Region Sjælland: Vi vil have mere privatisering

Her i efteråret kommer der en bureaukratisk skrivelse - et udbud - fra Region Sjælland, som store private sundhedsaktører vil granske nidkært og med stor interesse.

Udbuddet handler om, at regionen gerne vil finde, hvad den kalder en strategisk partner - et privat sygehus, som den fra næste år kan samarbejde med om helt almindelige behandlinger, operationer m.m. Og på længere sigt også om drift af f.eks. enkelte sygehusafdelinger på offentlige hospitaler, sågar hele offentlige hospitaler og for den sags skyld også sundhedshuse og lægevagt i primærsektoren.

Hvabehar? Det er mildt sagt nyt i en dansk sammenhæng. Men ikke i en svensk. Sådan en organisering med offentligt-private partnerskaber (OPP) er de vant til der, og det er nok ikke nogen tilfældighed, at Sundhedsudvalget i Region Sjælland var på studietur i det skånske for mindre end en måned siden.

Udsigterne til en langt større privat involvering i det regionale sundhedsvæsen er beskrevet i en budgetaftale for 2013, som Regionsrådet har indgået, og som er underskrevet af samtlige partier. Spørgsmålet er, hvad de konkret mener, og hvad det i givet fald kan komme til at betyde for lægerne.

Jens Stenbæk (V) er næstformand i Regionsrådet og har som formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn desuden tung indflydelse i forhandlingerne med de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om en ny overenskomst.

Han forklarer her, hvad de sjællandske tanker går ud på:

»Der er to hovedformål - dels at øge vores kapacitet i vores eget sundhedsvæsen, så flere borgere behandles i deres egen region, hvor vi har en lav procentdel af aktiviteten nu. Og så selvfølgelig vores fokus på, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge også i vores yderområder«, siger han.

I Sverige findes der flere eksempler på, at store sundhedsvirksomheder driver enheder i den primære sektor - typisk sundhedshuse med ikke blot praktiserende læger, men også f.eks. fysioterapeuter, diætister og en række speciallæger.

»Den tanke har vi grebet nu. Det vil vi egentlig gerne prøve og se, om det kan lade sig gøre«, siger Jens Stenbæk.

Skal det være i stedet for jeres regionsklinikker?

»Det kunne godt være. Problemet omkring regionsklinikerne er jo, at de har en midlertidig karakter. Hvis vi kunne få nogle private aktører ind, så kunne vi måske håbe på, at de er parate til at investere i nogle længerevarende projekter. At de selv vil investere i sundhedshuse, så vi kan sikre et endnu bedre tilbud«.

Eller kunne et privat foretagende overtage dem?

»Det kunne også godt være, men så langt i konkretiseringen er vi ikke endnu«.

Så lægerne i almen praksis skal være ansat i firmaet?

»Ja. For det er det, der gør det attraktivt at få dem til yderområderne. I stedet for selv at købe en praksis, kan de blive ansat og indgå i fællesskaber med andre sundhedsprofessionelle«.

Andre regioner har lokket dem til ved f.eks. at give dem ekstra penge?

»Den tid er forbi. Vi kan ikke blive ved med at løse nye udfordringer i praksissektoren blot ved at øge honoraret til lægerne. Der er ikke flere nye penge«.

Er dette her udtryk for, at I mener, praksissektoren ikke selv organiserer sig, så den kan løse udkantsproblemerne?

»Det er en erkendelse af, at det system, vi har i dag, ikke kan sikre lægedækning til vores borgere. Vi er nødt til at udbrede vores vifte af handlemåder til at sikre lægedækning. Der, hvor vi går ind, er jo kun der, hvor praksissektoren i forvejen har opgivet. Vi er ikke interesseret i at lukke lægeklinikker, der i dag fungerer, for at lave dette tilbud. Det er ikke vores motiv«.

Hvad med lægevagten?

»Det er ikke særligt konkret endnu. Det kan måske give mulighed for at eksperimenter med nogle modeller«.

Og hospitalerne?

»Der er heller ikke særlig konkret. Det afhænger lidt af, hvad det er for en partner, vi finder, og hvad de har at tilbyde. Men politisk tilkendegiver vi, at vi er meget åbne for samarbejde. At det kan være en minimumsmodel med samarbejde omkring forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling på tværs af private og offentlige sygehuse inden for nogle specialer, som vi har fælles. Og den forkromede model kan være, at der er private hospitaler med ekspertise af så høj værdi for borgeren, at de skal ind og drive en hel afdeling på et sygehus. Vi vil gerne prøve hele spektret af«.

Stor privat interesse

Fra privathospitalernes side er det sjællandske initiativ - naturligvis - blevet modtaget med velvilje.

»Aleris har erfaring inden for de områder, der er nævnt«, siger administrerende direktør på Aleris-Hamlet Hospitaler, Nis Alstrup.

»I Sverige driver vi både almene lægepraksis og såvel dele af som hele sygehuse til alle parters tilfredshed og på en økonomisk fordelagtig måde. Vi kunne selvfølgelig godt tænke os at gøre brug af vores svenske erfaringer i Danmark, i Region Sjælland eller andre regioner«.

De praktiserende læger stejler

Fra PLO lyder der advarende toner.

»Vores grundlæggende indgangsvinkel er: Hvorfor vil Region Sjælland lave et opgør med det nuværende system? Andre regioner er gået andre veje«, siger formand Henrik Dibbern.

Han gør opmærksom på, at den nuværende sundhedslov kun gør det muligt at etablere f.eks. en regionsklinik som en nødløsning, altså et sted, hvor der er grel lægemangel. PLO er bekymret for, at sådanne alternative modeller skal brede sig og underminere den danske tanke om, at patienten er tilmeldt én læge, som sikrer kontinuiteten. Det er også et af helt store problemer med regionsklinikkerne, som er bemandet af vikarer.

Og hvis lægevagten går hen og lægges i f.eks. et privat selskabs hænder, kan det gå helt galt.

»Vi mener, at lægevagten bedst hænger sammen med resten af almen praksis, og at døgnet rundt er almen praksis indgangen. Hvis der kommer et andet system, vil der så blive sammenhæng?«, spørger Henrik Dibbern.

Sådan er holdningen, også selv om en hel del læger egentlig gerne ville slippe for lægevagten.

»Vi må indrømme, at der er områder, hvor lægerne er så belastede, at de ikke ville være kede af at blive fritaget for vagtbyrden«, siger han.

Overlægerne er åbne

Hvad angår hospitalsvæsenet, er holdningen hos Overlægeforeningen, at det ikke er afgørende, om et hospital eller en afdeling drives offentligt eller privat, men at kvaliteten af patientbehandlingen er i orden, og at personalet har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

»Hvis et privat firma kan drive en afdeling på et offentligt hospital og sikre dette, har vi ingen indvendinger. Og derfor er vi parat til indgå i forhandling med et privathospital om en aftale, hvis det skulle blive aktuelt«, siger Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell.

FONT>