Der er masser af problemer at tage fat på for den nytiltrådte formand for Danske Regioner. Anders Kühnau er som kaptajn stået på en skude, der ikke just er i smult vande. Udfordringer har han nok af, men nogle af dem vil først finde en løsning om nogle år. Andet kan og skal forbedres nu og her. Hans prioriteringer ligger, hvor han ser de største problemer.
Personalemangel anser han for at være sundhedsvæsenets største problem lige nu. Men han nævner i samme sekund arbejdsmiljøet som en af de vigtigste nøgler til at forhindre den personaleflugt, der bremser aktiviteten og truer med at spænde ben for mange af de aktuelle visioner for det samlede sundhedsvæsen. Som øverste politisk ansvarlige for sygehusene lover han at intensivere indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet.
Ordet bekymring bruger han kun en enkelt gang i dette interview, og den er rettet mod manglen på speciallæger i psykiatrien. Der er brug for en indsats her og nu; men det er svært, både nu og på sigt. Et enkelt bud har han dog: Det er ikke nogen god idé, at specialet har mistet sin KBU-del. Det skal gentænkes, mener han.
Skal han pege på sundhedsvæsenets tre største udfordringer, er det, ud over personalemanglen, folkesundheden med en øget mistrivsel, især blandt unge kvinder, og en stagnerende til nedadgående almen sundhedstilstand og så den sociale ulighed i sundhed.
De tre ting hænger sammen, og det gør løsningen også.
»Hvis vi formår at blive bedre til at forebygge og gøre noget ved den store ulighed i sundhed, har vi også løst en stor del af udfordringen ved personalemangel – for det er noget af det, som giver store ressourcemæssige udfordringer. Antallet af ældre over 80 år er stærkt stigende, og det er selvfølgelig positivt, men det indikerer også, hvor nødvendigt det er at forebygge, og det skal vi arbejde benhårdt på«, siger han.
Men det er en langsigtet strategi, og problemerne er der her og nu. Vi er i gang med at gøre noget, siger Anders Kühnau. En stor del af løsningen vil ligge i den omstilling, som han kalder det, som sundhedsvæsenet er i. Nemlig opbygningen af det nære sundhedsvæsen, som regeringen også adresserer med sit udspil til en sundhedsreform, og som bliver politisk behandlet i Folketinget lige nu.
Umiddelbart på Anders Kühnaus bord ligger arbejdsmiljøet. Det skal forbedres.
»Der er et kæmpe behov for at sætte fokus på arbejdsmiljøet«, erklærer han. Det er nøglen til at fastholde og rekruttere.
»Grundlæggende mener jeg, at vi har attraktive arbejdspladser at tilbyde vores medarbejdere. Og det skal vi gøre tydeligt. Langt størstedelen er glade for at arbejde hos os«.
Men covid-19 trak store veksler på personalet, oveni kom konflikten og nu pukkelafviklingen, som stadig mærkes.
»Især i efteråret var der helt tydeligt en vis metaltræthed, frustrationerne var store blandt personalet, som leverede en kæmpe indsats og tog ekstra vagter. Det fortsætter og vil trække spor langt ind i 2022 og måske helt ind i 2023. Det intensiverer behovet for en indsats for arbejdsmiljøet«.
Han tilføjer:
»Det har vi også haft fokus på før, men vi skal måske tage nogle redskaber i brug, som vi hidtil ikke har brugt nok«.
Et af dem er mere opmærksomhed på trivsel på sygehusene; det betyder meget, hvordan man som kolleger har det med hinanden, siger han.
Et andet redskab er vagtplanerne.
»Vi ved ikke så meget om, hvad der virker for at skabe et godt arbejdsmiljø. Men vi ved, at det på afdelinger med høj vagtbelastning har en dårlig virkning, hvis medarbejderne ikke føler, at der i tilstrækkeligt omfang bliver taget højde for deres individuelle ønsker. Vi kan se, at der, hvor der er størst problemer med rekruttering og fastholdelse og stor personaleomsætning, er afdelinger med stor vagtbelastning«.
Det er de medicinske, de akutte og de psykiatriske afdelinger. Der skal tages fat.
Det er en strukturel ting, siger Anders Kühnau. Der skal målrettet arbejdes med vagtplanerne, ligesom man allerede gør på nogle afdelinger, hvor man har dedikeret en hel eller halv stilling til en medarbejder, som arbejder intensivt med vagtplaner.
»De er blevet dygtige til det. Og en del af arbejdet er at imødekomme individuelle behov og ønsker i planlægningen. Det, ser vi, har en effekt på trivslen og lysten til at blive på afdelingen«.
Især i efteråret var der helt tydeligt en vis metaltræthed, frustrationerne var store blandt personalet, som leverede en kæmpe indsats og tog ekstra vagter. Det fortsætter og vil trække spor langt ind i 2022 og måske helt ind i 2023. Det intensiverer behovet for en indsats for arbejdsmiljøetCitat navn 1
Hvad med vagtfordelingen blandt personalet?
»At fordele vagterne mere på en større medarbejdergruppe er også vigtigt. Så vi skal væk fra, at man arbejder 100 procent i ambulatoriet. Vagter og ambulatoriearbejde skal fordeles, så alle kan veksle. Vi skal finde en måde, hvor det er trygt for de medarbejdere at gå i vagt indimellem. Det kan godt lade sig gøre, vi har eksempler på afdelinger, hvor man er stoppet med at have folk 100 procent på ambulatorium«.
Men for eksempel akutmedicinere har vel ikke noget alternativ til vagtarbejde, de går vel ikke i ambulatorie?
»Nogle akutmodtagelser har en stor personaleomsætning. De har svært ved at fastholde de seniore medarbejdere og også de unge for den sags skyld. De er kommet ind i, hvad jeg vil kalde en ond spiral. Der skal flere ting til for at bryde det. En ting, man kunne overveje, er at lave ambulatoriefunktioner til akutmedicinere; det afhænger i sidste ende af organisationen«.
Hvordan vil du sikre, at sygehusene gør det her, altså arbejder for at mindske vagtbelastningen?
»Det, vi politikere kan gøre, er at sige til vores ledelser på sygehusene, at de skal gå den vej. Vi ved, det virker«.
Lægeforeningen m.fl. har i de senere år set med bekymring på Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplaner. En række specialer mangler allerede nu speciallæger, det vil blive værre, og flere specialer får problemer i takt med, at lægerne går på pension, og der ikke oprettes nok uddannelsesstillinger. Og det retter dimensioneringsplanerne ikke op på foreløbig.
Anders Kühnau erkender, at nogle specialer har problemer, men mener, at det samlede billedet er broget.
»Jeg hører, at mange somatiske afdelinger ikke længere har de store udfordringer med at få læger til at søge stillinger. Forleden besøgte jeg akutafdelingen i Randers, og der var ikke i lægegruppen nogen alarmklokker, der ringede for alvor i forhold til at rekruttere. Dermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer nogen steder«.
Han peger på, at der om nogle år generelt i de fleste specialer vil komme flere speciallæger.
»Det er svært at sige hvornår, vores prognoser siger jo kun noget om udbuddet. Ikke om efterspørgslen, så det er svært at sige. Men i forhold til dimensioneringsplanen vil der ifølge Sundhedsstyrelsen i 2040 være 50 procent flere speciallæger, end der var i 2018. Jeg tror derfor, at vi kommer til at løse de lægedækningsmæssige udfordringer. Men inden for nogle specialer er der problemer nu«.
Her og nu ringer Anders Kühnaus alarmklokker særligt på psykiatriens område.
»For psykiatrien har jeg min største bekymring. Der er ikke rigtig noget, der tyder på, at vi lige med det første kan få gjort noget ved det. De har længe manglet læger, og nu er specialets fødekæde oveni ramt af, at de har mistet deres del af KBU-forløbene. Vi har et problem der«.
Det betyder, siger han, at der er færre for eksempel til at tage vagter, så de, der er tilbage, er virkeligt vagtbelastede, ikke mindst i regionspsykiatrien.
»Det er en stor udfordring. Jeg tror også, vi får problemer med at fastholde dem, der er der. Og samtidig har vi en stor stigning af psykiatriske patienter, så er det ganske, ganske alvorligt«.
Hans konklusion:
»Vi bør genbesøge spørgsmålet om KBU’en og overveje, om det var det rigtige at gøre, da psykiatrien mistede sin del«.
Årsagen til, at psykiatrien er taget ud af KBU til fordel for almen praksis, er en overordnet politisk prioritering af behovet for flere praktiserende læger. PLO mener, der er behov for i alt 5.000 praktiserende læger.
Er du uenig i den prioritering?
»Jeg er enig med PLO i, at der er behov for flere praktiserende læger. Om der lige skal være 5.000, ved jeg ikke. Men jeg mener, vi skal revurdere, om det var en god idé at trække psykiatrien ud af KBU«.
Du siger, at arbejdsmiljøet er alfa og omega for rekruttering og fastholdelse. Det er et arbejdsgiveransvar. Hvor alvorligt tager I det?
»Vi tager det meget, meget alvorligt. Og det handler også om, at den omstilling, som sundhedsvæsenet har været i gang med i nogle år, skal fortsætte og intensiveres«.
Omstillingen skal føre til, at borgeren kommer mindre på sygehuset. Vi er blandt andet tilbage ved forebyggelse, også på kortere sigt.
»Til kategorien forebyggelse hører også, at vi kan forebygge mange genindlæggelser, især blandt de ældre, og vi kan sætte ind over for de socialt dårligt stillede, så de kommer tidligere ind i sundhedsvæsenet og dermed har større chance for at undgå indlæggelse«.
Anders Kühnau taler om et misforhold på sygehusene. Et misforhold mellem opgaver og personale. Der har været en stor vækst i opgaverne, og det vil stige yderligere i takt med, at der bliver flere ældre.
»Det misforhold har snart længe været tydeligt, og det presser sygehusene enormt. Vi har allerede lagt en del opgaver ud; vi er trods alt kommet et stykke. Nogle af kommunerne er allerede blevet gearet til at tage flere sundhedsopgaver, almen praksis har fået flere opgaver, og hospitalerne er blevet bedre til at samarbejde med almen praksis og praktiserende speciallæger.
Men vi er ikke i mål. Vi har potentiale til mere«, siger Anders Kühnau.
Han forventer ikke, at der skal flyttes personale fra sygehusene ud i primærsektoren, selvom flere opgaves skal løses der.
Men i takt med, at sundhedshusene og nærhospitalerne finder deres form, vil speciallæger skulle arbejde der i et eller andet omfang, forventer Anders Kühnau. Ligesom sundhedsminister Magnus Heunicke har sagt i forbindelse med fremlæggelsen af sundhedsreformen.
På sundhedshuse og i nærhospitaler skal der være ambulante funktioner inklusive udstyr, som dermed rykkes tættere på borgeren.
»Sygehusenes speciallæger vil skulle lægge en dag om ugen eller hver anden uge på nærhospitalet eller i sundhedshuset. Det vil typisk være i en ambulatoriefunktion. For eksempel ligesom vi har i sundhedshuset i Holstebro, hvor vi har ambulatoriefunktion på øjenområdet, som har udstyret til at foretage kontroller af især ældres øjensygdomme. Det er en stor hjælp, at borgeren ikke skal rejse så langt. Bor man i Lemvig, er der trods alt ikke så langt til Holstebro, som der er til Gødstrup«.
Sygehusene skal fortsat have deres ambulatorier, men de velregulerede kroniske sygdomme, som der er mange af, kan varetages i det nære.
Har regionerne talt med lægerne om det her?
»Der er allerede læger, der har udefunktioner. Men det kræver selvfølgelig, at lægerne er med på det. Det kræver nok en vis omstillingsparathed hos mange læger. Jeg tror, den er til stede, men de skal kunne se, at den faglige kvalitet i det, de leverer, bliver lige så høj i det nære som på sygehuset. Så tror jeg, at mange læger vil synes, at det er attraktivt at arbejde der en dag om ugen eller hver anden uge«.
De praktiserende speciallæger har allerede tilkendegivet, at de umiddelbart kan se sig selv der. Men en tilsvarende udmelding er ikke kommet fra andre sygehuslæger.
»Vi er endnu ikke der, hvor vi for alvor har hul igennem i forhold til sygehuslæger. Nogle gør det allerede, men vi bliver nok nødt til at få det op i en anden skala, end vi har set«.
Tænker du, det bliver et overenskomstspørgsmål?
»Nej, det mener jeg ikke i forhold til overlægegruppen, men det er nok noget, vi skal snakke med yngre læger om. Og det kan være, der er behov for justeringer, som vi så tager ved overenskomstbordet«.
Skal der bruges ekstra penge til omstillingen, og det skal der, er det teknologi og digitalisering, der skal investeres i.
Det er for at få den nødvendige ekstra turbo på omstillingen, mener Anders Kühnau.
»Der skal massive investeringer til. De skal bruges til eksempelvis præhospitale enheder, der kører ud til borgeren, til akutteams i kommunerne, som har det nødvendige udstyr til at måle vitale parametre på borgeren. Borgere med for eksempel hjerteproblemer skal have monitoreringsudstyr derhjemme, så sygehuset kan gå stuegang der. Plejehjem skal have udstyr og digital opkobling til lægen. Der er et kæmpepotentiale i alt det her til at forhindre indlæggelser«.
Fakta
