Region: Vi har brug for tid og ny styringsmodel for at skaffe læger

Sundhedsstyrelsens udvalg, der ­arbejder med dimensionering af de lægelige specialer, er gået ­tilbage til skrivebordet. Det sker, efter at et udkast til en ny plan for de kommende års lægeuddannelse er blevet kritiseret af lægelige organisationer. Et nyt forventes den 16. juni, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Kritikken var, at udvalget arbejdede med en mindre stigning i antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin end forventet, og at stigningstaksten i antallet af uddannelsesstillinger til speciallæger generelt ikke følger kandidatproduktionen. Det betyder flere ­læger, som ikke kan få en uddannelse til ­speciallæge. Det er uforståeligt i en tid med speciallægemangel, lød kritikken.

I specialet almen medicin var der, efter en økonomiaftale mellem regeringen og ­Danske Regioner samt et politisk ønske, en forventning om en øgning af uddannelsesstillinger på 350 om året. I den fremlagte plan var det beskåret til 332 stillinger.

Denne neddrosling var et ønske fra blandt andet Region Sjælland, som, trods store ­problemer med at skaffe praktiserende ­læger, ønskede en mindre stigning i antallet af hoveduddannelsesstillinger, end der var lagt op til.

»Af hensyn til at få besat hoveduddannelsesstillinger bredt, og særligt i de lægdækningstruede områder, er anbefalingen, at der ikke udvides yderligere (i almen medicin, red.) på nuværende tidspunkt«, skriver regionen i sit høringssvar i forbindelse med dimensioneringsplanen.

Marit Buccarella er chef for Region Sjællands Lægelige Efteruddannelse. Hun har mange års erfaringer med at se ind i krystalkuglen og vurdere det fremtidige behov for speciallæger, som er baggrunden for lægeprognoser og dimensioneringsplaner – ikke bare i Region Sjælland, men også efter ni år i Sundhedsstyrelsen som specialkonsulent på området.

Region Sjælland har i en rum tid haft problemer med at tiltrække læger – uddannelseslæger såvel som speciallæger. Ugeskrift for Læger har bedt Marit Buccarella udlægge arbejdsgiver- og yderområdeperspektivet på dimensioneringen.

Det kommer til at handle om lægedækning, rekruttering og dimensionering og strategien for at få læger til regionen, så borgere og patienter i fremtiden kan få behandling af den kvalitet, der forventes.

Hænger rekruttering og dimensionering sammen?

»Det gør de jo på sin vis. Når vi taler ­dimensionering, taler vi også ud fra en overvejelse om, hvor der er særlige rekrutteringsudfordringer, muligheder og behov. Så et ­eller andet sted må det hænge sammen«.

Det er almen medicin et godt eksempel på.

»På det område er vi i Sjælland særligt ­udfordret i forhold til uddannelsesstillinger. Vi har aldrig haft så mange ubesatte H-forløb som lige nu«, siger Marit Buccarella.

Der er behov for en øget rekruttering. Hvorfor ønsker I så en mindre stigning i H-stillinger end oprindeligt tænkt?

»Fordi vi kan se, at det ikke kommer ­Region Sjælland til gavn. I 2020 skete der en midlertidig øgning i antallet af uddannelsesstillinger. Men det fik kun Region Hoved­staden glæde af i vores videreuddannelsesregion«.

Region Hovedstaden og Region Sjælland hører under den samme Videreuddannelsesregion, nemlig Øst. I alt er der tre – en, der dækker Region Syddanmark, den hedder ­Videreuddannelsesregion Syd og så er der Videreuddannelsesregion Nord, som dækker regionerne Midt- og Nordjylland.

Men der er jo behov for flere praktiserende læger, så ­virker det da uhensigtsmæssigt at være imod den stigning, der bliver lagt op til?

»Vi siger det af hensyn til balancen og sammenhængen i det samlede sundheds­væsen. Vi kan lige nu ikke ­rekruttere til ­stillingerne. Og derfor, hvis der kommer en udvidelse af H-stillingerne, så kommer det ikke Region Sjælland til gode«.

Men I løser vel heller ikke jeres rekrutteringsproblem ved, at der generelt lægges en dæmper på?

»Ikke lige her og nu, men på den længere bane. Jeg tror, der er brug for et langt sejt træk for at skabe bred lægedækning, så det ikke hovedsageligt er de store universitetsbyer, der kan tiltrække lægerne«.

Hvordan det?

»Jo flere H-stillinger, der er i og omkring universitetsbyerne, desto flere søger derhen. Og jo færre får vi i ­Region Sjælland og andre regioner i samme situation. Vi kan faktisk se, at søgningen til almen medicin i ­Region Sjælland er mindre, jo flere H-stillinger, der bliver slået op i videreuddannelsesregionen. Det er selvfølgelig ­dejligt for de områder, der har den øgede søgning. Men set i det store billede er det en skævvridning«.

Et langt sejt træk og en timeout

Marit Buccarella er selvfølgelig helt klar over, at Sundhedsstyrelsens forkastede ­udspil netop lavede en opbremsning i den midlertidige udvidelse af uddannelses­stillinger, som blandt andre Region Sjælland er fortaler for. Og blev forkastet af blandt ­andet den årsag.

På sigt er der brug for en øgning, den er hun med på. Det, hun og regionen efter­spørger, er, hvad hun kalder en balanceret udvikling, som sker gradvist.

»Den midlertidige udvidelse af H-stillinger i almen medicin, der kom med aftalen for 2020 og 21, er selvfølgelig aftalt i bedste mening. Men hvis ønsket er at styrke lægedækningen, så adgangen til den praktiserende læge ikke er bestemt af, hvor man bor i landet, må man se strategisk på, hvordan stillingerne skal fordeles«.

Mange faktorer skal være på plads for at kunne rumme ud­videlsen, og for at regionen kan få glæde af det.

»For det handler også om at vi skal sikre, at vi har ­uddannelseskapacitet ude på ­afdelingerne og i almen praksis. Og det er den anden side af det: Vi har hensynet til at sikre, at vi kan uddanne speciallæger med en høj faglig kvalitet. Det kan vi kun, hvis vi har speciallæger nok i forvejen. Det skal hele tiden hænge sammen, så de kan blive superviseret og vejledt og få den bedst mulige ­uddannelse. Og det er et langt sejt træk«.

Region Sjælland har trukket med et dårligt ry netop på det område. Det har været svært at tiltrække ud­dan­nel­seslæger, blandt andet til almen medicin, fordi visse afdelinger, bl.a. akutmodtagelsen på Slagelse ­Sygehus fik ry for ikke at kunne levere uddannelse af ­tilstrækkelig kvalitet.

»Det er afgørende at skabe gode uddannelsesmulig­heder, for så kan man rekruttere«, siger Marit Buccarella.

Ny model

Og det er regionen godt på vej med, forsikrer hun. Det er en blandt flere veje frem. Den vender hun tilbage til. Den anden er en ny model for fordeling af uddannelsesstillinger.

»Overordnet ønsker vi, at antallet af ­speciallæger skal udvides – det er der brug for i næsten alle specialer. Men det skal ske balanceret og gradvist. Og med hensyntagen til den brede faglige dækning og den geo­grafiske dækning«.

Stillingerne skal fordeles mere fleksibelt, mener ­Region Sjælland, så det inden for den enkelte videre­uddannelsesregion bliver ­muligt at fordele stillingerne, der hvor der er størst behov og mulighed for at rekruttere. Det er en tanke, som formand for Danske Regioner, ­Stephanie Lose, for nylig har støttet.

Marit Buccarella uddyber:

»Vi kan godt se for os, at der bliver fordelt forholdsmæssigt flere uddannelsesstillinger til Region Sjælland i det samarbejde, der er i Videreuddannelsesregion Øst. Samt langt flere slutstillinger i de tværgående forløb. I dag bliver stillingerne langt hen ad vejen fordelt på baggrund af befolkningstal. Og det er større i Hovedstaden end i Sjælland. Men vi kunne godt tænke os, at man så på, hvordan vi sikrer lægedækningen bredt. Det er jo en fælles opgave. Det her handler om alle fem regioner. Vi skal se på, hvordan vi sikrer en hensigtsmæssig fordeling af uddannelsesstillinger, så vi inden for de muligheder og rammer, der er, kan sikre lægedækningen«.

Marit Buccarella oplyser, at regionen også forsøger at få den tankegang med ind i arbej­det med den nye speciallægeuddannelse, som Sundhedsstyrelsen netop har genop­taget efter en coronapause.

Decentral lægeuddannelse

Et tilbageblik på debatten i de senere år i ­forbindelse med nye dimensioneringsplaner viser, at problemstillingerne i høj grad er de samme: Er der speciallæger nok? – uddannelsen er mange steder ikke god nok – mange sygehuse mangler speciallæger – lægerne er ikke til at få væk fra universitetsbyerne.

»Vi sidder med de samme spørgsmål i dag som for 10 og 15 år siden. Og sagen er, at der ikke er én løsning. Der er mange løsninger. Og nogle af dem skal vi blive ved med at ­arbejde på«, siger Marit Buccarella.

»Det handler om en fælles opgave, som regionerne har, for at kunne tiltrække læger. Det har hele tiden været opgaven at sikre gode, stærke faglige uddannelsesmiljøer, der også har fokus på forskning. Derudover er der en vigtig opgave i at også at kunne tilbyde hjælp til bolig og medfølgende familie, så det bliver attraktivt at flytte«.

Men der er kommet nye muligheder i de senere år. Og de er med på listen over ­indsatser i det lange, seje træk, som Marit ­Buccarella taler om, der skal øge special­læge­dækningen i hele landet.

»I de senere år er vi kommet i gang med at forankre uddannelsen andre steder end lige omkring universitetsbyerne. Og det har ­betydning for rekrutteringen og i sidste ende dimensioneringen«.

Det er også en af anbefalingerne i regeringens lægedækningsudvalg, og ikke mindst Aalborg Universitets pionerarbejde med at rekruttere almenmedicinere på området står som det gode eksempel, inspirerer. I Region Syddanmark bliver det snart muligt for ­medicinstuderende ved SDU at tage deres kandidatuddannelse i Esbjerg. I Region Sjælland har medicinstuderende på Københavns Universitet siden foråret 2019 kunne vælge at tage kandidatdelen på Region Sjælland-­sporet.

»Den teoretiske del ligger på Sjællands Universitetshospital Køge, hvor vi også har opbygget campus og studiemiljø. Vi er nu i fuld gang med at udrulle til hele regionen – i første omgang klinikopholdene, hvor de studerende selv kan vælge, hvor de gerne vil hen. Det giver mulighed for at samle så mange klinikophold som muligt et enkelt sted eller sprede til flere steder, alt efter ­ønske. Men vigtigst af alt: Det giver den ­studerende mulighed for at få kendskab til og blive tilknyttet til bestemt sted med en tæt kobling mellem den teoretiske og kliniske del og en tæt kontakt til klinikken og ens undervisere. Formålet er at sikre læger også til Nykøbing F., Slagelse og Holbæk. Ved ­semesterstart efter sommerferien har vi alle semestre besat, så der har vi et fuldt kandidatstudie«.

Regionen har netop besluttet at udvide antallet af studerende fra de nuværende 24 per semester til 48.

Læger skal blive i Region Sjælland

Næste skridt er at gøre det attraktivt at fortsætte i regionen.

Forskellige modeller er ved at blive prøvet af, så der kommer en kobling fra kandidatuddannelsen over i KBU og videre over i I- og H-stillinger.

F.eks. har Sundhedsministeriet givet ­tilladelse til en forsøgsordning med KBU-forløb uden om den ordinære fordeling.

»Det betyder, at de kommende KBU-læger har mulighed for at vælge, hvor de vil hen, og indtil nu er det også lykkedes at tilbyde KBU inden for det ønskede speciale«.

Der er således læger, der har gennemført KBU-forløb med en fordeling eksempelvis mellem akutafdelingen i Nykøbing F. kom­bineret med almen praksis i samme by.

Regionen har også som forsøg fået til­ladelse til at koble I-stillinger på efter samme devise: geografi og specialeønske.

»Det betyder, at en studerende på Region Sjælland-sporet allerede på 6. semester ved, hvor KBU-forløbet og I-stilling er. Og det skaber en forudsigelighed i deres lægeuddannelse og fremtidige karriere. Det tror jeg sammen med kendskabet til et bestemt sted langt hen ad vejen kan være med til at gøre nogle områder attraktive at arbejde i«.

Håbet er også at få koblet H-uddannelsesforløb på, så der kommer hele sammenhængende videreuddannelsesforløb.

Indtil videre er der uddannet tre hold ­læger fra Region Sjælland-sporet, og først fra efterårssemesteret bliver det muligt at tage en fuld kandidatuddannelse i regionen. ­Marit Buccarella vurderer, at interessen er der og vil vokse efterhånden som flere starter og afslutter på ­Region Sjælland-sporet.

»Det første semester begyndte i foråret 19, og vi kan for hvert semester se en øget interesse. Det er, fordi vi har gode ambassadører, der fortæller om det, i form af studerende, der har været der. Så det rygtes mere og mere. Vi har lige haft informationsmøde møde om ­Region Sjælland-sporet. Der deltog 130«.

Rekruttering først, så øget ­dimensionering

Forhåbningen er, at dette sammen med ­andre tiltag, som f.eks. klinikophold i almen praksis på første semester af kandidatdelen, vil forbedre regionens rekruttering til ­almen medicin og i almindelighed.

»Overordnet er tanken, at vi i takt med, at vi kan ­rekruttere til stillingerne, får mulig­hed for at øge dimensioneringen«, siger ­Marit Buccarella.

Region Sjælland ingen nye ønsker til en ny dimen­sioneringsplan; de var enige i den første, der fastholdt den nuværende ramme for antallet af speciallæger.

»Men vi kan jo godt se dilemmaet. Vi kan godt se, at der er behov for, at der uddannes flere speciallæger i stort set alle specialer. Men der skal tages hensyn til de ud­fordrede regioner. Og ja, alle regioner er udfordrede i ­forhold til rekruttering, men nogle mere end andre. Vi ­synes, at hensynet til at dække specialer og geografier skal vægtes højest. F.eks. hensynet til at kunne dække akutfunktioner og adgangen til praktiserende læger til alle borgere, uanset hvor man bor. Vi kan ikke ­udvide over en bred kam. Det skal ske balanceret og gradvist og med et strategisk sigte, så vi ikke risikerer en skævvridning. Det er derfor, vi foreslår en ny fordelingsmodel af uddannelsesstillingerne. Nu må vi se, hvad den nye plan siger«.

Lægers ønsker vs regionens behov

Den enkelte læge har lyst til et bestemt speciale og vil ofte gerne blive i en universitetsby. Det matcher ikke altid sundhedsvæsenets behov. Hvor er balancen?

»Jeg tror ikke, at man kan tale om en ­balance der. Alle uanset uddannelse og baggrund har et ønske eller en drøm om, hvad de vil gerne vil. Det er ikke ensbetydende med, at behovet og mulighederne er der. Og jeg tror, at både som national myndighed og som region og arbejdsgiver er det vores fornemste opgave at se på, hvordan vi dækker borgerens og sundhedsvæsenets behov. Uagtet hvad den enkelte læges ønske er. Det er ikke det samme, som at vi ikke kan forstå lægernes ønsker«, siger Marit Buccarella.

Det tørner jo sammen – hvad gør I?

»Alle kan ikke blive gynækologer eller ortopædkirurger – vi har også brug for psykiatere og for, at nogle ­arbejder med ældre medicinske patienter og patienter med kroniske sygdomme osv. Det er en kæmpe opgave. Hvis vi skal sikre et sammenhængende sundhedsvæsen«.

Uddannelse er svaret.

»Opgaven er at få synliggjort de gode uddannelses­steder og indsatser, så vi får skabt en øget interesse for stillingerne, uanset hvor de er placeret og inden for ­andre specialer, end drømmen i første omgang var«.

Marit Buccarella efterlyser større fokus på uddannelse.

»De fleste, der er involveret i den lægelige videreuddannelse, brænder for uddannelse. Men det kan være en udfordring at få givet den rigtig gode, strukturerede ­uddannelse i en travl hverdag. Og det undrer mig, at når vi har et nationalt kvalitetsprogram med mål for kvaliteten i sundhedsvæsenet, hvorfor er uddannelse så ikke med? Når vi uddanner læger med høj faglig kvalitet, så styrker vi jo hele sundhedsvæsenet. Og når vi har et ­særligt fokus på uddannelse, så bliver der mulighed for at arbejde med det på en mere struktureret måde, hvor vi skaber stærke uddannelsesmiljøer og stærke faglige miljøer, og så kan vi rekruttere«.

 

Lægeformand: Speciallægerne skal uddannes nu – vi kan ikke vente på, at Region Sjælland er på plads

Formand for Lægeforeningen ­Camilla Rathcke mener, at behovet for at uddanne speciallæger er så stort, at dimensioneringsplanen skal imødekomme det behov her og nu.

Det er de i gang med på flere måder, skal de ikke have tid til at få det løbet i gang?

»Det er prisværdigt, det er det, der skal til. Vi ved, at der er mange udfordringer i Region Sjælland, der ikke handler om geografien alene, men også om kvaliteten i den uddannel­­se, man får på visse sygehuse og afdelinger«.

»Det er ikke nogen ny problemstilling. Vi har i årevis bedt dem om at se på deres uddannelsesforløb. Det er godt, de er kommet i gang, men jeg synes ikke, vi kan bruge det, at de ikke har fået det hele på plads til at sige, at så må vi vente med at lave det nødvendige antal uddannelsesforløb«.

Det øgede antal H-stillinger i almen ­medicin er hidtil ikke kommet Region Sjælland til gode, fremfører regionen. I Videreuddannelsesregion Øst er det Region Hovedstaden, der har fået besat stillingerne, mens Sjælland har haft svært ved at rekruttere. Om Region Sjællands forslag om en styringsmodel, der giver flere uddannelsesforløb til udkantsområderne, siger Camilla Rathcke:

»Vi forstår som sagt behovet, og vi spænder ikke ben for at gøre det på den måde. Men der er brug for at hejse flaget her, for det er ikke nok at lave en anden balance ­inden for videreuddannelsesregionen, hvad enten det er i Videreuddannelsesregion Øst eller Nord, som hver dækker to geografiske regioner. Man er nødt til at løfte kvaliteten i uddannelsesforløbene visse steder og i visse specialer, inden man bare ændrer fordelingen. Ellers kommer vi ikke videre«.

»Jeg er bange for, at der bliver tænkt lidt for meget rekruttering ind i dimensioneringen, når Region Sjælland siger sådan. Men vi kan ikke vente på, at Sjælland er i mål med at sikre det tilstrækkelige antal uddannelses­forløb. Derfor må balancen i Videreuddannelsesregion Øst også afstemmes efter, hvor langt man er kommet, så Region Hovedstaden løfter flere ekstra forløb, indtil Region Sjælland er kommet længere med deres initiativer. Så kan man ændre balancen derefter«.

Men der er jo stadig et lægedækningsproblem på Sjælland?

»Helt klart. Men vi får slet ikke flere læger og heller ikke bedre uddannelsespladser ved at uddanne for få læger. Den strategi ville også gå ud over de områder, der i forvejen mangler speciallæger«.

Hvad er dine ønsker til det nye udkast til ­dimensioneringsplanen?

»Jeg håber, den vil tilgodese behovene for flere speciallæger i almen medicin, så vi kan få flere praktiserende læger. Jeg håber endvidere, at den har blik for de mange specialer på sygehusene, som mangler special­læger – geriatri, radiologi, lungemedicin osv. Og ikke mindst psykiatri og børne-unge-­psykiatri, hvor 10-årsplanen for psykiatrien ikke når i mål, hvis vi ikke også sikrer flere speciallæger. Vi skal flere hoveduddannelsesforløb, simpelthen«.

»Og så håber jeg virkelig, at Sundheds­styrelsen i arbejdet med den nye plan vil gennemgå tidligere høringssvar og måske få genopfrisket de data, som de lægeviden­skabelige selskaber har meldt ind om det fremtidige behov. De tal er ikke grebet ud af den blå luft. De handler i den grad også om det samfundsmæssige behov for de specialer, der vil komme, når flere opgaver i fremtiden skal lægges ud fra sygehusene«.

Men det handler jo også om at få lægerne til at søge de specialer, hvor der er ledige forløb – spiller det ikke ind, at læger brænder for et speciale og ikke vil vælge andet?

»Det er en meget lille del, der har det ­sådan. Langt de fleste har ikke låst sig fast på et speciale meget tidligt, og ønsket om et speciale kan også ændre sig. Der er ingen tvivl om, at man kan blive fagligt lykkelig i mange forskellige beslægtede specialer; så man behøver ikke nødvendigvis at ramme lige ind på én hylde«.