Regioner fastholder ønsker om et nationalt prioriteringsinstitut

Regionernes formand Bent Hansen vil gerne have et prioriteringsinstitut, der er inspireret af det engelske National Institute of Clinical Excellence (NICE), der bl.a. vurderer nye behandlinger og ny medicin i forhold til pris og effekt. Sundhedsminister Bertel Haarder vil ikke have et NICE-institut, bedyrede han ved regionernes generalforsamling torsdag, men han lovede et snarligt politisk initiativ om prioritering i sundhedsvæsenet.

»NICE findes jo allerede, så vi kan vel låne lidt af dem«, sagde Bertel Haarder, som også afviste at kopiere det norske prioriteringsorgan. Men han slog fast, at der nu skal indledes politiske forhandlinger om, hvordan man kan prioritere i sundhedsvæsenet. »Jeg vil indkalde til dialog om, hvordan vi kan sikre, at sygehuse og læger får klare og ensartede anbefalinger om, hvad der virker og ikke virker«.

Socialdemokraterne ønsker heller ikke et NICE-institut. Sundhedspolitisk ordfører Sophie Hæstorp siger:

»Socialdemokraterne går ikke ind for et NICE-agtigt institut, som træffer kategoriske beslutninger og sætter loft over, hvor meget en behandling må koste. Vi synes, politikerne skal med ind og træffe beslutninger. Men vi skal styrke det grundlag, de skal træffe beslutningerne på. Vi har tidligere foreslået, at Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF, og arbejdet med Medicinske Teknologi Vurderinger, MTV, bliver slået sammen. Det skal styrkes. Lægerne bærer mange beslutninger på deres skuldre, og vi politikere kunne godt blive lidt tydeligere i vores prioriteringer - men vi har ingen forestilling om helt at fjerne beslutningerne fra lægerne«.

Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen synes, at det lyder som gode meldinger fra politikerne: »Det gør mig glad at høre de to politikere. De siger, at vi skal prioritere kvaliteten i behandlingen og sortere den dårligt dokumenterede behandling fra. Det lyder i mine ører som et ønske om nationale kliniske retningslinjer, hvor lægerne skaffer det faglige grundlag, der dokumenterer, hvad den bedste behandling er. Skal der prioriteres, er det politikernes opgave. Vi kan som læger give dem det faglige grundlag at gøre det på i de kliniske retningslinjer«.

Kvalitet som målepunkt, ikke aktivitet

Regionerne vil fortsætte bestræbelserne for at få nye parametre ind for sygehusenes økonomi. Det blev også understreget ved mødet, som havde meget fokus på den stramme økonomi. Og de høje forventninger. Regionernes løsning er en model, hvor sygehusene bliver målt og belønnet for at have patienter, der bliver hurtigere raske, og som oplever færre fejl i behandlingen end i dag. Endnu en gang er »kvalitet« - trods mange års slid i utallige skåltaler og hensigtserklæringer om sundhedsvæsenet - blevet trukket frem som forløsende trylleord.

»Jeg ser ikke noget alternativ i landskabet. Vi skal have kvalitet, der sparer penge«, sagde Bent Hansen, som lancerer det som en helt ny sundhedspolitik, hvor man sætter en form for målepunkter, hvorefter sygehusenes resultater skal vurderes - og belønnes.

Blandt målepunkterne er:

• Hurtig diagnostik med hurtig vurdering på tværs af specialer af patienter med uklare symptomer med mistanke om alvorlig sygdom, herunder kræft.

• Sikre kirurgiske tjeklister (hvor teamet f.eks. før operation præsenterer sig selv og gennemgår, at alt er husket).

• Systematiske basisobservationer.

Også denne kvalitetsdagsorden, som regionerne selv kalder det, ser Bertel Haarder på med milde øjne, og han lovede snarlig dialog om det.