Region Syd: Ikke alle kan få en ambulance inden for et kvarter

Det ville koste cirka en halv milliard kroner, hvis alle borgere i Region Syddanmark skal kunne regne med at få en ambulance inden for et kvarter. Det viser en ny analyse fra regionen. Der står ellers i regeringsgrundlaget, at responstiden for en ambulance ikke må overstige et kvarter. En helt striks udmelding med tal på målopfyldelsen har regeringen dog ikke foretaget.

Klogt nok, lyder konklusionen fra Region Syddanmark. For det ville være enormt dyrt og ressourcekrævende. Derfor må borgere, der bor i visse udkantsområder regne med at skulle vente længere på en ambulance og så til gengæld få andre typer hjælp, ind til ambulancen kommer.

"At sætte som mål at det skulle gælde samtlige ambulancer ville være urealistisk højt sat. Det ville være alt for ressourcekrævende, både økonomisk og mandskabsmæssigt," siger Thyge Nielsen (V), der er formand for regionens præhospitale udvalg.

I dag når 93, 4 procent af regionens ambulancer ud til patienten på 15 eller færre minutter efter opkaldet. Skulle man op på 98 procent, ville det koste lige under en halv milliard kroner. I dag har regionen 159 ambulancer. Der skulle være tæt på dobbelt så mange for at nå de 98 procent.

"Og så ville vi have et mandskab, der det meste af tiden skulle sidde i et skur og spille kort, mens de ventede på en udrykning," siger Thyge Nielsen. Alt i alt ville det koste knap en halv milliard kroner.

Syddanmark har med sine mange øer et isoleret problem i forhold til de øvrige regioner. Thyge Nielsen oplyser, at der er samarbejdsaftaler med helikopterne i Niebøll, i Skrydstrup og Karup og Næstved, bl.a. når der er problemer på en af øerne. Men der er ingen garanti for, at den kan komme inden for 20 minutter. Udover øerne er det Nr. Nebel, Nordals, spidserne af Langeland og mindre områder ved kysten, hvor borgerne ikke skal regne med, at der er en ambulance inden for et kvarter.

Dem er der alternativer på vej til.

På Als har regionen lavet en aftale med portvagterne på Danfoss. De har en bil med livreddende udstyr og bliver uddannet i livreddende førstehjælp. Er der en borger i deres område, der har brug for førstehjælp, bliver portvagten tilkaldt til at yde livreddende førstehjælp indtil ambulancen er der. I Varde Kommune har regionen lavet en aftale med hjemmesygeplejerskerne, som har hjertestarter og GPS i bilen og de får opdateret deres livreddende førstehjælpskundskaber. Endelig er også brandkorpset i nogle af områderne på vej til at blive uddannet så de kan træde til, indtil ambulancen kommer. Der er ikke planer endnu for alle de tyndt befolkede områder. Men det kommer, lover Thyge Nielsen.

Han mener, at borgerne vil være tilfredse med den standard, regionen dermed lægger:

"Hvis jeg som borger ved, at jeg i dag skal vente 16 minutter på en ambulance og fik valget mellem enten at få en ambulance inden for 12 minutter eller førstehjælp inden for fem minutter. Så ville jeg vælge det sidste," siger han.

Akutberedskabet i de tyndt befolkede områder i Danmark har haft en vældig politisk bevågenhed i de senere år, hvor emnet har været årsag til både kriser og forlig i mellem regeringen og dens støtte parti Dansk Folkeparti, som har fået ekstra bevillinger til området sat på finansloven.

Men ifølge Fyens Stifttidende vil Region Syddanmarks analyse ikke få Dansk Folkeparti op af stolen. Partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt siger:

"Det har nok været urealistisk at forestille sig, at der til enhver tid skal kunne komme en ambulance inden for et kvarter. Selvfølgelig skal vi stræbe efter, at hjælpen kommer hurtigst muligt, men det behøver ikke altid være i form af en ambulance."

Socialdemokraterne vil dog gerne gå mere detaljeret til værks og se på målene.