Region Hovedstadens praktiserende læger tager flere patienter ind

De praktiserende læger i Region Hovedstaden har en ekstra kapacitet på 170.740 patienter, svarende til i gennemsnit 158 ekstra patienter for hver af de eksisterende 1080 lægekapaciteter i regionen.

Det fremgår af en redegørelse, som blev fremlagt ved seneste Regionsrådsmøde, og på den baggrund har samarbejdsudvalget bestående af repræsentanter fra både regionen og de praktiserende læger besluttet, at der ikke bliver tale om nogen udvidelse af den lægelige kapacitet i regionen i år.

Samtidig vokser især København nærmest eksplosivt med tusinder af tilflyttere om året. Men det er der taget højde for i tallene, siger direktør for Koncern Praksis i Region Hovedstaden, Else Hjortsø.

"Tidligere så man på, hvor meget befolkningen voksede, og i forhold til det blev der så tilført nye kapaciteter. Men de sidste to år har vi brugt et andet beregningsgrundlag", siger hun.

Det sker ved en elektronisk spørgeskemaundersøgelse af de eksisterende praksis, og de har meldt tilbage, at de samlet er i stand til at opsuge de mange tusinde patienter ud over de 1.722.735, de har i forvejen. Det tal svarer næsten præcis til overenskomstens normtal, som er på 1600 patienter.

Er overenskomstens tal så for lavt?

"Man kan føre lange diskussioner om normtallet på 1600. Faktisk burde det have været sat ned de senere år, fordi hver enkelt læge skal løse flere opgaver", siger Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), og gør opmærksom på, at tallet ikke er lig med nogen øvre grænse.

"Der er masser af læger, der tager patienter ud over normtallet. Men det er der for at give andre mulighed for at sige nej", siger han.

Efter hans mening viser Region Hovedstadens beslutning om ikke at oprette nye ydernumre i år, at det paritetiske system fungerer.

"Vores holdning er, at vi har en fælles kontrakt med fælles indflydelse på, hvordan vi forvalter den kontrakt. At regionerne alene vil have styringen og bestemme, hvordan kontrakten skal fortolkes, finder vi fuldstændigt urimeligt", siger Henrik Dibbern med adresse til de dybfrosne overenskomstforhandlinger, hvor øget styring af almen praksis netop har været en af regionernes store ønsker.

"Det faktum at der ikke nedsættes flere læger i Region Hovedstaden synes jeg er tegn på, at samarbejdet handler forsvarligt. Der er ikke nogen tvivl om de unge lægers trang til byerne. Så ved ikke at oprette flere ydernumre der øger man chancen for, at lægerne vælger lidt længere ude på landet end ellers", siger han.