhammed, og de blev herefter nedskrevet i Koranen i det syvende århundrede. Ramadanen blev i denne bog anvist som en hellig handling til at nærme sig Gud igennem fasten. Der fastes fra solen står op, til bønnen lyder fra moskeen ved solnedgang, som markerer tidspunktet for fastens ophør den dag. Omkring dette tidspunkt, sidst på eftermiddagen, oplever man på tæt hold i Sana'a en stigende hektisk aktivitet i byen, som en skærende kontrast til formiddagens henslumrende og passive stemning. Alle forbereder sig på dette tidspunkt på det første måltid, iftar, hvor fasten brydes for natten. Der handles ind i forretninger og boder til dette eftertragtede måltid i en hektisk atmosfære, som var det lige før lukketid i et dansk supermarked under den gamle lukkelov. Alle er sultne og tørstige, blodsukkeret er lavt, så man bør bevæge sig med forsigtighed i den hurtigtkørende og noget uforudsigelige trafik.

Ved iftar serveres først en appetitvækker, som i Yemen ofte består ad dadler, sambos (der mest minder om en trekantformet udgave af en forårsrulle) og yoghurt. Herefter serveres der forskellige retter afhængig af familiens økonomiske formåen. Retterne har dog alle det til fælles, at de tilberedes i rigelige portioner. For den mindrebemidlede, men overvejende del af den yemenitiske befolkningen, indgår der et groft brød, også kaldet rubbs , sammen med linser og bønner som basiskost. For den bedrestillede del af befolkningen er der mulighed for at supplere med et stort og varieret udbud af velsmagende retter fra det libanesiske, syriske, ægyptiske og etiopiske køkken. Når maverne så er mætte, er det tid til at leve nattelivet med de forskellige muligheder, der gives. Gaderne, der under iftaren lå tomme og øde hen, fyldes igen med liv. Alt, hvis ikke det meste af døgnets handel, forretninger, møder, tandlægebesøg mv. foregår om aftenen til langt over midnat.

Mange hengiver sig også på det tidspunkt til at tygge qatblade af planten Catha edulis . Skikken er et særkende for lande som Yemen og Ethiopien, men forekommer også almindeligt i Østafrika og det nordlige Madagaskar. Det er ikke ualmindeligt i Yemen, at en tredjedel af en families månedsindkomst dækker det daglige forbrug af qat for manden som traditionel familiepatriark på bekostning af andre livsfornødenheder som medicin, skolegang og mad.

Qat indgår som en vigtig del af det almindelige sociale samvær i det yemenitiske samfund. Man ankommer typisk i løbet af eftermiddagen til den person, som har indbudt til at mødes i dennes hus for at tygge qat. Yemenitter har i den som så mange andre henseender et meget gæstfri, åbent og generøst sindelag. Under ramadanen mødes man til qattygning i de sene aftentimer og ud på natten. Selve seancen foregår i en særlig indrettet rum, mafraj , med et lavt sofa- og pudearrangement, der er placeret ringformet langs væggen i hele rummet. Så snart som man har fået sig placeret, begynder man omhyggeligt at plukke de friske blade fra enden af kviste i den buket af grene, man enten selv har medbragt, eller som man bliver budt af værten. Bladene placeres i den ene side af mundhulen, hvor der efterhånden formes en stor klump pasta af opløste blade på størrelse med en tennisbold. Langsomt mærkes effekten af qat, som virker som et mildt stimulerende rusmiddel, men også samtidig afslappende. Sidstnævnte effekt tilkommer formentlig også af den omstændighed, at man sidder behageligt henslængt og indimellem ryger vandpibe, shisha . Den sene eftermiddags lys falder harmonisk ind igennem de mangefarvede kamaria-vinduer i det gamle hus og lægger et regnbueslør henover rummet. Man sidder i den fredfyldte atmosfære og udveksler tanker på tomandshånd om, hvad man nu har på hjerte af nære eller mere virkelighedsfjerne filosofiske emner. Vinduerne holdes bevidst lukkede for at øge effekten af qat og dermed den intense samværsfølelse. Qatseancen har altid et klimaks, hvor et samtaleemne, ofte relateret til politik, økonomi eller religion, inddrager flere og flere deltagerne. Synspunkterne bliver mere og mere markante, og diskussionen bliver hurtigt højrøstet, men aldrig til et punkt af egentlig strid. Det ligger ikke i naturen af et qatmøde. Man strides ikke uigenkal deligt, snarere tværtimod, man forliges. I Yemen bliver mange små som store beslutninger omkring temaer som familie, forretning eller politik truffet ved et qatmøde i den ånd af harmoni og gensidig respekt, der ofte sikrer, at et endeligt kompromis bliver nået. Ofte i et andet rum af huset bliver en tilsvarende qatseance afholdt særskilt for kvinderne, men her er stemningen mere opløftet med sang og dans.

Der er noget stilfuldt over et qatmøde. Medvirkende til dette er ud over rummets indretning også deltagernes smukke påklædning. Den traditionelle beklædning for mændene i Yemen består af et snoet tørklæde oven på hovedet og en lang skjorte, thaub , og gerne med en jakke og et farverigt sjal over skuldrene. En prydelig krum daggert, jambia , er placeret fortil i et smukt broderet, bredt mavebælte. Jambiaen bliver båret både til hverdag og fest af såvel mænd som drenge som et symbol på styrke og mod.

Qat dyrkes på marker i den vestlige, bjergrige del af Yemen, som byder på de bedste vækstbetingelser. Den har i øvrigt i løbet af et par hundrede år helt erstattet kaffeplanten, som primærafgrøde i mange områder. På det tidspunkt i det attende århundrede, hvor forskerholdet Niebuhr , Forskål og van Haven med kollegaer blev sendt på mission af den danske stat til det lykkelige Arabien, var Yemen eneproducent af kaffe i verden. Kaffen blev dengang udskibet fra den vestlige havneby, Mokka, deraf oprindelsen af navnet. Siden blev kaffeplanten bragt til Brasilien og Indonesien, som efterhånden overtog verdenshandelen.

Nogle timer senere i qattygningens forløb begynder man at mærke en fysisk såvel som psykisk træthedsfølelse, og det er tid til at bryde op fra samværet. Man springer gerne måltidet over samme aften, da qat også har en appetitnedsættende virkning. Søvnen bliver også påvirket ved at være let i de første timer af natten. I dette efterforløb mærker man andre symptomer som en mild og behagelig kuldefornemmelse, ledsaget af øget libido, men desværre også med samtidig svigtende fysisk præstationsevne.

Når man rejser i Yemen, specielt i den vestlige del af landet, bliver man slået af, hvor grønt og frodigt landet er med det smukke landskab bestående af bjerge og dale og med den smukke kontrast til den dybe blå farve på himlen. Nede i dalen ser man en hyrde med sine får. Man mærker den kølige luft og stilheden omkring sig, og navnet Felix Arabia giver en retfærdig genklang i sindet.

Som en skærende kontrast ligger den centrale og østlige del af Yemen med de tørre stepper og ørkenen. Disse områder er ofte ganske ufremkommelige, og det er her, at mange af de gamle yemenitiske stammetraditioner holdes i hævd. En af disse traditioner er at benytte kidnapning af et medlem af en stridende stamme, kabila , som pressionsmiddel til at få et specifikt problem løst. I nyere tid har kidnapning af turister og udsendte fra hjælpeorganisationer også været benyttet til at lægge pression på regeringen i Sana'a for at få hjælp til udbygning af vandforsyning til disse tørre områder. Kidnapningen udføres ifølge traditionen med stor respekt for den kidnappede person. Vedkommende bliver indlogeret i stammens bedste rum, god kost og qat bliver serveret dagligt, og personen kan såmænd også, dog under bevogtning, gå frit omkring i landsbyen. Såfremt den kidnappende stammes krav bliver imødekommet, hvilket de næsten altid gør, bliver der holdt en fest, hvor den kidnappede person er med som hædersgæst og bliver belønnet med afskedsgaver fra stammen.

Ramadanen er ved at nærme sig sin afslutning, som markeres med en festperiode, Id al-Fitr , der varer en lille uges tid. Herefter går dagligdagen igen sin vante gang, indtil tidspunktet for næste års Ramadan, som bliver fastsat efter månens fase af det tunge og fundamentalistiske Saudi Arabien nord for Yemen. En historisk proces er i disse år under afvikling med grænsemarkeringen af området mellem de to nabolande, som lige indtil vores tid har ligget hen under stammedominans, som det har gjort det siden oldtiden. Yemen har en righoldig og fascinerende historie, der strækker sig fra oldtiden med Kong Salomon og Dronningen (Bilqis ) af Saba over islams opståen til nyere tid. Særlig de seneste 50 år har været en meget turbulent periode for Yemen, som afprøvningsrampe for den ægyptiske Nasser-doktrin og den sovjetmarxistiske verdensorden fra 1950'erne til 1970'erne. Yemen er dog heldigvis kommet igennem den sværeste periode i landets historie, nemlig da landet på grund af disse forhold var adskilt i et Nord- og et Sydyemen. En blodig krig mellem de to lande i 1994 endte med, at Yemen blev genforenet under den tidligere præsident for Nordyemen, Ali Salim al-Baydh . Således bliver et nyt kapitel nu skrevet for det lykkelige Arabien.

Korrespondance: Peter D. Christian Leutscher . E-mail: pleutscher@y.net.ye