Region Syddanmark vil selv fikse tolkeproblemet

Til en konsultation havde en patient hørt lægen sige ballonflyvning, mens han i virkeligheden mente ballonudvidelse. En anden patient havde hørt rejseproblemer som rejsningsproblemer. En tredje patient havde hørt, at hans betændte finger skulle renses, men vågnede op fra operationen uden sin finger.

Det er tre af mange utilsigtede hændelser, som Dorthe Nielsen, sygeplejerske og lektor i tværkulturel sygepleje og indvandrermedicin, har hørt om i sit virke. De mange utilsigtede hændelser samt Rigsrevisionens skarpe kritik af myndighedernes brug af tolkeydelser slår fast, at tolke ikke er dygtige nok i Danmark.

Region Syddanmark har taget sagen i egen hånd. I modsætning til de andre regioner, som stadig benytter sig af tolkebureauer, har den igangsat flere initiativer. Den er i gang med at etablere sit eget tolkekorps, og i regionen skal alle tolke på sundhedsområdet igennem et kort uddannelsesforløb.

»Vi var simpelthen ikke tilfredse med kvaliteten af det, vi fik ind fra bureauerne, og så tog vi den diskussion, der førte til, at vi nu styrer og organiserer det selv«, siger Poul-Erik Svendsen, sundhedsformand i Region Syddanmark.

En trussel mod patientsikkerheden

Morten Sodemann, professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, ser et problem i, at tolke i Danmark ikke kan deres kram.

»Det er vigtigt for lægerne, at tolkene bliver uddannet. Tolkene skal vide nok om kroppen, sygdomme og behandling, sprogligt og fagligt, så de kan indgå i en meningsfuld faglig dialog, og så det får et meningsfuldt indhold«, siger Morten Sodemann.

Dorthe Nielsen har sammen med Morten Sodemann lavet et introduktionsforløb på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Forløbet bliver støttet af Region Syddanmark i forbindelse med opkvalificeringen af tolke. Hun er overbevist om, at vi i Danmark er nødt til at bruge flere ressourcer på tolke, fordi vi ellers ikke lever op til sundhedsloven.

»Jeg har talt med mange, der i sundhedsvæsenet har siddet med en tolk, som ikke kunne oversætte eller simpelthen har fejltolket. Det resulterer i misforståelser, misfortolkninger og fejl i behandling, hvilket truer patientsikkerheden«, siger Dorthe Nielsen.

Uddannelse er et krav

I alt 62 deltagere har indtil videre været igennem det seks uger lange introduktionsforløb for tolke. Ambitionen er, at der skal 100-150 deltagere igennem introduktionsforløbet, og at de fleste kommer til at være tilknyttet et tolkekorps på Kolding Sygehus, som skal stå for al tolkning på sundhedsområdet i regionen.

»Tolkene i regionen skal som minimum have været på vores introforløb, før de får lov til at tolke. Men det er klart, at vi jo ikke tilbyder en uddannelse. Det er et introduktionsprogram til at være tolk i sundhedsvæsenet«, siger Dorthe Nielsen.

Introduktionsforløbet går blandt andet ud på, at tolkene skal oplæres i tolketeknik, anatomi, fysiologi og almindelige sygdomme, kulturelle forskelligheder samt i tolkeetik.

Jehad Hamwi har været freelancetolk i fem år og deltager i introduktionsforløbet. Hun sætter pris på undervisningen, for som hun selv siger, er det ikke nemt at være tolk.

»Underviseren får os til at tænke over, hvad det vil sige at være tolk. Vi lærer, at vi har flere rettigheder, end hvad vi er klar over, og at vi skal respekteres, at vi kan bestemme, og at vi skal lære at sige fra«, siger Jehad Hamwi.

Certificering af tolke

Region Syddanmark har valgt at tage sagen i egen hånd, men i de andre regioner har de stadig aftaler med tolkebureauer. De kan dog muligvis forvente et tiltag på nationalt plan, da Regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018 har fremsat et lovforslag om en certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet. Lovforslaget er i øjeblikket til førstebehandling i Folketinget.

Hos Lægeforeningen er der først og fremmest begejstring for, at der nu stilles krav til kvaliteten af tolke i sundhedsvæsenet. Men de påpeger også, at lovforslaget mangler en konkret beskrivelse af, hvordan en certificeringsordning skal skrues sammen, og hvem der skal stå for den.

»Det er helt afgørende for at sikre en ordentlig kvalitet, at man har fagpersoner med de rette kompetencer til at undervise, eksaminere og udvikle tolkene. Men lovforslaget giver desværre ikke svar på, hvordan man vil sikre det«, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Morten Sodemann er enig med Andreas Rudkjøbing i kritikken af lovforslaget.

»Det er en ekstremt tynd lov, der bærer præg af, at de ikke aner, hvad de snakker om. De ved ikke, hvem der skal stå for det, de ved ikke, hvad der skal certificeres, og derudover så må regionerne selv bestemme, om de vil bruge de certificerede tolke«, siger Morten Sodemann og fortsætter:

»Hvorfor laver man en certificering til en uddannelse, der ikke findes? De har ævlet i årevis om, at tolkene er elendige, men der er jo ikke nogen, der vil betale for det. Nu vil de oprette en certificering i stedet for en uddannelse. Jeg synes, at det lyder utroværdigt«, siger Morten Sodemann.

Poul-Erik Svendsen så også gerne, at der blev lavet en uddannelse af tolke, men holder fast i, at de i Region Syddanmark ikke venter på certificeringsordningen.

»Jeg synes, at tolkeydelsen er vigtig i forbindelse med behandling, og at der derfor skal være uddannelseskrav. Vi vil sikre os regionalt her og nu, og det vil vi så gøre ved at overtage styringen og organisationen af det«, siger Poul-Erik Svendsen.