I Midtjylland og Syddanmark stiger tvangen i psykiatrien, mens indgrebene falder i hovedstaden. Strategien for at nedbringe tvangen er forskellig fra region til region – og det mærker patienterne, forklarer en forsker.
I mange år har det været målet at nedbringe tvangen i psykiatrien, men det er forskelligt, om det lykkedes for regionerne. I Midtjylland og Syddanmark går det den forkerte vej. De seneste ti år er andelen af indlagte patienter, der er berørt af tvang, steget med hele seks procentpoint.
Hovedstaden kan til gengæld glæde sig over, at brugen af tvang falder en anelse – og i Region Sjælland og Nordjylland har udviklingen været nogenlunde konstant de seneste ti år. Det viser tal fra Statens Seruminstitut, som Ugeskrift for Læger har analyseret.
Mere end hver fjerde patient i Region Midtjylland var sidste år berørt af tvang. Det er den højeste andel i Danmark.
»Vi kan se, at alt det, som vi har gjort indtil nu, ikke virker fantastisk. Vi er nødt til at se på, hvilke udfordringer der er. Hvad ligger der bag de her tal,« spørger direktør Gert Pilgaard Christensen, direktør for Psykiatri og Social i Region Midtjylland.
Når tvangen falder en anelse i hovedstaden, er forklaringen blandt andet, at psykiatrien monitorerer brugen af bæltefikseringer nøje. En gang om ugen holder direktionen møde med ledelsen på alle centre, hvor et fast punkt er at bruge de nyeste data om bæltefiksering til at forbedre sig.
»Vi satser på ledelse baseret på data. Vi skal bruge oplysninger om tvang effektivt. Når vi ved, hvilke diagnoser, alder og køn, der især er i risiko, kan vi lettere forebygge, at det sker,« fortæller vicedirektør i psykiatrien Anne Gotlieb Hertz.
På hvert psykiatrisk center i hovedstaden hænger tavler, hvor personalet kan se, hvordan det går med bæltefikseringer lokalt. Det skaber bevidsthed om udfordringer og forebyggelse. Anne Gotblieb Hertz forklarer, at mange forskellige tiltag har begrænset tvangen. Blandt andet giver mere motion og fysisk aktivitet større ro. Det samme gør bedre kommunikation og samarbejdsaftaler med patienter, og endelig er det vigtigt med veluddannet personale, siger hun.
Hovedstadens plan for at nedbringe bæltefikseringer er den mest ambitiøse indsats, som man indtil videre har set i Danmark, vurderer Helle Høgh, projektleder for det nationale sekretariat for nedbringelse af tvang i psykiatrien og tilknyttet CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Fokus forebygger tvang, mener hun.
»De regioner, som har et stramt organisatorisk og ledelsesmæssigt fokus, har lettere ved at mindske brugen af tvang. Hvis det ledelsesmæssige fokus mangler, er det svært for de menige medarbejdere at komme videre,« siger hun og anbefaler løbende at monitorere tvangen på afdelingerne, og at medarbejderne er uddannet til at tale konflikter ned.
Region Midtjylland har sat gang i et større analysearbejde for at begrænse tvangen. Et overraskende resultat er, at en stor del af indgrebene relaterer sig til kun 20 personer. Nu kigger man på, hvilke diagnoser og aldre, som har tendens til at være aggressive eller risiko for at skade sig selv.
»Vi kan ikke bruge én enkelt løsning for at forbygge tvang. Motion virker for nogle – ikke alle. Det duer for eksempel ikke til unge piger med spiseforstyrrelser. Forebyggelse skal ske forskelligt, når det drejer sig om psykose, depression eller spiseforstyrrelser,« siger Gert Pilgaard Christensen.
På baggrund af analyserne vil Region Midtjylland sætte flere målrettede indsatser i gang, som gerne skulle nedbringe brugen af bælte, fastholdelse og tvangsmedicinering fremover.
