Skip to main content

Regionshospital Horsensbliver verdens første interaktive sygehus

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

23. feb. 2007
8 min.

For godt et år siden blev der under stor medieopmærksomhed igangsat et projekt på det, der dengang hed Horsens Sygehus. Projektet blev kaldt »Det interaktive Hospital«, og det var i virkeligheden en verdenspremiere. Grundideen var, at man med store skærme på væggen og særlige telefoner i lommen blandt meget andet kunne få totalt overblik over, hvor kolleger befandt sig, og hvordan operationer forløb i forhold til tidsplaner. Projektet skulle køre i dele af operationsafdelingen som et tre måneders forsøg. Hvad der derefter skulle ske, var forholdsvis uafklaret.

Nu er der gået et år, og hvordan ser det ud i dag? Hænger de store skærme fortsat på operationsafdelingen som et håndgribeligt bevis på, at her er noget helt specielt i gang. Eller ...?

De hænger der endnu. Og ikke nok med det: Håndværkere er i gang med at trække kabler, for en stor beslutning er truffet. I stedet for at afslutte et projekt på dele af operationsgangen udvides det til at omfatte hele sygehuset. Det, der i første omgang var fremtidens operationsgang, bliver nu til fremtidens hospital. Derfor trækkes der kabler, for nu skal der storskærme op, og det interaktive hospital skal brede sig til både dagkirurgi, opvågning og de enkelte sengeafsnit. Dagkirurgi er parat til den 1. april; de øvrige afdelinger følger.

Vi har fået bedre overblik

Det interaktive hospital har fra starten skullet bestå af tre delprojekter: den interaktive operationsplan, den interaktive telefon og den interaktive operationsstue. Foreløbig er de to første projekter gennemført, og hvordan er erfaringerne efter et år? Er alt det, der blev lovet, blevet til virkelighed?

»Ja, det må vi sige«, siger overlæge på anæstesi, Bent Fauerby Larsen.

»Først og fremmest har vi fået et langt bedre overblik over, hvordan situationen er her og nu. Vi kan se, hvor langt, man er i processen på operationsstuen, om tidsplanen holder, eller om den næste patient skal for senere eller måske tidligere end planlagt. Det kan vi så indrette os efter. Det er klart, at det betyder meget, for det er som bekendt mellem operationerne, spildtiden opstår. Der tales meget om, at vi skal effektivisere, og set i dette lys er det interaktive system en vigtig vej frem. Her kan vi effektivisere og samtidig få et bedre forløb gennem dagen.«

Afdelingssygeplejerske Lisbeth Vilstrup: »Ja, og på den måde er den interaktive operationsplan et eksempel på, at der godt kan effektiviseres, uden at det hele bliver mere stresset og presset. Vi får nogle mere effektive forløb, men samtidig slipper vi også for ventetid og dermed spildtid, og der er jo ikke noget så stressende og irriterende som at skulle stå og vente på andre for at kunne komme i gang.«

Snart slut med papir og rød tusch

Oversygeplejerske Jane Elgø: »Når nu de enkelte sengeafsnit kommer med, går vi skridtet videre. Så kan de også ude på afdelingerne se, hvordan det går på operationsgangen, så den næste patient hverken gøres parat for tidligt eller for sent, og sterilcentralen kan se, hvilken operation der skal i gang, og hvad, der bliver brug for hvornår. Der bliver med andre ord ikke tale om, at man skal vente på hinanden eller ringe og forstyrre. Det kan give et mere glidende forløb, og det er da også de erfaringer, vi allerede har høstet det første år, selv om det kun har været en del af operationsafdelingen, der har været med. Koordineringen bliver nemmere.«

Lisbeth Vilstrup og Jane Elgø sidder i styregruppen og har således været med til at få den interaktive fremtid kørt i stilling. Nu ser de frem til næste skridt:

»Vi har fortsat vores tavle med papirer, hvor vi streger patientens navn over med en rød tusch, og hvor vi kan skrive oplysninger, status osv. Men når systemet er rykket ind på alle operationsstuer, er det slut. Lige nu kører vi med to systemer, for det er vi nødt til. Men snart forsvinder de store tavler, og selvfølgelig bliver det en omvæltning. Man vænner sig dog hurtigt til det, og papirgangene bliver helt overflødige. Der er i øvrigt backup af alt, så det hele bliver gemt.«

Lisbeth Vilstrup og Jane Elgø er glade for det pingpong, der har været med samarbejdspartneren Center for Pervasive Healthcare på Katrinebjerg. De har således gennem deres erfaringer fra dagligdagen kunnet byde ind med forslag til ændringer i opbygning af skærmbilleder mv., så det bliver så brugervenligt som muligt.

Kvaliteter for patienten

Efterhånden som sygehuset »bindes sammen« interaktivt får flere og flere føling med, hvordan det går andre steder, og det er selve kernen i projektet på en arbejdsplads, hvor kolleger er afhængige af andre kollegers arbejde. Her betyder overblik, at man kan tilrettelægge sit eget arbejde optimalt, og at patienterne kan få ordentlig besked.

Bent Fauerby Larsen: »Der er også kvaliteter i dette for patienten. Når en dags program glider mere jævnt med mindre spildtid, vil det også give færre gener for patienten. Personalemæssigt kan man hele tiden se, hvem, der er hvor, og hvad, de er beskæftiget med. Kommunikationen kan således foregå på en måde og på tidspunkter, der forstyrrer mindst muligt, og det er med til at formindske oplevelsen af travlhed og pres. Man kan måske ikke sige, at dette direkte betyder noget for patientsikkerheden, men med optimalt overblik nedsættes risikoen for fejl, og dermed kan det indirekte betyde noget for sikkerheden.«

Levende billeder

Vi forlader Jane Elgøs kontor og går hen i »kommandocentralen« for et se den interaktive operationsplan i praksis. Her koordineres der, og her hænger de store hvide tavler med papirer sat fast med magneter. Det er disse tavler, der skal ned, når alle operationsstuer er blevet interaktive, og det er slut med at køre med to systemer.

Men der er også et par storskærme side om side. Den ene giver overblik over, hvor personalet befinder sig. På den anden er der en tidsplan, der viser, hvilke operationer der er overstået, i gang og planlagt. Man kan se alle oplysninger, og i en lille firkant er der levende billeder fra operationsstuen.

»Patient bedøvet«, står der. En grøn pil viser, hvor langt de er nået. Når pilen er nået hele vejen rundt om billedet, er det udtryk for, at operationen forbi. Alle kan dermed se, hvor lang tid der er tilbage, og dermed også, om tidsplanen holder.

»Men her har vi nu bedt om, at der i stedet bliver en barre nederst, der starter i venstre side ved start og slutter helt ude til højre, når operationen er overstået«, siger Jane Elgø.

Selv om vi står langt væk fra operationsstuen, er vi alligevel med. Der er føling med, hvad der foregår, og hvordan det går.

»Man kan også skrive til dem derinde«, siger Bent Fauerby Larsen og taster ind: »Hvor langt er I?« Der går lidt tid. Så skrives svaret: »Vi er lige gået i gang. Vi havde lidt problemer med shaveren, men det er løst«. Og ganske rigtigt. Et øjeblik efter står to ord på skærmen: »Kniv start«, og pilen rykker sig.

Eksemplet viser, hvordan der hurtigt og let kan kommunikeres, men det viser først og fremmest overblikket.

Bent Fauerby Larsen har en mob iltelefon på sig, og det er ikke en hvilken som helst mobiltelefon. Det er den interaktive telefon, der både viser, hvor ejeren befinder sig, og som kan vise, hvad kolleger er i gang med.

»Her kan jeg gå ind og se på, hvordan det går på de forskellige operationsstuer, hvad de er i gang med, hvor langt de er osv. Det kan jeg i princippet gøre hjemme fra sofaen«, siger Bent Fauerby Larsen.

Den interaktive telefon er en del af projektet. Og for at vise, hvad telefonen også kan, går Bent Fauerby Larsen ind på stue 9. Et kort øjeblik efter dukker et billede af ham op på skærmen sammen med hans initialer. Alle, der har behov for at vide det, kan med et enkelt blik på skærmen se, hvor overlægen befinder sig. Man kan dermed også se, om det er tidspunktet at forstyrre ham, eller man måske skal vente med at ringe til ham.

Nye muligheder lige om hjørnet

Udviklingen fortsætter: Bookingsystemet BookPlan skal integreres i systemet, og der kræves ny software, så den interaktive fremtid kan rykke ind på de øvrige afdelinger med nye, målrettede funktioner. Og mens hele Regionshospitalet Horsens nu i løbet af 2007 gøres interaktivt, er tredje del af projektet, Den Interaktive Operationsstue, sat i bero. Når den bliver en realitet, kan kirurger under operationen hente journaler, røntgenbilleder osv. ved simpelthen at sige ud i luften, hvad de gerne vil have frem på storskærmen. Stemmen styrer, hvad der skal vises, og stemmen kan også omdannes til tekst, så kirurgen under operationen kan give sine beskrivelser.

Men det er fremtid. Det er også fremtid at forsyne patienter med et armbånd med en chips eller en stregkode, så man altid kan få alle oplysninger om journal, medicin, overfølsomhed og meget mere. Her kan der virkelig blive tale om større sikkerhed, fordi det hurtigt kan give livsvigtige oplysninger som for eksempel medicin, den pågældende ikke tåler.

På det interaktive hospital i Horsens er de overbeviste om, at det er en fremtid, der ikke er langt væk.

»Og vi er parate«, siger de.

Vi startede helt fra bunden

Centre for Pervasive Healthcare har udviklet en prototype til operationsafdelingen til at kunne bruges i daglig drift på hele Horsens Sygehus.

Projektsamarbejdspartneren Centre for Pervasive Healthcare har de seneste måneder arbejdet på at udvikle den interaktive prototype til at skulle omfatte hele Horsens Sygehus:

»Vi har arbejdet det meste af efteråret på at udvikle systemet til hele sygehuset. Faktisk startede vi helt fra bunden og brugte ikke nogen kode fra det gamle system. Der er en stor forskel på at lave et prototypesystem, som skal teste kvaliteten af nye ideer, og så udvikle systemer, som skal bruges i daglig drift«, siger Thomas Riisgaard Hansen, Center for Pervasive Healthcare.

»Derfor har vi blandt andet arbejdet på at gøre systemet mere stabilt, få det til at skalere til mere end tre operationsstuer, få introduceret sikkerhed i systemet, få det integreret med bookingsystemet på Horsens Sygehus og gjort klar til nye udvidelser. Derudover har vi selvfølgelig også taget ved lære af vores erfaringer fra prototypen. Den var i første omgang designet til operationsgangen, men vi fandt ud af, at der var mange andre dele af hospitalet, som var interesseret i, hvad der foregik på operationsgangen. Det drejede sig om sengeafdelingerne, opvågningen, konferencerummene, sterilcentralen m.fl. Denne helhedsunderstøttelse af andre interessenter end operationsafdelinger er også noget, vi har arbejdet på i denne version. Endelig har vi gjort systemet klar til at teste nye ideer, som udnytter nogle af de nye teknologiske muligheder«, siger Thomas Riisgaard Hansen.