Skip to main content

Region Hovedstaden forbereder samarbejde med Sverige om kræftpatienter

Kræftpatienter fra Region Hovedstaden med behov for partikelterapi kan få hurtigere behandling i Sverige end nu, hvor de sendes til USA. Regionen forbereder et samarbejde med det svenske partikelcenter.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

17. feb. 2015
2 min.

Region Hovedstaden er i færd med at afsøge mulighederne for at sende kræftpatienter med behov for partikelterapi til Uppsala i Sverge, hvor Nordens første center for denne behandlingsform er åbnet.

Medlemmerne af kræftudvalget skal til Sverige i foråret med henblik på en aftale.

"Vi skal se anlægget og høre om deres erfaringer. Og så skal vi have en snak om eventuelt at sende patienter derop i stedet for til USA, som vi gør nu", siger Mette Abildgaard (K), formand for kræftudvalget.

Kan det lade sig gøre, vil det være både hurtigere og formentlig billigere.

"Det er lang vej at sende patienter til USA - det vil være rarere at kunne sende dem på en togtur over sundet", siger hun.

Et samarbejde med Sverige betyder dog ikke, at Region Hovedstaden dropper sine egne planer om partikelterapi.

"Det betyder det bestemt ikke. Vi vil stadig gerne bygge et kompaktanlæg. Det er en anden type end det traditionelle partikelterapianlæg, som Aarhus planlægger at bygge. Men indtil videre har vi ikke nogen tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at etablere det. Det kæmper vi stadig for at få grønt lys for", siger Mette Abildgaard.

Referencer

LITTERATUR

  1. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  2. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  3. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  4. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  5. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  6. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.