Fakta
Jeppe Heins udstilling på Doverodde Købmandsgård i Thy hedder »Under overfladen«. Den lægger op til, at publikum skal stoppe op og mærke efter og i høj grad interagere med udstillingen. Man kan i hvide og blå farver male striber, mens man trækker vejret. Sætte ansigt på præfabrikerede smileys og betragte sig selv i en spejlsal, som selv Tivolis spejlsal ville blive misundelig på.
Jeg var på besøg sammen med en kollega, som ligesom jeg er hoveduddannelseslæge i almen praksis hos en landsbylæge.
Vi talte om det med at komme under overfladen på mennesker. Vi føler nærmest ikke, vi laver andet end at høre om, hvad der sker under overfladen hos vores patienter. Men også om, at det nok er meget særligt at høre fra den verden, og at det bobler op hos os, fordi folk ikke rigtigt får talt om det med hinanden. Det er vist nemmest og mest komfortabelt at holde sig i overfladen.
Udstillingen starter i blåt. Her møder man et rum, hvor man skal mærke efter i sig selv og tegne sit humør som en slags emoji med kridt på allerede fabrikerede cirkler. Her kan man efterhånden betragte de andres gæsters humør på tilfældige dage, hvor de har været på udstilling.
Det fortsætter med at kigge indad. I spejlsalen overvældes man af spejle, der hænger side om side på farvede vægge. På nogle af spejlene står: »Do I Love Myself?«, »Er jeg ærlig overfor mig selv?« og »Hvad er mine drømme?«. Alt sammen gode spørgsmål, men også svære spørgsmål.
»Vi føler nærmest ikke, vi laver andet end at høre om, hvad der sker under overfladen hos vores patienter. Men også om, at det nok er meget særligt at høre fra den verden, og at det bobler op hos os, fordi folk ikke rigtigt får talt om det med hinanden«Sara Søndergaard, hoveduddannelseslæge i almen praksis.
På hver side af udstillingen kan man se ud ad vinduerne. Ud over marker til den ene side og fjorden til den anden side. Vi blev enige om, at man da fik det noget bedre af at se ud end at se på sig selv igen og igen i de utallige spejle. Måske var det slet ikke meningen, at det skulle tolkes på den ironiske måde, men det gav os en god snak om nemheden og tilfredsstillelsen ved at se på og være noget for andre i stedet for sig selv.
Det var en lidt skør udstilling, som vi ikke helt kan finde ud af, om er kunst. Men det gav anledning til en god snak, og der var mange dejlige farver i flotte kombinationer.
