Skip to main content

Region Nordjylland topper i lungekræftbehandlingen

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

17. jun. 2011
5 min.



Lungekræftpatienter i Region Nordjylland er bedre stillet end patienter i andre dele af landet. Hele 85 procent bliver opereret inden for garantiperioden på seks uger. Landsgennemsnittet er 56 procent. Ser man på toårsoverlevelsen, ligger regionen også i top. Den er på 27 procent mod et landsgennemsnit på 22 procent.

Det viser en rapport, som det Nationale Indikator Projekt (NIP) netop har udsendt.

I Kræftens Bekæmpelse er begejstringen for de nye tal mærkbar.

»Region Nordjylland demonstrerer, at det kan lade sig gøre at gennemføre pakkeforløb for patienterne, hvor fristerne bliver overholdt«, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen. Han tilføjer: »Og pointen er, at det nu kan ses på regionens overlevelsestal, som er signifikant over gennemsnittet. Det er virkelig fantastisk«. Leif Vestergaard Pedersen, håber, at de øvrige regioner vil tage ved lære af nordjyderne.

I Nordjylland er man selvfølgelig stolte, siger sundhedsdirektør Jens Winther Jensen, der mener, at de gode resultater har meget med regionens størrelse at gøre.

»Vi har en ideel størrelse på 550.000 borgere. Det betyder, at vi har kunnet samle lungekræftbehandlingen på et sted, nemlig Aalborg Sygehus. Dermed har vi de bedste rammer for at få teamet omkring kræftpatienterne til at fungere. Det skal være ligesom et pit stop i bilræs, hvor alle ved, hvad hinanden gør, og er afhængige af hinanden. Alt i alt skyldes de gode tal en kombination af et stærkt fagligt ønske, der opstod for omkring ti år siden, hvor vi havde dårlige tal, og opbakning fra ledelse og politikere«.

Multidisciplinær konference

Kræftpakken for lungekræft blev indført på Aalborg Sygehus i 2007. Overlæge på Lungemedicinsk Område, Henrik Kirstein Jensen nævner tre konkrete ting i deres rutiner, der er medvirkende til at afkorte ventetiden:

»Før vi ser patienten, der er under mistanke for at have lungekræft, er vi fire til fem specialister, der sammen vurderer CT-skanningen. Det er en thoraxkirurg, en lungemediciner, en thoraxradiolog og en nuklearmediciner. Her planlægger vi undersøgelsesprogrammet - det er vigtigt, at vi gør det sammen, fordi vi dermed undgår at sende patienten til overflødige undersøgelser. Dertil kommer en ekstra konference, som vi holder, når undersøgelsesforløbet er fastlagt. Her vedtager vi behandlingen og fastlægger en operationsdato, som er klar, når patienten kommer. Det er et meget komprimeret undersøgelsesforløb med godt flow og god kontakt, der gør det muligt at operere hurtigt«, siger han.

Samtidig er der fulgt økonomi med.

»Erkendelsen er, at hvis man vil have kortere eller ingen ventetider, må man køre med overkapacitet, for patienterne kommer ikke i en lind strøm, men i klumper. Vi kører med overkapacitet. Det er også en forudsætning for at vi kan fortsætte med de gode tal«.

Henrik Kirstein Jensen medgiver, at den korte ventetid har indflydelse på overlevelsestallet, men er lidt mere forsigtig end Leif Vestergaard Pedersen:

»Det er ikke sikkert, at det er hele forklaringen. Der kan også spille tilfældigheder ind. Men en del af forklaringen kan hentes der«, siger han.

Sjælland i bund

Region Sjælland har de dårligste tal for ventetiden i udredningsforløbet. Her bliver kun 40 procent af lungekræftpatienterne opereret inden for de garanterede seks uger.

Regionen har allerede diskuteret tallene og taget initiativ til forbedringer, siger Preben Cramon, der er sundhedsfaglig chef i regionen. Han forklarer, at det hidtil har taget for lang tid at finde ud af, hvilket stadie, en lungekræft er i, hvilket er afgørende for behandlingen. Teknikken har ikke været til stede, men nu er den tilvejebragt. En anden tidskrævende faktor er, at Region Sjælland ikke selv har operationskapacitet, men sender lungekræftpatienter til hovedstaden eller Odense. »Det tager tid, og vi har ikke mulighed for at holde den type multidisciplinære konferencer, som man gør i Nordjylland. Men vi arbejder på at blive bedre til at videregive informationerne til Odense og hovedstaden«, siger Preben Cramon. Endelig har der været op til en måneds ventetid på PET-skanning, men regionen har udvidet, så der nu kommer flere patienter igennem.

»Vi lægger et massiv pres fra politisk og ledelsesmæssig side. Og alt i alt regner jeg med, at vi når op på, at 85 procent af patienterne når igennem udredningen inden for seks uger inden årets udgang«, siger Preben Cramon.

For lang udredningstid generelt

Overlæge Torben Palshof er formand for arbejdsgruppen bag NIP-rapporten. Han siger generelt om rapportens resultater:

»Vi er på internationalt niveau i forhold til overlevelsestallene - også selv om overliggeren siden sidste rapport er blevet sat op, fordi der er nye værdier i de internationale resultater. Her er jeg tilfreds«, siger han og fortsætter:

»Men i forhold til patienternes forløb er der ikke de samme forbedringer. Målet er, at mindst 85 procent af patienterne skal være i behandling seks uger efter henvisning til undersøgelse. Det er nu kun 56 procent.

Vi savner en jævn bevægelse hen mod målet på dette område. Jeg tror, der skal et pres til udefra, før det sker. Bent Hansen har for nylig meldt ud, at fokus i sundhedsvæsenet skal skifte fra drift til kvalitet. I den proces er det nødvendigt at se på, hvilke barrierer der er for at nå standarderne. Noget kan klares ved at nytænke og tænke organisatorisk, og ved at regionerne virkelig tager det alvorligt og begynder at lære af hinanden. Men der skal formentlig også bruges resurser til mere personale og mere teknologi for at opfylde standarderne. Det er her nødvendigt med en vis overkapacitet«, siger Torben Palshof og tilføjer:

»Jeg er optimist. Med Bent Hansens udmelding tror jeg, at der i de næste år vil komme en anden dimension ind i sundhedsvæsenet, nemlig kvalitet. Her vil regionerne blive mere opmærksomme på at lære af hinanden og nytænke for at nå kvalitetsmålene«.