Regionerne forbereder sig på PLO-konflikten

KONSEKVENSER  Der arbejdes på højtryk rundt omkring i regionerne på forberedelse til en situation, hvor de praktiserende læger kollektivt har afleveret deres ydernumre.

Almen praksis vil stadig findes, men mod betaling, og ubemidlede patienter må forventes at henvende sig på hospitalernes akutmodtagelser i stedet. Hvad så?

Svarene er p.t. ikke færdige, men resultatet er givet på forhånd. Regionerne har lovet »alle borgere et tilbud om gratis lægehjælp«, som der står i Danske Regioners seneste nyhedsbrev.

Længere ventetider på noget, der ikke haster, vil blive en af de første konsekvenser.

»Alt det ikkeakutte vil selvfølgelig blive sat til side. Det vil sige alt det planlagte, det fredelige«, siger Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

Vil det også indebære, at allehånde speciallæger kommer til at tage flere vagter på akutmodtagelserne?

»Jeg ved ikke, om det kommer til at foregå på den måde, men man må få håndteret de henvendelser, der er. Om det er internmedicinere, børnelæger, geriatere, og hvem man ellers kan forestille sig, som kommer til at tage sig af patienterne, ved jeg ikke. Men vi må få det til at fungere«.

PLO’ere på hospitalerne

Situationen kan også medføre, at de praktiserende læger rykker ind på hospitalerne. Region Hovedstaden har kontakt med en række praktiserende læger, som kunne tage fat.

»Der er heldigvis nogle praktiserende læger, som har markeret individuelt over for os, at de er villige til at hjælpe med at få det løst«, siger Svend Hartling.

Hvordan har I fået kontakt med dem?

»Det er læger, der har henvendt sig i forbindelse med lægevagtsdækningen. De kom før dette her«. (Region Hovedstaden har opsagt lægevagtsaftalen med de praktiserende læger for selv at drive den, red.).

Tænker I på at ansætte dem?

»Det er vi ved at afklare. Der kan være tale om, at de får konsulenttimer eller en egentlig ansættelse. Vi har for år tilbage haft almenmedicinere, som udførte skadestuearbejde. Det var relativt udbredt. De gjorde det, fordi de egentlig bedre kunne lide det end at have egen praksis, eller de gjorde det, mens de gik og ventede på at købe praksis. De har brede, gode kompetencer«.

Der kan også blive tale om at hente lægekræfter ind i form af vikarer.

»Vi kan ikke erstatte almen praksis«

På de individuelle hospitaler er planlægningen også ved at gå i gang.

»Jeg skal hjem og undersøge forskellige ting. Vi står ikke med en plan, og så kører vi bare«, siger direktør på Odense Universitetshospital, Jens Peter Steensen, efter et møde med regionen for nylig.

»Jeg vil begynde med at samle nogle specialer og nogle folk, som jeg anser for at være de mest relevante – det vil især være inden for den medicinske blok, pædiatri, måske gynækologi og obstetrik og noget kirurgi. Vi kan jo ikke erstatte almen praksis – det er vi heller ikke uddannet til - men vi kan i en periode måske klare noget af det, der trænger sig mest på«, siger han.

Kommer lægerne på overarbejde, eller bliver de omplaceret for en tid?

»Man kan jo ikke overtage andres arbejde, uden at der bliver mere arbejde. Det siger sig selv. Jeg tør ikke sige noget om, hvor meget vi vil begynde at flytte rundt – jeg tror, at vi hovedsagelig vil lade dem være, hvor de er, og så kan det være, de får nogle supplerende opgaver. Det må vi tale med dem om«.

Ikke så bekymret

På Hvidovre Hospital siger vicedirektør Torben Mogensen, at han faktisk ikke er så bekymret. I hvert fald ikke lige nu.

»Vi går ud fra, at konflikten bliver af en karakter, hvor de praktiserende læger stadig tager imod patienter (mod betaling, red.)«, siger han.

»I den situation er vi ikke så bekymrede. Det, der rigtigt ville bekymre os, ville være, at de praktiserende læger lukkede deres praksisser og gik hjem. Det ville være en helt anden situation«.

Men øger I ikke f.eks. bemandingen på akutmodtagelsen?

»Det kunne man godt, hvis det bliver nødvendigt. Men pr. 1. september opruster vi med speciallæger hele døgnet – og så må vi prøve at se det an«, siger han og noterer, at det heftige ryk med syge børn først kommer, når vinteren sætter i gang, typisk i november.

Så I omplacerer ikke læger til f.eks. akutmodtagelsen?

»Nej, der er de i forvejen. Vi har ikke fastansatte læger i akutmodtagelsen«.

Hvad med overarbejde?

»Det er klart, at det kan der godt komme. Men vores erfaringer i sådanne situationer er, at folk gerne vil gøre en ekstra indsats«.

Er der egentlig ikke tale om, at hospitalslæger påtager sig konfliktramt arbejde, hvis de praktiserende læger afleverer deres ydernumre?

»Det har vi tænkt på, men jeg opfatter det ikke sådan. Det er jo ikke en konflikt på den måde, at det er en fagforening, der kæmper mod en arbejdsgiver. Det er private erhvervsdrivende, der ønsker at gøre noget andet i deres butik. Så det anser jeg ikke for at være et problem«.

Ingen kunder til FAPS’erne

Hospitalslægerne er ikke de eneste, der vil komme til at mærke en PLO-konflikt. F.eks. vil den betyde, at patienter ikke længere kan henvises til de privatpraktiserende speciallæger.

»Der står i de privatpraktiserende speciallægers overenskomst, at det kun er læger med et ydernummer, der kan henvise. Så hvis de praktiserende læger afleverer deres ydernumre, kan de ikke henvise«, siger Frank Ingemann Jensen, afdelingschef for praksisafdelingen i Region Syddanmark.

Man kan ikke gå via hospitalerne, for lægerne der har ikke noget ydernummer. De kan til gengæld henvise til nogle andre end FAPS‘erne.

»Det samme gælder f.eks. ikke henvisninger til fysioterapi – der står blot, at ’læger’ kan henvise. Med hensyn til prøver og indlæggelser skulle der heller ikke være nogen problemer. Men vi er i gang med at tjekke alle de forskellige behandlergrupper«, siger Frank Ingemann Jensen.

Hvad gør man, hvis patienterne ikke kan henvises til FAPS’erne?

»Det er vi ikke færdige med at overveje«.

De umiddelbart mest nærliggende scenarier er enten at ophæve henvisningspligten, så patienterne kan gå direkte til speciallægerne. Eller også at give hospitalerne lov til at henvise.