Skip to main content

Regeringen vil nedbryde grænserne i sundhedsvæsenet

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

6. maj 2013
3 min.

Med et samlet sundhedsudspil – »Mere borger – mindre patient« – vil regeringen satse på at mindske uligheden på sundhedsområdet.

Til det formål skal almen praksis spille tættere sammen med det øvrige sundhedsvæsen. Praktiserende læger skal kunne trække på sygehusenes ekspertise, og samspillet mellem regioner og kommuner skal forbedres, blandt andet ved at reducere antallet af sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner fra 98 til blot fem:

»Det må aldrig være patienterne, der føler, de skal koordinere mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Derfor skal vi blive endnu bedre til at sikre en god kontakt mellem for eksempel de kommunale sundhedstilbud og speciallægen på sygehuset«, siger sundhedsministeren i en pressemeddelelse, hvor hun varsler et opgør med fag- og myndighedsgrænser.

Regeringens vil afsætte 600 mio. kr. til nye initiativer. Der gås ikke i detaljer om finansieringen. Blot hedder det, at der skal ske en »skarpere prioritering, herunder kliniske retningslinjer på tandområdet«. Ifølge et notat fra Sundhedsministeriet, skal de 400 mio. kr. tages fra tilskuddet til halvårlige tandeftersyn. Fremover skal borgerne uden særlige tandproblemer – hvis det står til regeringen – kun indkaldes hvert andet år.

De øvrige 200 mio. kr. skal dels komme fra privat finansiering af patientskadeordning, dels fra uspecificerede omprioriteringer.

Mere ensartede fælles akutmodtagelser

Et vigtigt element i udspillet er en evaluering af de fælles akutmodtagelser. Det skal bl.a. ske ved at udbrede bedste praksis til alle de nye fælles akutmodtagelser. Desuden vil regeringen etablere en national lægehelikopterordning med tre døgnbemandede helikoptere og fordele en pulje på 50 mio. kr. til yderligere at styrke regionernes akutberedskab.

Især udspillets akutdel får ros af Lægeforeningen, som også er tilfreds med, at der lægges op til en evaluering af, hvordan landets 21 akutmodtagelser organiseres bedst muligt. Der er store forskelle, og kun hver fjerde akutafdeling har en speciallæge til stede hele døgnet. Lægeforeningen anser denne vilkårlighed for helt uholdbar og har netop efterlyst en evaluering af forskellige modeller, og at der bliver stillet fælles krav til akutmodtagelserne.

»Vi har peget på, at hvis ikke regionerne magter det, så bør sundhedsministeren eksempelvis kunne give Sundhedsstyrelsen mulighed for at stille bindende kvalitetskrav til akutmodtagelserne, som regionerne og sygehusene faktisk er forpligtet til at overholde. Så langt går regeringen ikke sit ny udspil, men det er et skridt i den rigtige retning, som forhåbentlig vil øge regionernes opmærksomhed på at få løst problemet«, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

Praksis: mere magt til regionerne

Kan der opnås flertal for sundhedsudspillet, kan de praktiserende læger se frem til store ændringer. Udspillet tager fat på flere af de punkter, som Rigsrevisionen i en rapport kritiserer almen praksis for.

Under forhandlingerne mellem regionerne og PLO har en anstødssten været retten til at beslutte den geografiske fordeling af praksis. I ministerens udspil lægges op til, at regionerne skal kunne etablere større lægehuse i egne med tynd lægedækning.

»Almen praksis har ikke ændret sig grundlæggende i mange år«, hedder det i udspillet, som – med henvisning til Rigsrevisionen – fremhæver, at der »er behov for ændrede rammer, der giver regionerne bedre styringsmuligheder i forhold til aktiviteter og udgifter«.

De praktiserende læger vil gerne medvirke til at virkeliggøre udspillets visioner, både om at spille sammen med både kommuner og sygehuse og med hensyn til at styrke og nytænke almen praksis, lyder det i PLO’s reaktion på udspillet.

De praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, er overrasket over udspillets fokus på aktivitets- og udgiftsstyringen i almen praksis. Han lægger dog vægt på, at der i udspillet står, at det skal drøftes med relevante parter:

»Jeg ser frem til, at regeringen drøfter initiativerne vedrørende almen praksis med de praktiserende læger, og at ønsker om eventuelle ændringer i overenskomsten forhandles med PLO«, siger Henrik Dibbern.