Reform giver praktiserende læger nøglestatus

Færre indlæggelser og sygehuskontakter til fordel for en styrket almen praksis med flere læger og mere personale. Derudover skal de praktiserende speciallæger inddrages mere i det nære sundhedsvæsen.

Det er den overordnede målsætning med regeringens udspil til en sundhedsreform, der blev præsenteret ved et pressemøde i Statsministeriet onsdag den 16. januar.

Her kom det frem, at Lars Løkke Rasmussen (V) vil have 40.000 færre indlæggelser og 500.000 færre sygehuskontakter i 2025.

Det drejer sig om patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, muskel-skelet-sygdomme, angst, depression og KOL, som med Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform skal holdes ude af sygehuset og i stedet skal behandles nært.

»Hvad der ikke er svært, skal være nært,« lyder sloganet i sundhedsreformen.

PLO bifalder reform

For at ruste almen praksis til opgaven opretter regeringen 100 nye uddannelsesstillinger i almen medicin frem mod 2020 foruden de 60, de allerede har oprettet.

I PLO er formand Christian Freitag positiv over for massiv oprustning i uddannelse af praktiserende læger.

»Reformen er en stor strukturændring, men den entydige satsning og prioritering af, at vi skal fylde mere i det danske sundhedsvæsen, bifalder vi. For vores vedkommende er det epokegørende, at man vender kursen samtidig med, at det ikke går ud over sygehusene. Det bliver bedre at være ansat på et sygehus, fordi almen praksis bliver styrket«, siger han.

Nærhedsfond og sundhedsfællesskaber

Regeringen opretter også en såkaldt nærhedsfond på seks milliarder kroner, der skal være med til at finansiere sundhedshuse og 21 sundhedsfællesskaber, der træder i stedet for regionsrådene. Regionerne bevares som sundhedsforvaltninger.

Sundhedsfællesskaberne skal »bygge bro og skabe sammenhæng«, lyder det i forslaget. De skal tage udgangspunkt i akutsygehuse og sygehuse, og kommuner og almen praksis skal medvirke til at skabe mere sammenhæng for patienterne.

Sundhedsfællesskaberne skal bestå af 160-170 praktiserende læger, og regeringen vil oprette 100 nye ydernumre.

Hvilken rolle de praktiserende læger skal spille mere konkret, og om de f.eks. skal indgå i ledelsen af sundhedshuse og -fællesskaber, er endnu uklart.

Læger skal være i ledelse

I Lægeforeningen siger formand Andreas Rudkjøbing, at det er afgørende, at læger og andre sundhedsprofessionelle får den nødvendige indflydelse i den nye organisering af sundhedsvæsenet.

»Det er helt afgørende, at læger får en central plads i ledelsen af fællesskaberne. At sikre prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløb på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner er en kompleks opgave. Derfor bør der være folk med lægefaglig indsigt med i ledelsen. Uden de kompetencer vil fællesskaberne blive en overflødig og bureaukratisk konstruktion«, siger Andreas Rudkjøbing.

Sygehusene for bordenden

Ugeskrift for Læger forsøgte ved pressemødet at få svar på, om det også er læger, der skal lede sundhedsfællesskaberne.

Til det svarede innovationsminister og chefforhandler ved OK18 Sophie Løhde (V):

»De skal være en del af sundhedsfællesskabet, der er bygget op som et partnerskab, der tager sit afsæt i et samarbejde. Vi skal sikre, at bermudatrekanten er samlet rundt om bordet for at give fælles løsninger. Ledelsen af sundhedsfællesskaber vil være forankret i akutsygehusene«, sagde Sophie Løhde.

»Det er sygehusene, der sidder for bordenden af sundhedsfællesskaber«, fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen.