Udredningen og behandlingen af demens skal forbedres. Står det til sundhedsminister Sophie Løhde (V), skal det blandt andet ske ved en samling af demensudredningen på færre enheder. Og så skal kommunernes tilbud gøres mere ens.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) havde mandag indkaldt til ”demenstopmøde” på Marienborg.
Efter mødet med repræsentanter for bl.a. patientforeninger, regioner, kommuner og fagfolk, erklærede statsministeren på et pressemøde, at udrednings- og behandlingskvaliteten både skal være bedre og mere geografisk ensartet.
Sophie Løhde pegede ifølge Altinget.dk på behovet for at samle kompetencerne:
”Man skal nemt kunne trække på neurologer, geriatere og psykiatere. De er nogle steder spredt på en masse enheder. Jeg ser for mig, at vi får færre demensudredningscentre for at kunne løfte kvaliteten”, sagde Sophie Løhde.
Der er i dag 30 demensudredningscentre. Og at det er alt for mange, er Lægeforeningen enig i.
”Udredning af komplekse sygeforløb kræver ofte samarbejde mellem specialister. Der er brug for geriateres, neurologers, radiologers og psykiateres ekspertise, når diagnosen skal stilles, og derfor bør de være repræsenteret i demensenhederne”, siger lægernes formand, Andreas Rudkjøbing.
”I det hele taget er det vigtigt at gå tværfagligt til værks – også med psykologer og sygeplejersker. Det er desværre ikke muligt alle steder. Derfor foreslår vi, at kræfterne samles på færre højtspecialiserede enheder end i dag”, siger lægeformanden.
Efter topmødet mandag understregede både Lars Løkke Rasmussen og Sophie Løhde, at en forbedring af behandlingen og plejen af demenspatienter kræver en styrket indsats i både kommuner, regioner og almen praksis på en lang række områder.
I forbindelse med topmødet udkom ministeriets ”Statusrapport på demensområdet i Danmark”, som netop peger på, at der er for store forskelle fra kommune til kommune, når det drejer sig om tilbud til demente og deres pårørende.
Til efteråret præsenterer regeringen en national demenshandlingsplan, og rapporten peger på en række forskellige udfordringer, som den forventes at tage fat på.
Ifølge rapporten har langt de fleste kommuner etableret særlige aktivitetstilbud til mennesker med demens. Men kun omkring halvdelen har tilbud om fysisk træning målrettet demensramte, selv om træning kan være med til at bremse noget af sygdommens udvikling.
Ligeledes er det kun en tredjedel af kommunerne, der tilbyder aktiviteter uden for dagtimerne og i weekenden. Noget der ellers kan give en tiltrængt fleksibilitet i demensramte familier.
Hver femte kommune har ingen tilbud om afløsning i hjemmet. Et tilbud, der ellers kan være med til at give pårørende mulighed for at bruge nogle timer ude af huset på andre aktiviteter.
Statusrapporten belyser også områder som udredning og diagnostik, medicinsk behandling, demensvenlige boliger, teknologi og forskning.
I dag har omkring 35.000 danskere over 65 år en demensdiagnose,, men det anslås, at cirka 80.000 danskere leever med sygdommen. Hvert år diagnosticeres ca. 7.700 patienter med demenssygdomme. Ifølge fremskrivninger vil 124.000 patienter lide af demens i 2030.
”Statusrapport på demensområdet i Danmark” (pdf)
Læs også: "Private skal udrede og behandle demens"
