Nyheder
Regionsdirektør fyret efter bestikkelsessag
Et politisk flertal i Region Sjælland har givet sin direktør fyresedlen onsdag.

9. mar. 2016
1 min.
Et politisk flertal i Region Sjælland har givet sin direktør fyresedlen onsdag.

Jens Andersen er fra onsdag ikke længere direktør for Region Sjælland. Fyringen kommer efter, revisionsselskabet PwC offentliggjorde en syngende kritik af mangel på tilsyn med regionens IT-afdeling.
Analysen fra PwC viser, at IT-ansatte tømte budgettet i december måned hvert år, og forudbetalte udstyr, som ingen ved, hvor er havnet. Der blev bestilt varer for 150 mio. kr. i årene 2012-2014.
”Det her har været så graverende, at vi har været nødt til at reagere. Det er nærliggende, at den øverste ansvarlige for tingene må tage sin del af ansvaret. Tilliden mellem os og administrationen er væk, siger næstformand i regionsrådet Peter Jacobsen (DF) til sn.dk.