Region Hovedstaden har med 2,2 mia. kr. den mest markante vækst i udgifter til administration, viser ny analyse fra Finansministeriet. Men ministeriet blander pærer og bananer, siger regionen.
Frem til 2011 følges de fem regioner pænt ad, når man kigger på grafen over regionernes udgifter til administration. Men pludseligt stiger kurven voldsomt for Region Hovedstaden.
Og mens de fire andre regioner frem til 2015 stort set har samme udgifter til administration, ender Region Hovedstaden med at have brugt 2,2 mia. kr. mere i den fire-årige periode fra 2011 til 2015. Og tegner sig dermed stort set for hele den voldsomme vækst i alle fem regioners vækst til udgifterne til administration.
Tallene kommer fra en ny analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet om regionernes administrative ressourceforbrug fra 2007 til og med 2016.
Og analysen viser, at udgifterne er steget fra 2,3 mia. kr. til ca. 5,2 mia. kr. i perioden 2011-2015 og altså stort set udelukkende skyldes væksten i Region Hovedstaden på ca. 2,2 mia. kr.
Bekymrende, siger finansminister Kristian Jensen (V):
”Et velfungerende sundhedsvæsen er en høj prioritering for regeringen. Det er derfor bekymrende, når en analyse peger på, at regionerne bruger forholdsmæssigt flere ressourcer på administration, end de tidligere har gjort. Jeg ser derfor frem til at drøfte med Danske Regioner, hvordan vi får en veltilrettelagt administration, der kan sikre, at flere ressourcer går til sundhedsindsatser,” siger Kristian Jensen i en pressemeddelelse, mens Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) varmer op til sommerens økonomiforhandlinger:
”Det er bemærkelsesværdigt, at regionerne siden strukturreformen har ansat flere til at løse administrative opgaver og i dag bruger en relativt større del af deres ressourcer på administration. Det vil jeg blandt andet sætte fokus på i forårets økonomiforhandlinger med Danske Regioner,” siger han.
Pilen peger direkte tilbage på politikerne, for mange af de administrative medarbejdere er ansat til at håndtere de krav, der politisk bliver stillet til sundhedsvæsnet. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Men Direktør for Center for HR i Region Hovedstaden, Martin Magelund, mener, at analysen blander pærer og bananer. Og han understreger, at den bratte stigning i udgifterne skyldes, at regionen fra 2012 har etableret flere fællesregionale koncernfunktioner, hvor opgaver fra både hospitaler og regionsniveau er blevet samlet.
”Opgørelsesmetoden medfører en efter min mening kunstig og ukorrekt opdeling mellem "administration" og ikke-administration. Det er både fejlagtigt og problematisk, fordi mange ansatte blandt HK'ere og AC'ere understøtter arbejdet med patienterne. De sørger jo blandt andet for, at it-systemer virker, at læger og sygeplejersker bliver videreuddannet, og at bygninger og infrastruktur fungerer,” udtaler Martin Magelund i en pressemeddelelse.
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, mener, at analysen bør give stof til eftertanke – på Christiansborg.
”Pilen peger direkte tilbage på politikerne, for mange af de administrative medarbejdere er ansat til at håndtere de krav, der politisk bliver stillet til sundhedsvæsnet. Det er produktivitetskrav, pakkeforløb, behandlings- og diagnose-garantier, og politikerne kan ikke forvente, at de administrative opgaver bliver løst af klinisk personale. Jeg ærgrer mig da også over, at der bliver brugt så mange ressourcer på administration, men pilen peger altså tilbage på politikerne,” siger Andreas Rudkjøbing.
Også formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er kritisk og mener, at analysen ”savner blik for den udvikling, sundhedsvæsenet går igennem i disse år.”
”Jeg kan konstatere, at internationalt set har regionerne ikke specielt meget administrativt personale - tværtimod. Og det fremgår da heller ikke af ministeriernes analyse, hvad det egentlig er for noget personale, vi taler om. Handler det om lægesekretærer fx? – ja, så har de jo en helt afgørende rolle i patienternes forløb og behandling,” siger Bent Hansen og fortsætter:
”Hvis ministeriets analyse siger noget som helst, er det vel at understrege den udvikling sundhedsvæsenet går igennem de her år. Ikke mindst øget digitalisering og sygehusbyggeri kræver jo administrativt personale for at få tingene ført ordentlig ud i livet. Og ministrene kan jo bare tænke på de voldsomme dokumentationskrav, de selv har spundet regionernes sygehusbyggeri ind i – så ved de vist, hvad jeg taler om.”
