Regeringsudspil cementerer almen praksis som sundhedsvæsenets forpost

SUNDHEDSPOLITIK

REGERINGSUDSPIL I sidste uge kom regeringen med en plan for, hvordan almen praksis skal udvikles i de kommende år. Ved præsentationen slog sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fast, at de praktiserende læger er sundhedsvæsenets forpost. Med udspillet vil hun udvikle praksis med en ”langtidsholdbar løsning”, som hun sagde. Ved hendes side stod Christian Freitag, formand for PLO, og han havde stort set kun roser til udspillet.

”I udspillet signalerer man, at man vil satse på den praktiserende læge som indgangen til det danske sundhedsvæsen. At vores kapacitet skal udbygges og udvikles, at vi skal være betydeligt flere læger med mere personale i nogle mere moderne fysiske rammer. Det vil medføre, at vi kan løfte den store opgave i det nære sundhedsvæsen, som mange forventer af os”, kommenterede han.

Noget tyder da også på, at regeringen har lyttet til de praktiserende læger, når de har peget på behovet for at blive styrket, hvis de skal klare fremtidens øgede krav.

Ønsket om flere praktiserende læger bliver således imødekommet. Ud over de ekstra 18 hoveduddannelsespladser, som blev oprettet ved årsskiftet, lover sundhedsministeren yderligere 30 allerede til næste år.

Frugten af den indsats kan dog først høstes om en del år.

Gulerod til ældre læger

Indtil da skal andre midler tages i brug for at sikre, at de praktiserende læger kan tage sig af det stigende antal opgaver og patienter, der allerede i dag knap nok er tid til.

Midlerne i planen er flere.

Her og nu skal der holdes fast på de ældre læger, der pusler med tanken om at trække sig tilbage. De får nu en gulerod af sundhedsministeren til at blive i form af, at læger over 65 år bliver fritaget for at skulle akkrediteres endnu en gang.

”Det vil vi ikke længere kræve af dem. Til gengæld skal de være en del af en faglig klynge”, sagde sundhedsministeren.

Ekstrapersonale

Mere ekstrapersonale er en anden vigtig ingrediens i at aflaste almen praksis og ruste dem til at tage de ekstra opgaver, som de allerede har fået – patienter med forhøjet blodtryk – og de patienter med KOL og diabetes, som ifølge den seneste overenskomst ikke længere skal gå til ambulatoriekontrol på sygehusene, men skal til egen læge for at få foretaget kontroller og opfølgning. Planen er, at der i 2030 vil være 50 pct. mere ekstrapersonale end i dag.

Ekstrapersonalet kan være forskellige personalekategorier, sagde Ellen Trane, f.eks. sygeplejersker, specialiserede sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre og bioanalytikere.

Det stiller ikke alene krav til, at de tekniske faciliteter skal være til stede i praksis. Der skal også være fysisk plads til både dem og til det nye personale. Ligesom der skal være plads til uddannelseslægerne.

Praksis i lejlighedskomplekser

Det er ikke mindst en udfordring i København. Her vrimler det ikke ligefrem med byggegrunde, og de fleste lægepraksis er etableret i ombyggede lejligheder. Disse praksis får nu en særlig støtte. Fra efteråret vil der være en pulje med 150 millioner kroner, som kan søges til at udbygge og modernisere.

En af de læger, som ser frem til det, er Christian Blomfeldt, en af fire praktiserende læger i Citydoctors, der som navner antyder, ligger i Københavns hjerte. Her er der i dag fire almenmedicinere, en uddannelseslæge, en sygeplejerske, en jordemoder og to sekretærer.

Christian Blomfeldt tager imod udspillet med kyshånd:

”Vi er overordnet positive over for udspillet. Der er elementer i det, som er smaddervigtige for os, nemlig dem, som handler om faciliteterne, vi kan bedrive praksis i. Vi får mulighed for at ansætte personale, som netop kan hjælpe os i det daglige arbejde og varetage flere opgaver. Og det giver os læger bedre mulighed for, at vi selv kan komme ud af huset, på hjemmebesøg og passe plejehjemmet, vi er læger for”.

I dag kan der ikke proppes flere ting ind i lokalerne, siger han:

”Vi har allerede udnyttet lokalerne maks. f.eks. sådan, så når lægerne er på plejehjemmet, så bruges deres lokaler af uddannelseslægerne eller andet personale, mens vi er væk. Men snart overgår ambulantfunktionen for diabetes- og KOL-patienter fra sygehus til almen praksis, og det er ikke praktisk muligt inden for de nuværende rammer”.

Christian Blomfeldt & co. håber på med den nye pulje at kunne finde en større lokalitet til deres fælles praksis. Her vil de gerne ansætte en bioanalytiker og endnu en uddannelseslæge – og eventuelt en specialsygeplejerske, fortæller han.

Enkeltopgaver skal i udbud

Udspillet lægger også op til, at visse opgaver skal udbydes til private firmaer. Det kan f.eks. være lægehjælpen på de kommunale akutpladser eller på plejehjem. Hvis det står det til regeringen, kan den type opgaver fremover komme til at ligge i hænderne på f.eks. Nordic Medicare eller Falck Healthcare.

Sundhedsministeren vil også reducere antallet af solopraksis og i stedet etablere flermandspraksis. Det er den eneste rigtige tidsel i udspillet, mener PLO-formand Christian Freitag:

”Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen gør det til en målsætning i sig selv, at antallet af sololæger skal nedbringes. Jeg er ikke i tvivl om, at udviklingen går i den retning, for langt de fleste af de unge læger ønsker at være i et lægefællesskab. Men jeg vil gerne understrege, at sololæger også i fremtiden vil være en del af dansk almen praksis. Alle undersøgelser viser, at solopraksis klarer sig mindst lige så godt som kompagniskabspraksis både med hensyn til kapacitet, kvalitet og ikke mindst patienttilfredshed”, siger Christian Freitag.

Forskning

En nok så vigtig ingrediens i regeringens plan er, at forskningen i almen praksis skal styrkes. Der skal udarbejdes en forskningsstrategi om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Hensigten er at ”tydeliggøre de praktiserende lægers nøglerolle i det danske sundhedsvæsen og derigennem medvirke til at gøre almen praksis som sektor mere attraktiv over for unge læger”, som der står i udspillets tekst.

Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing har en særlig ros til den del af udspillet. Han savner dog et løfte om økonomi:

”Det er meget positivt, at der også er tænkt på forskningen i udspillet. Men det er ikke nok med en strategi. Der skal også være penge til at forske. Forskning er en god investering, og det er essentielt for at sikre, at almen praksis er evidensbaseret, så vi også i fremtiden kan tilbyde patienterne den bedste behandling og de rigtige tilbud i almen praksis i et samspil med resten af sundhedsvæsenet”, siger han.