Region Hovedstadens sygehuse skal finde besparelser
Hospitalerne i Region Hovedstaden skal spare op mod 400 mio. kroner næste år, og det kan betyde fyringer.
Hospitalerne i Region Hovedstaden skal spare op mod 400 mio. kroner næste år, og det kan betyde fyringer.
Hospitalerne i Region Hovedstaden skal tilsammen spare op imod 400 millioner kroner på budgettet for 2017, skriver Berlingske
Besparelserne er en konsekvens af økonomiaftalen, som Danske Regioner og regeringen indgik i juni, og Region Hovedstaden har bedt sine hospitaler om at komme med forslag til besparelser for omkring 300 millioner kroner. Dertil kommer de vanlige effektiviseringskrav samt lokale budgetudfordringer, som lægger yderligere 100 millioner kroner til sparekravet, fremgår det.
Rigshospitalet skal som det største hospital i regionen finde besparelser på et stykke over 100 millioner kroner, hvilket har ført til, at der bliver indført et »kvalificeret ansættelsesstop«.
På Hvidovre Hospital vurderes sparebehovet til at nå op på over 50 mio. kroner.
Fra Bispebjerg-Frederiksberg Hospital lyder den samlede budgetudfordring på 60 mio. kroner.
skal levere spareforslag til politikerne for 36,5 millioner kroner.
På Herlev-Gentofte Hospital opgøres den samlede budgetudfordring til 90 millioner kroner.
Nordsjællands Hospital skal finde besparelser for cirka 62 millioner kroner.
Flere af hospitalerne forventer, at besparelser i den størrelsesorden ikke vil kunne gennemføres uden fyringer. Samme budskab kommer fra politisk hold.
"Der er ikke andet at gøre. Vi har en bundet økonomi og kan ikke komme med et budget med et underskud på flere hundrede millioner kroner. Region Hovedstaden står til at få 44 millioner kroner i nye midler til næste år, men udgiftspresset er langt større. Der er ikke noget luksus at skære bort, så derfor må vi skære ned på servicen og åbningstider, og vi undgår nok heller ikke fyringer", siger budgetordfører Lars Gaardhøj (S) fra regionsrådet i Region Hovedstaden til avisen.