Regeringen vil også tænke tanker om almen praksis

Regeringen har nu nedsat sit udvalg om »almen praksis' rolle i fremtidens sundhedsvæsen« og lægger sig hermed i slipstrømmen af det analysearbejde, der allerede er foretaget i Danske Regioner om samme emne i det såkaldte RAP projekt - Rammeprogram for Almen Praksis i fremtidens sundhedsvæsen.

Regionernes tankevirksomhed er indtil videre mundet ud i et stærkt ønske om at samle de praktiserende læger i større enheder, hvor det er muligt at tilknytte meget mere praksispersonale. Alt sammen for at kunne tiltrække fremtidens læger og for at kunne håndtere fremtidens patienter.

Regeringens udvalg skal også se på organisering men ligeledes på kontroversielle emner såsom, hvor mange patienter, hver læge skal have tilknyttet, og hvornår lægerne skal være tilgængelige - ikke mindst uden for normal arbejdstid.

Ifølge udvalgets kommissorium indgår også spørgsmål såsom faglig og økonomisk styring, incitamenter og honorarer samt rammer for akutberedskab og vagtlægeordning.

Produktiviteten undersøges

Formentlig er det ikke en ren tilfældighed, at DSI for første gang har sendt en rapport på gaden om produktivitet i almen praksis 1) stort set samtidig med, at regeringens udvalg går i gang.

Danske Regioner har på sin hjemmeside konkluderet fra rapporten, at »de foreløbige undersøgelser tyder på, at brugen af praksispersonale, IT og flere fuldtidsansatte læger er kendetegnende for de mest produktive praksiser«. Med andre ord argumenter, der understøtter Danske Regioners egne ønsker.

Men forskerne bag rapporten synes ikke, man kan konkludere så kategorisk.

»Det kan analyserne ikke bære endnu«, siger Torben Højmark Sørensen, som er medforfatter på rapporten.

De pågældende pointer findes ganske vist i rapporten, men den statistiske basis er usikker.

»Vi kan se de tendenser, men de er så svage, at vi er nødt til at arbejde videre med analyserne. De kan jo f.eks. skyldes den måde, vi har sat vores analysemodeller op«, siger Torben Højmark Sørensen.

Lille, stor eller begge dele?

Det statistiske grundlag rækker heller ikke til at lave en produktivitetsanalyse af, om det er mest effektivt at organisere almen praksis i store lægehuse eller primært i solopraksis, som det er tilfældet nu.

Det spørgsmål ser en anden ny rapport fra DSI til gengæld på i form af casestudier 2).

Også her er det statistiske grundlag for tyndt til at kunne konkludere klart - der er kun tale om fire cases - og rapporten sender det signal, at der er fordele og ulemper ved alle organisationsformer, men at mangfoldigheden måske netop er pointen. Gerne inden for den ramme, der hedder større enheder, for den tvivler forskerne ikke på kommer.

»Jeg tror, der vil ske en udvikling hen i retning af store lægehuse. De yngre læger ønsker det selv. Der vil også blive gjort mere brug af praksispersonale for at klare den øgede arbejdsbyrde«, siger Pia Kürstein Kjellberg, som har været med til at lave rapporten.

»Vores rapport kan give en nuancering af, hvordan et sådant stort lægehus kan se ud. Det er ikke bare at stable mursten oven på hinanden - det er også hvordan man organiserer sig. Du kan bygge sådan et på mange måder - inklusive som netværkspraksis«, siger hun.

Netværkspraksis kan f.eks. være en række solopraksis, der etablerer et samarbejde uden nødvendigvis at sidde samme sted.

En anden struktur er solopraksiser, der fysisk slår sig sammen men opretholder organiseringen som solopraksis og altså princippet om, at patienterne er tilknyttet én læge. Og der kan være tale om et kompagniskab, hvor et lægehus' læger har en fælles patientliste.

»Der kan også blive brug for forskellige måder at organisere sig på forskellige steder i landet. En større by kan f.eks. understøtte et større lægehus, mens det andre steder - f.eks. i ø-samfund - er relevant med andre former«, siger Pia Kürstein Kjellberg.

Regeringens udvalg skal efter planen aflevere en rapport til oktober.

PLO har en plan

Samtidig er PLO på vej med en handlingsplan, der vil blive forelagt organisationens repræsentantskabsmøde 29. marts.

Det oplæg, som repræsentantskabet skal tage stilling til, rejser bl.a. spørgsmål om økonomisk støtte til ansættelse af personale, til at tage flere patienter end normtallet og til at udsætte en ellers planlagt pensionering. Beregninger viser, at hvis den gennemsnitlige længde på en læges arbejdsliv kunne forlænges med 2-3 år, så ville der ikke være nogen lægemangel.

Der er også forslag om højere lukkegrænser for delepraksis og muligheden for at ansætte læger permanent i almen praksis, der ellers traditionelt er et selvstændigt erhverv i Danmark.

PLOs formand, Michael Dupont, venter en »langsigtet, strategisk diskussion« om handlingsplanen.

»Specielt om, hvordan vi i en situation med lægemangel kan opretholde et alment praksissystem, så patienterne stadig kan være tilmeldt en egen læge«, siger Michael Dupont.

»Med andre ord - hvad skal der til, for at vores medlemmer kan tage flere patienter?«, siger han.

Det spørgsmål vil diskussionen på repræsentantskabsmødet 29. marts bidrage til at besvare.

Kildeliste