Bundniveauet i lægestanden er for lavt, mener professor, der ønsker løbende recertificering af speciallæger. En retning Lægeforeningen slet ikke ønsker at gå.
Diskussionerne om recertificering af speciallæger fortsætter. Både i lægekredse og blandt politikerne på Christiansborg, hvor både sundhedsminister Sophie Løhde (V) og flere sundhedsordførere har blandet sig i debatten.
På den ene side står blandt andre Torben V. Schroeder. Han er professor ved Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES), og står det til ham, skal en ordning om recertificering indføres. Han ser nemlig store fordele i løbende at eksaminere speciallægerne. Det vil højne patientsikkerheden og stille skarpt på dem med faglige udfordringer, forklarer han.
”Vi har en stor udfordring med en lille gruppe læger, der rent fagligt skraber bunden. Bundniveauet er for lavt. Og der er jeg overbevist om, at en ordning, der løbende tester lægernes evner, vil sikre kvaliteten”, siger Torben V. Schroeder, der mener, at en recertificeringsordning vil gavne hele lægestanden, da alle læger altid kan bruge et ekstra kompetenceløft.
I sine idéer til sådan en ordning skeler han blandt andet til luftfarten, hvor piloterne jævnligt testes i en simulator. På den måde er piloterne altid klar til at håndtere, når noget uventet opstår. Og det kan lægestanden lære noget af, siger han.
Han mener ikke, at en test af lægerne skal være en teoretisk eksamen, men en eksamen, som læner sig meget op ad hverdagens opgaver og udfordringer. Og selvom han medgiver, at det er et stort apparat at stille op, fastholder han, at det er den eneste måde at højne patientsikkerheden på. Vi er nemlig for konfliktsky og berøringsangste, når det kommer til at fortælle en kollega eller medarbejder, at han ikke er dygtig nok, forklarer Torben Schroeder, der ikke vil vente på en kulturændring.
”I over ti år har vi nu prøvet at få en kulturændring, og bevares, det er da også blevet bedre, men nu har vi på CAMES altså tilvejebragt en betydelig forskning på området, så jeg mener, at vi bør bevæge os mod en certificeringsordning og blive mere hårdkogte i vurderingen af, om folk er gode nok eller ej”, fastslår han.
I Lægeforeningen er man langtfra enige med Torben Schroeder og hans ligesindede. Her er en recertificeringsordning flere gange blevet afvist som en god idé, da det ikke vil højne patientsikkerheden, men kun give en falsk tryghed og tage store ressourcer i et i forvejen presset sundhedssystem.
De er enige i, at speciallægernes viden og kompetencer skal holdes ved lige, men løbende recertificering og eksamener er ikke vejen frem, forklarer formanden for Lægeforeningens uddannelses- og forskningsudvalg, Mads Skipper.
”Lægeforeningen er ikke ude på at sige, at speciallægen ikke skal have vurderet sine kompetencer. Tværtimod. Vi er faktisk ret vidtgående i vores forslag om, at speciallægen bør have krav på en årlig samtale med sin nærmeste leder, hvor de blandt andet skal drøfte efteruddannelse. Det bør foregå i lokalt regi og være ledelsens ansvar, at samtalen og den efterfølgende kompetenceudvikling faktisk finder sted”, siger Mads Skipper. Han forklarer desuden, at speciallægernes komplekse kompetencer ikke kan overføres til indhold i en standardiseret eksamen.
Den opfattelse deles af Charlotte Ringsted, der er professor i medicinsk uddannelse og prodekan ved sundhedsfakultetet på Aarhus Universitet.
Hun mener, at fokus bør være på, om kvaliteten i det arbejde, den enkelte udfører til daglig, er god nok. Ikke om man kan bestå en eksamen med jævne mellemrum. Og hun har samtidig svært ved at se, hvad sådan en eksamen i så fald skulle indeholde.
”Med det sundhedsvæsen vi har, er der en stigende grad af subspecialisering. Og det er kun godt for patienterne, men hvilke færdigheder skal vi så teste lægerne i? Det vil jo f.eks. være vanvittigt at blive ved med at teste alle anæstesiologer i, om de kan bedøve et barn, når det kun er fåtallet, der skal bruge det til hverdag”, forklarer hun.
Omvendt mener Charlotte Ringsted, at det kan være relevant at teste en speciallæges kunnen, hvis han skifter funktion eller ansættelsessted og skal udføre nogle opgaver, som han ikke er vant til. Både viden og procedurer ændrer sig nemlig hurtigt. Men det kræver, at der bliver udbudt nogle relevante kurser.
”Jeg er ikke fuldstændig varm på idéen om recertificering, men jeg synes, at det er vigtigt, at man kigger på kvaliteten af det, lægen foretager sig. Og så er det vigtigt med en åbenhed om egne begrænsninger, hvis man får nogle arbejdsopgaver, som man ikke er vant til”, opsummerer hun.
Lægeforeningen er enig med Charlotte Ringsted i, at man bør kigge på kvaliteten af den enkelte læges arbejde. Og så skal Danske Regioner leve op til deres ansvar og være med til at skabe rammerne, så det er muligt.
”Vi ønsker en mere aktiv deltagelse fra Danske Regioner. Vi er skuffede over, at man ikke er nået videre, siden Lægeforeningen og Danske Regioner i 2014 blev enige om, hvordan efteruddannelse af speciallægerne skal systematiseres. Derfor efterlyser vi, at Danske Regioner nu kommer mere på banen”, siger Mads Skipper.
Hos Danske Regioner er man enige med Lægeforeningen i, at en recertificeringsordning ikke er løsningen for at sikre og udvikle speciallægernes kompetencer.
”Vi drøfter altid gerne, hvordan systematikken kan styrkes. Men hvis Lægeforeningens tanker går i retning af et stort orkestreret og meget formaliseret, generelt efteruddannelsesprogram, bliver det svært. Det bliver alt for tungt, og hvor skulle man i øvrigt finde finansieringen?”, spørger sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling, i en skriftlig kommentar.
