Regeringens ambitioner ligger i hænderne på de yngre læger

320 ekstra introduktionsstillinger, 160 hoveduddannelsesstillinger og mulighed for at blive reservelæge i almen praksis skal sikre lægedækning i fremtiden og sørge for, at regeringens ambitioner om et nært sundhedsvæsen med almen praksis i centrum kan blive virkelighed.

Det står klar, efter at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fredag præsenterede sidste del af regeringens udspil til en sundhedsreform.

»Flere hænder og større arbejdsglæde« rummer 25 initiativer, der skal være med til at sikre flere hænder her og nu, imens flere sygeplejersker og læger uddannes.

Blandt initiativerne er afskaffelse af seksårsfristen, flere fleksible rammer for tutorlæger og målrettet rekrutteringsindsats.

Fokus er rettet mod de yngre læger, som regeringen håber at lokke ud i det nære sundhedsvæsen – dog uden tvang, sagde Ellen Trane Nørby under pressemødet, med henvisning til Socialdemokratiets forslag om tjenestepligt i almen praksis for nyuddannede læger.

»Der er lukket for tilgang i almen praksis, og vi har lægedækningsudfordringer. Vi har behov for at få flere yngre læger ind i almen praksis her og nu. Det gør vi med et forslag om i år og næste år at sikre 320 ekstra introduktionsstillinger i almen praksis. Det er dygtige yngre læger, der som i et led i deres uddannelse til speciallæger alle skal forbi et introduktionsstillingsforløb. I stedet for at det skal foregå inde på sygehusene, vil vi lægge op til at opslå 320 ekstra stillinger«, sagde Ellen Trane Nørby på pressemødet.

Derudover skal man også kunne ansætte yngre reservelæger i almen praksis, sagde ministeren.

»Det kan man ikke i dag. Det betyder, at vi har mange yngre læger, der i dag har ansættelse på sygehusene, som vi har behov for at appellere til også skal løfte en opgave ude i almen praksis. Det er derude, de fleste patienter møder sundhedsvæsenet, og derfor er der behov for ændringer på området«, sagde Ellen Trane Nørby.

Jubel i Yngre Læger

Helga Schultz, formand for Yngre Læger, er glad for fokus på rekruttering af yngre læger.

»Vi er rigtigt glade for, at regeringens tilgang til rekrutteringen er gået fra tvang via seksårsfristen til nu at udbyde langt flere i-stillinger og hoveduddannelsesforløb i almen praksis. Vi har oplevet flere steder, bl.a. i Region Hovedstaden, at der har været flere ansøgere end stillinger til i-stillinger i almen praksis, og derfor håber jeg ,at de mange stillinger vil kunne besættes. Og når seksårsfristen samtidig bliver afskaffet vil flere formentlig forsøge sig med en i-stilling i almen praksis og dermed potentielt være på vej ind i almen praksis i stedet for at undlade at gøre forsøget af frygt for at falde for seksårsfristen«, siger Helga Schultz, der understreger, at de nye i-stillinger og hoveduddannelsesforløb i almen praksis er ekstra og at det ikke sker på bekostning af andre specialer.

»Det øgede optag på medicinstudiet de seneste år vil betyde flere læger på markedet, og hvis regeringen vil have flere praktiserende læger er det rigtigt set at udbyde de ekstra i-stillinger og hoveduddannelsesforløb i almen praksis.«

Hun er også tilfreds med, at regeringen foreslår, at man kan skal finde se på forskellige ansættelsesformer i almen praksis, f.eks. som ansat reservelæge i almen praksis.

»Det er godt med forskellige måder at arbejde i almen praksis på, så det ikke kun er som klinikejer. Nogle vil være interesserede i at arbejdet fast i almen praksis som ansat reservelæge og så på sigt måske blive klinikejer.«

Det store fokus på almen praksis i regeringens udspil skygger dog ikke nødvendigvis for de mange yngre læger, der arbejder på sygehusene:

»Naturligvis er der også brug for opmærksomhed omkring forholdene for lægerne på hospitalerne, men et af de største problemer i sundhedsvæsnet lige nu er mangel på praktiserende læger og derfor er det i orden med det store fokus på almen praksis. Og i dag, hvor vi har fået afskaffet seksårsfristen og har fået flere i-stillinger og hu-forløb i almen medicin, synes jeg det skal løbe med opmærksomheden. Og hvis man er ansat som læge på et hospital, og tror på gode effekter af det faglige indhold af regeringens store reform, kan det øgede samarbejde med almen praksis og kommunerne komme til at aflaste de yngre læger på hospitalerne. Men det er svært at spå om,« siger Helga Schultz.

Glæde i PLO

Gunver Lillevang, formand for rekrutteringsudvalget i PLO, er glad for, at regeringen fokuserer på rekruttering til almen praksis.

»Lægemangel er et ekstremt kompliceret felt at få løst, men regeringen har mange gode ting med i deres liste med forslag. At få øget dimensioneringen er det, der skal løse vores udfordringer. At regeringen foreslår en gevaldig øgning, er det allervigtigste, som jeg rigtig gerne vil rose dem for. Antallet af introstillinger i forhold til hoveduddannelsesstillinger har altid ligget lavere for almen medicin end for de andre specialer, og det ændres i den rigtige retning med forslaget fra regeringen,« siger hun.

Til gengæld mangler der fokus på den helt tidlige rekrutteringsindsats på medicinstudiet, siger Gunver Lillevang.

»Almen praksis fylder for lidt og ligger for sent i lægeuddannelsen. Jeg håber, vi kan snakke mere om, hvad vi kan gøre i forhold til almen praksis og medicinstudiet, og dertil også hvad vi kan gøre for de ældre læger,« siger Gunver Lillevang og peger på, at fastholdelse af praktiserende læger også bør indgå i planerne.

»Hvordan kan vi lave arbejdsvilkår, så de ældste ser sig blive lidt længere? Hvis vi kan få hver af de ældste til at blive et år mere, ville det betyde meget for lægedækningen,« siger hun.

Almenmedicinere skal ud af sygehusene

Nogle af de almenmedicinere, der arbejder på sygehusene, skal ind i almen praksis, sagde sundhedsministeren.

Et af punkterne i initiativet, der skal sikre rekruttering i almen praksis, er at være mere restriktive med ansættelser af speciallæger på sygehusene.

»Vi arbejde på at finde konkrete modeller, hvor man kan få orlov fra sin stilling på sygehuset og stifte bekendtskab med livet som alment praktiserende læge og forhåbentlig få lyst til at blive derude«, sagde ministeren.

Gunver Lillevang, hvad tænker du om, at regeringen vil være mere restriktive overfor at ansætte almenmedicinere, der arbejder på sygehusene?

»Det skal gøres klogt. Bekymringen kunne være, at det kan skræmme folk væk fra specialet, hvis der kommer rigide regler om, at man ikke længere må arbejde på sygehuset. Det skal ikke være forbudt for dem.«

Gunver Lillevang peger på, at mange af de 800 almenmedicinerne, der arbejder udenfor almen praksis, slet ikke er potentielt flytbare.

»Af og til lyder det som om, der skulle være 800 unge læger i den pulje. Men det er der ikke, for rigtig mange af dem er midaldrende eller ældre, og en del af dem har solgt deres praksis. En del af dem kan givetvis motiveres til at være ansatte i almen praksis. Mit gæt er, at man måske kan mobilisere 200 af dem. Dem, vi gerne vil flytte, er særligt dem, der er blevet flere af på somatiske og psykiatriske afdelinger. Det er nok ikke primært f.eks. kommunelæger og misbrugslæger«, siger hun