Ravfarvede nætter gør patienter mindre deprimerede

»Kan du mærke forskellen?«

Overlæge og ansvarlig for apopleksien Helle K. Iversen vender sig om og smiler i farten, imens vi suser fra enheden N35 med et særligt lys med masser af blå spektrum igennem indgangen til N45, der har helt almindeligt hospitalslys.

Belysningen på N45 virker nærmest bodegadunkel i sammenligning. På lysafdelingen N35 lyser de neonagtige lamper hvidt og skærer i øjnene – lidt ligesom sommerdagens skarpe sol udenfor. Det blå spektrum stiger frem til middag og falder så igen, så det efterligner og følger solens stråler og døgnets rytme.

Forskellen er altså tydelig, imens Helle K. Iversen viser rundt sammen med ph.d. og læge Anders Sode West. Og det synes patienterne også.

"Det orange lys hjælper imod mine mareridt om natten. Det giver en sådan ro,", siger Kate Høier, der indlagt på afdelingen, imens hun misser lidt med øjnene i det hvide lys.

Og det er ikke bare ro, patienter får ud af de særlige lamper på N35, der imiterer det naturlige lys udenfor. Når patienter er indlagt på rehabiliteringsafsnittet, bliver de også mindre deprimerede, mere veludhvilede og mindre trætte. Faktisk er patienterne 30 procent mindre trætte og 49 procent mindre deprimerede, når de udskrives, end patienterne fra naboafdelingen N45, der har standardindendørsbelysning. Effekten var den samme, som hvis patienterne havde taget antidepressiv medicin.

Det er en af hovedkonklusionerne i Anders Sode Wests ph.d.-afhandling. Her undersøgte han, hvilken effekt et specialdesignet naturalistisk lys har på patienternes døgnrytme. Og resultaterne var overraskende.

"Ligesom mange andre troede jeg i starten, at det med lyset bare var noget hippiegøgl, men vores forskning dokumenterer det naturalistiske lys' positive effekt på patienterne," siger Anders Sode West, der i 2012 startede projektet sammen med en tværfaglig forskningsgruppe, driftsafdelingen fra Rigshospitalet Glostrup og lysvirksomheden Chromaviso. Forsøget gik i gang i maj 2014 og sluttede i juni 2015, men det særlige lys er her stadig på N35.

https://vimeo.com/manage/287609964/v2/general

Blåt lys er forbudt om natten

På vej igennem afdelingen og ud på de øvrige gange bemærker Anders Sode West og Helle K. Iversen flere gange, hvor tydelig kontrasten er.

"Nu kan du virkelig se det, når du kommer gående inde fra det skarpe lys og ind på afdelingen på gangen med standardlyset," siger Helle K. Iversen, der er forskningsansvarlig.

Foran et kontor på en gang uden døgnrytmelys stopper vi og kigger op i loftet.

"Herinde i det almindelige lys vil din hjerne ikke blive stimuleret døgnrytmemæssigt," siger Anders Sode West.

Ideen er at undgå, at patienterne ligger indenfor med nedrullede gardiner og klassisk belysning og får ødelagt deres døgnrytme. Forskning fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, viser, at når den biologiske døgnrytme ikke følger det astronomiske døgn, forekommer der jetlag, og det medfører risiko for sygdom, skriver klinisk professor Jan Fahrenkrug i sin statusartikel Hjernens biologiske ur fra Ugeskrift for Læger, nr. 18/2018.

Hvor almindelige lamper er tændt på gange, toiletter og i personalerum om natten på andre afdelinger, er ravorange den eneste farve, der slipper ind på N35, efter at mørket er faldet på. Det blå lys må slet ikke komme ind om natten, fordi det er skadeligt for døgnrytmen, bortset fra i medicinrummet og i akutte situationer, hvor spotlys kan tændes.

"Døgnrytmen kan let forskubbes, og hvis du får 20 minutters blårigt lampelys klokken to om natten, kan du skubbe din rytme med hele to timer. Og det er meget," forklarer Anders Sode West.

For selvom almindeligt lampelys rummer meget lidt af det blå spektrum, er det stadig nok til at forstyrre din rytme.

"Du er ekstra sensitiv for blåt lys om natten, så der skal næsten ingenting til, før du vågner helt op," forklarer han.

Og det sker tit, at lyset er tændt i en apopleksienhed, hvor patienterne behøver hjælp, og derfor er det ekstra vigtigt at sørge for, at det ikke forstyrrer patienternes døgnrytme, mener Anders Sode West.

"Ofte er der en nabopatient, der tænder lyset, eller noget personale, der kommer forbi for at skifte et kateter. Lyset forstyrrer hele rytmen," forklarer Anders Sode West.

Hjernen har brug for en solopgang

Ifølge Anders Sode West og Helle K. Iversen er rehabiliteringsafsnittet oplagt til et forsøg med lys, fordi patienterne her er indlagt i lang tid.

"Patienterne skulle være immobile, fordi de ikke måtte gå ud i anden slags lys, imens vi lavede forskningen," siger Anders Sode West.

"Det er jo de mest syge patienter," supplerer Helle K. Iversen. "De lettere ramte apopleksipatienter kommer slet ikke på et rehabiliteringsafsnit – de bliver udskrevet".

25-30 procent af alle apopleksipatienter udvikler depression efter en apopleksi, og det gør også, at gruppen er vigtig at hjælpe, mener Anders Sode West.

"Vi ved, at depression og træthed har indvirkning på overlevelsen og livskvaliteten. Dem, der er deprimerede, lever kortere, når de bliver udskrevet herfra," konstaterer han.

Spritny forskning

Der er masser af grundforskning om døgnrytme. Man har fundet specielle celler i nethinden, der stimuleres af det blå spektrum, og alle kroppens celler styres af døgnrytme, forklarer Anders Sode West.

Nobelprisen i fysiologi og medicin gik i 2017 til tre amerikanske forskere, der opdagede de molekylære mekanismer, der styrer vores døgnrytme.

Der er dog meget lidt forskning, der inkluderer patienter, forklarer Anders Sode West, og Helle K. Iversen nikker.

"Meget af den døgnrytmeforskning, der foregår med patienter, drejer sig om effekt af lysstimulation og ikke om det skadelige ved stimulation om natten," siger Helle K. Iversen.

Ansatte har blandede oplevelser

Det er ikke kun patienterne, der lever i døgnrytmelyset på afdelingen. Også personalet er omgivet af det ravorange lys, og det er ikke alle, der er lige begejstrede for arbejdslyset.

"Nogle fra personalet føler, at de mangler energi – de bliver ikke stimuleret om natten, så de må gå ud et andet sted og få noget lys – ellers bliver de for trætte," siger Helle K. Iversen

Spørger man de ansatte, er der forskellige oplevelser af lyset.

"Jeg kan ikke lide det. Jeg kan godt forstå, at det hjælper patienterne, og det er helt sikkert, at de sover bedre, end hvis det almindelige, skarpe lys er slået til. Men jeg bliver træt. Når klokken slår 21, og lyset bliver orange, så er det lige før, at jeg også skal i seng. Så er jeg en zombie," siger Line Holse, der arbejder som SOSU-assistent i skiftende vagter.

Helene Vølkers, der også er SOSU-assistent og arbejder som fast nattevagt, fortæller, at hun derimod er glad for lamperne på N35.

"Da lyset kom, oplevede jeg i nattevagterne, at vi var mere rolige i kroppen. Og vi sov bedre, når vi kom hjem. Vi kunne mærke kontrasten, når vi gik fra én afdeling og ind i en anden, hvor lyset var normalt," siger Helene Vølkers.

Er du så stadig på, når kroppen er så rolig, hvis der nu skulle ske noget akut?

"Ja, jeg er stadig på, men det er på en anden afslappet måde. Hvis der sker en akut situation, har vi mulighed for at tænde akutlyset, og så lover jeg dig for, at du vågner," siger Helene Vølkers.

Line Holse har oplevet, at hun ikke følte sig helt klar og vågen i en akut situation, og der følte hun, at situationen kunne blive farlig for patienterne.

"I stedet for at man allerede er klar, skal man lige blive det, når du tænder akutlyset, og dine øjne skal lige vænne sig til lyset, og du kan ikke se noget. Det kan godt være lidt farligt, og det ville være bedre, hvis man kunne gå ind og være klar fra starten," siger Line Holse.

"Gud, tænk, sådan har jeg det slet ikke", svarer Helene Vølkers. "Når jeg tænder for akutlyset, er jeg der, hvor jeg ville have været alligevel.".

At nogle ansatte bliver trætte om natten, når de ikke stimuleres af blåt lys, viser, hvor stor biologisk virkning lyssammensætningen har, siger Helle K. Iversen.

"De, der mangler stimulation, kan jo gå ind i et rum og tænde det almindelige lys," siger hun.

Line Holse og Helene Vølkers er da også enige om, at lyset gavner patienterne.

"Før, når vi kom ind om natten for at skifte en ble eller et kateter og tændte det hvide lys, blev patienterne helt forskrækkede og trak dynen op over hovedet. Det reagerer de slet ikke på nu, fordi vi kan sætte det orange lys på. Når den dæmpede belysning er der, kan de godt stadig være helt døsige og ikke vågne rigtigt," siger Helene Vølkers.

Ansatte har gavn af det ravfarvede lys

Anders Sode West indsamlede data fra personalet, men forskningsgruppen gik sammen med Aarhus Universitetshospital, fordi de ønskede at få mere personale med. På Aarhus Universitetshospital har forskere undersøgt, hvordan døgnrytmelys påvirker personalet fra et rehabiliteringsafsnit og intensivafdelingen

"Tendensen er, at sygeplejersker, som har været eksponeret for døgnrytmelys, generelt oplever en bedre søvn, idet de falder lettere i søvn og sover mere roligt. De har generelt lettere ved at vågne om morgenen og føler sig bedre udhvilet efter tre dage i døgnrytmelyset end kontrolgruppen," forklarer klinisk sygeplejespecialist og ph.d. Leanne Langhorn i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital.

Hun siger også, at døgnrytmelyset har en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet og adfærden blandt personalet, men at det på grund af studiets størrelse ikke har været muligt at opnå signifikans på resultaterne.

Patienter går måske hjem til et mørkt hus

Selvom virkningen af lyset ifølge Anders Sode West svarer til, at patienterne havde fået antidepressiv medicin, får de stadig medicinen, hvis de får det ordineret, når de bliver udskrevet.

Hvorfor bruger I så tid og kræfter på lyset, hvis patienterne alligevel får antidepressiv medicin?

"Vi ved, at 20-30 procent er deprimerede efter en apopleksi. Antidepressiv medicin kan ikke modvirke trætheden. At vi så fandt en ændring og kan se, at lyset nedsætter trætheden hos 30 procent af patienterne, er helt nye opmuntrende resultater. Trætheden er ofte et kæmpeproblem, og det er den, der ofte gør, at patienterne ikke kan klare deres job og dagligdag, også selvom de har genvundet deres førlighed," siger han.

For Anders Sode West og forskningsgruppen handler det også om at få læger og sundhedsvæsen til at være bevidste om, hvor vigtig vores døgnrytme er i vores liv.

"Vi skal ikke bare lægge patienter ind i en mørk stue, og når vi nu har noget lys, kan vi sagtens tilpasse lyset med ekstra blåt spektrum i. Det er jo ikke dyrt, og LED bruger næsten ikke noget strøm. Det kan gøres som led i, at afdelingerne alligevel skal have nye lamper".

Hvis man har en mulighed for at mindske depression hos patienterne, og de får mere energi og kan træne noget mere, så er det jo oplagt, pointerer Anders Sode West.

"Men vi ved selvfølgelig ikke, hvad der sker efter udskrivelsen," understreger Anders Sode West. "Det kan jo være, at de går hjem til et mørkt hus".

Anders Sode West har fået henvendelser fra Japan, USA, Australien og New Zealand, fordi gruppens resultater vækker opsigt.