Skip to main content

Region Hovedstaden skal forklare sig i Sundhedsstyrelsen

Den kaotiske start på Region Hovedstadens nye 1813-akutordning får nu Sundhedsstyrelsen til at bede om en redegørelse. Sundhedsstyrelsen har derfor indkaldt regionen til et møde på mandag eftermiddag.

Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen: Det er epikrise-problematikken, der bekymrer os her og nu. (Foto: Sundhedsstyrelsen / Lars Møller)
Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen: Det er epikrise-problematikken, der bekymrer os her og nu. (Foto: Sundhedsstyrelsen / Lars Møller) (Foto: Lars M¿ller)

Klaus Larsen kll@dadl.dk

10. jan. 2014
3 min.

Det har vakt bekymring i Sundhedsstyrelsen, at der siden årsskiftet stort set ikke sendes epikriser til de praktiserende læger, som det skete under den Lægevagt-ordning, der blev afskaffet fra 1. januar.

Formanden for PLO Hovedstaden, Birgitte Alling Møller, skrev i mandags til Region Hovedstaden om problemet, og onsdag svarede regionen ifølge Birgitte Allong Møller, at problemerne nu var løst.

”Men torsdag morgen kunne vi konstatere, at det var de ikke”, siger hun, ”og vi skrev derfor torsdag til Sundhedsstyrelsen og bad om hjælp til at få løst problemerne”.

Allerede samme dag fik hun svar fra Sundhedsstyrelsen, som oplyste, at man har udbedt sig et møde med Region Hovedstaden.

- Hvad er det for oplysninger, I ønsker fra 1813?

”Vi har behov for at få oplysninger om alle de af vore patienter, som har kontaktet 1813”, siger Birgitte Alling Møller. ”Vi vil gerne vide, hvad patienten har kontaktet 1813 om, symptomer, hvad har man gjort osv.: Har man vurderet patienten med henblik på at skulle ses, eller kan patienten klare sig uden at blive set? Har man set patienten, og hvilken behandling har man iværksat? Er der aftalt videre opfølgning på patienten? Og vi skal naturligvis vide, hvem, der har talt med den pågældende patient.

- De oplysninger fik I altid fra Lægevagten?

”Ja, altid. Vi skal bare have det samme, som vi altid har fået: Kortfattet, relevant besked om symptomer, henvendelsesårsdag og så videre.

Uenig om epikrise-behovet

Om mødet på mandag oplyser Sundhedsstyrelsens chef for Tilsyn og Patientsikkerhed, Anne Mette Dons:

”Det er epikrise-problematikken, der bekymrer os her og nu. Og i samme forbindelse vil vi også gerne vide, hvordan behandlingsansvaret er placeret. For hvad man kan og ikke kan i forhold til epikriser, afhænger også af det”, siger hun.

- Der skal vel de samme informationer ud til almen praksis nu, som der skulle under Lægevagten?

”Ikke nødvendigvis. Det afhænger af mange ting, og nu vil vi afvente og høre, hvordan 1813 har organiseret sig”.

- Du er ikke enig med Birgitte Alling Møller i, at almen praksis har behov for de samme informationer som hidtil?

”Nej, det er jeg faktisk ikke. Men jeg vil gerne vente til efter mødet med Region Hovedstaden på mandag, inden jeg går mere i dybden med det”.

- Hvad skal der ellers ske på mødet?

”Vi har skrevet, at vi gerne vil drøfte epikriserne – både hvem, hvornår de bliver sendt og hvilken form, de har. Og derudover er det også vigtigt for os at få drøftet, hvordan behandlingsansvaret egentlig er organiseret i 1813, og vi vil også gerne høre, hvordan de fører journal”, siger Anne Mette Dons.

Derimod er ventetider ikke på dagsordenen, oplyser hun.

”Vi vil selvfølgelig følge med i, om ventetiderne udgør et patientsikkerhedsmæssigt problem. Men indtil videre mener vi, at det er regionen, der som driftsherre skal sørge for, at det kommer til at køre”, siger Anne Mette Dons.