Region Syddanmark: »Vi vil ikke have lægeløse patienter«

Elevatoren er bygget ind i et tårn af glas og stål. Trappen er af lyst, indbydende træ. Lokalerne er elegante, indrettet med bl.a. Nanna Ditzel designerstole og tydeligvis velholdte. Der er kunst på væggene - bl.a. et af sangeren Johnny Madsens »mørkemandsmalerier«, som hænger inde i et af konsultationsrummene.

Indretningen kunne nemt bringe den gulgrønne misundelse frem hos læger, der må tilbringe deres arbejdsliv i trange lokaler ind over dystre baggårde, op ad slidte linoleumstrapper og med udtjente pindestole som møblement.

Næh, så er forholdene ganske anderledes her i Region Syddanmarks udkant. Nærmere betegnet lægepraksissen på Vestergade i den sydvestjyske lilleby Ølgod.

Praksissen rummer tre praktiserende læger - der er plads til fem - samt fire sygeplejersker og tre sekretærer. Den er etableret i byens gamle rådhus af Region Syddanmark, som siden lejer lokalerne ud til lægerne. Den er også et rent eksperimentarium for fleksible organiseringsformer i almen praksis.

Hvis praksissen er laboratoriet, er Lasse Johansson lakmusprøven. Han har afprøvet næsten alle de nye organiseringsformer, efter at han blev færdig med sin hoveduddannelse sidste år.

Først var han vikaransat i den praksis, som en af de andre læger i huset, Per Aas Larsen, driver. Så blev han såkaldt licensansat - dvs. at han drev en selvstændig praksis, som om den var hans egen, men uden at eje ydernummeret. Og endelig besluttede han sig så for få måneder siden for en fremtid som alment praktiserende læge i Ølgod og købte af regionen et ydernummer, som var ledigt efter lukningen af en anden praksis i byen.

Ølgodpraksissen var også ramme om lægedirektørmodellen, som indebar, at Per Aas Larsen i en periode drev en anden praksis ved siden af sin egen, men uden at eje nummer to. Det fik han et driftstilskud for fra regionen, som også lovede at dække et eventuelt underskud ind. Det lægelige arbejde blev varetaget af vikarer, som var ansat hos Per Aas Larsen.

Der er så dejligt ude på landet

Alle eksperimenterne er tænkt som overgangsordninger, der skal gelejde unge læger ind i almen praksis på almindelige vilkår. Ligesom det netop er sket med Lasse Johansson. Hvad fik ham til det?

»Det vigtigste er nok de gode fysiske rammer og gode kolleger. Jeg har ikke lyst til at sidde alene«, siger han.

»Og så er jeg er født lidt længere sydpå i Sønderjylland, så det er ikke så fremmed for mig herovre«.

Dertil kommer de rent økonomiske aspekter. Lasse Johansson købte af regionen et ydernummer, som stammede fra en nedlagt praksis med 1.900 tilmeldte, et antal, der senere er vokset til ca. 2.000. Det giver forventning om en rimelig indtjening for en ung læge, der typisk har studiegæld.

Samtidig kan man i området finde boliger i et prisleje, som får besøgende fra København til at gnide sig i øjnene af vantro. På Vestergade, hvor praksissen ligger, er der f.eks. lige nu et hus til salg på 146 m2 for 695.000 kr. Og der er vel at mærke ikke tale om nogen nedrivningsklar, faldefærdig rønne - om end et par bøtter maling nok ville være tiltrængt.

»En by som Ølgod er helt perfekt for en børnefamilie. Der er også en del job i byen, selv om det ikke er det område i landet, der bliver skabt flest job«, siger Lasse Johansson, som også peger på de praktiserende lægers netværk i området. Lægerne mødes ca. en gang om måneden og har bl.a. været ude at besøge Varde Hjertecenter og haft besøg af et palliativt team fra et sygehus for at snakke organisering og samarbejde.

Guf for regionen

Unge læger som Lasse Johansson er det rene guf for regionen, som de næste ca. fem år forventer et krydspres, hvor flere og flere ældre læger trækker sig tilbage, samtidig med at det er notorisk svært at få unge læger lokket til provinsen.

Regionen vurderer, at der p.t. er 150 praktiserende læger, der gerne vil afsætte deres praksis, mens der er 35 potentielle købere. Det hænger mildt sagt ikke sammen.

I flere år har regionen afsat penge på budgettet til at løse den truende lægemangel, og hidtil er de fleste blevet brugt på fastholdelse af ældre læger foruden de fleksible organiseringsformer, som bl.a. Lasse Johansson nød godt af, inden han købte sin praksis.

»Vi vil ikke have lægeløse patienter«, som afdelingchef i regionens praksisafdeling, Frank Ingemann Jensen, udtrykker det.

Han fortæller, at siden 2009 har regionen brugt ca. 21 mio. kr. på at udbetale fastholdelsesbeløb, hjælpe med flytteomkostninger og give tilskud til indflytning i det, han kalder »bæredygtige« praksisser, og så »tyskerprojektet«, som gik ud på at rekruttere læger syd for grænsen og lære dem dansk.

Fremover vil fokus ligge på at rekruttere flere Lasse Johansson'er - de unge, danske læger skal lokkes til udkanten.

Enestående samarbejde

Det skal ske ved en handlingsplan, - se »Udkanten skal være elite« - som regionen har forfattet i et enestående samarbejde med de praktiserende læger i regionen, PLO Syddanmark.

Enestående, fordi der flere andre steder i landet er et langt køligere forhold mellem de to parter.

Tag sådan en ordning som lægedirektørmodellen i Region Syddanmark, hvor en praktiserende læge overtager ansvaret for en anden praksis - eller for den sags skyld flere - og ansætter vikarer til at passe patienterne. F.eks. Region Sjælland har i lignende situationer etableret egne, regionsdrevne klinikker med vikarer, der så er ansat i regionen. En model, der er mere end upopulær blandt regionens praktiserende læger.

Uden at tegne billedet helt babyrosa, er det svært at komme uden om, at i Region Syddanmark kan region og læger bedre finde ud af at samarbejde. Hvorfor mon?

Der er næppe noget entydigt svar, men set fra regionens skriveborde lyder ordet »ansvarlighed« igen og igen.

»Jeg synes, de praktiserende læger i regionen har udvist stor ansvarlighed«, siger Frank Ingemann Jensen, og understreger, at der deri ikke ligger nogen kritik af hverken læger eller regioner andre steder, som står med lignende udfordringer.

»Og en ting, jeg tror, vi har gjort rigtigt, er vores udrykningshold. Når der har været brandpunkter med en lægemangel, der er lige ved at opstå, er vi rykket ud sammen med PLO Syddanmark og har samlet lægerne i området. Vi har da selvfølgelig mødt nogen, som har sagt ,vi er ligeglade - det er dit problem`, men i begrænset omfang. Alt i alt synes jeg, at de praktiserende læger har taget medansvar og medvirket til at prøve at finde løsninger«, siger han.

»Tag sådan en som Per Aas Larsen (lægen i direktørmodellen i Ølgod, som også Lasse Johansson var ansat hos en overgang, red.). Havde vi ikke haft ham, havde det ligget i ruiner i Ølgod i dag«.

Ovre på den anden side af bordet bruger formanden for PLO Syddanmark, Lars Bønløkke, ordet »forståelse«.

»Vi har forståelse for hinanden. Og de politikere, der sidder med sundhedsområdet i regionen har fået en god indsigt i det og en almen medicinsk forståelse. For eksempel har de været med på vores almenmedicinske kongresser«, siger han.

»Det er jo ikke den store kommunikationsvidenskab. Vi har skabt en kultur, hvor man kan snakke sammen. Vi har skabt en fortrolighed, hvor vi også tør gå ind og snakke om det, der godt somme tider kan gøre lidt ondt«.