Skip to main content

Regionspolitik er ikke de store visioners holdeplads

Det er ikke uden betydning, hvem vi stemmer ind i regionsrådet. Regionspolitikerne har indflydelse.
Især forretningsudvalgets medlemmer er dybt inde i beslutningerne om driften – af sygehusene, af forholdene i praksis, i psykiatrien….

Anne Steenberger, as@dadl.dk

4. nov. 2013
5 min.

Regionerne driver sygehusene og en meget stor del af sundhedsvæsenet i Danmark. Nu skal der vælges nye politikere til regionsrådene.

Men hvorfor stemme? Hvilken magt har regionspolitikerne?

Man hører ofte, at regionerne er overflødige, og at regionspolitikerne ikke har noget at skulle have sagt. Sundhedspolitikken er alligevel bestemt på Christiansborg, lyder det, og regionerne skal bare rette sig efter diverse sundhedsfaglige retningslinjer. Økonomien bestemmes også fra Christiansborg, der hvert år leverer en nøje afmålt pose penge til hver af de fem regioner til at drive sygehusene m.v. med. Sådan lyder det. Og det er også samfundsforskeren Johannes Andersens, Aalborg Universitet, overordnede vurdering:

»Som demokratiske organer er regionerne meget begrænsede. De kan ikke opkræve skatter, de kan kun i meget begrænset omfang agere selvstændigt, og prioriteringer er stort set foretaget andre steder. Regionspolitikerne administrerer en udvikling og nogle prioriteringer, der er bestemt udefra. Bundlinjen er, at det regionspolitiske råderum er ret begrænset«.

Selv om regionspolitikernes råderum altså er begrænset, er der noget, de kan gøre. De kan administrere lokalt inden for de rammer, der er bestemt ude fra. Og de kan træffe lokale beslutninger. Et eksempel er Region Hovedstadens beslutning om at nedlægge lægevagten og føre den ind under sig. Det er et udtryk for, at der regionalt kan flyttes rundt med noget, siger Johannes Andersen:

»Det, der ligger til grund for Region Hovedstadens beslutning om lægevagten, er ikke mindst nogle stramme økonomiske rammer, der gjorde, at man ønskede at gøre det på en anden måde. Det er et udtryk for, at regionspolitikere kan lave løsninger på konkrete udfordringer. I gamle dage, i amternes tid, kunne de have udskrevet lidt mere skat. Men den mulighed har de ikke. De kan flytte rundt på noget«.

Det mener Regionernes spidskandidater 1
Det mener Regionernes spidskandidater 2

Ørkesløst at stemme?

Regionsvalg ligner ikke andre politiske valg. Partifarver har f.eks. ikke stor betydning i regionspolitik, mener Johannes Andersen.

»Hvis Dansk Folkeparti fik flertal i en region og Enhedslisten og SF i en anden, ville det jo i udgangspunktet signalere nogle muligheder for at lave noget forskelligt. Men – især fordi man er afhængig af et økonomisk input – i praksis vil der ikke være de store forskelle på de to regioner. Retorikken ville nok være forskellig, måske ville Dansk Folkeparti kæmpe lidt længere for det lille sygehus og måske udsætte etableringen af et supersygehus nogle måneder eller et år, men det er, hvad der vil blive tale om. Om det kan betale sig, må den enkelte vælger afgøre«.

Det afgørende for Johannes Andersen er, at regionerne er et led i det demokratiske system, som vi har valgt i Danmark.

»Folketinget delegerer magten til lokalt niveau, så man på den måde lettere kan imødekomme lokale interesser og behov og få større forskelligheder mellem store og små enheder, øst og vest. På den måde afspejler man ønsker om lokale prioriteringer og man kan synliggøre, at vi skal huske at der er begrænsede resurser og forventninger. Folketinget er til syvende og sidst ansvarligt«.

Så vidt samfundsforskeren. I sit akademiske tårn.

Men hvad siger sundhedsøkonomen, der i sit tidligere liv har været ude af tårnet og tættere på den amtslige sygehusvirkelighed, Kjeld Møller Pedersen?

Han er på linje med Johannes Andersen i den overordnede vurdering. Men han tillægger regionspolitikerne betydeligt mere indflydelse på et andet plan. De har nemlig indflydelse på hverdagen.

»Det er et spørgsmål om, hvordan vi definerer indflydelse. Hvis man måler indflydelse ud fra, om man får sine kæpheste gennemført, så er den ikke stor. For mig at se er det også, når man er dybt involveret i diskussionen om store beslutninger. For eksempel, hvor et sygehus skal placeres. Og om hvordan budgettet skal fordeles, om vi skal have ekstra særlige midler til et område. Man skal skelne mellem, om regionpolitikeren er medlem af forretningsudvalget eller ej. For det er i forretningsudvalget, indflydelsen er. Der er betydelig indflydelse i hverdagen«.

Partifarven er falmet i regionerne

Men partifarven er ikke så væsentlig regionspolitik, mener Kjeld Møller Petersen.

»Man kan godt se, om en region er ledet af Venstre eller Socialdemokraterne. Men det er ud fra retorikken, hvordan man italesætter, at ting skal foregå. Venstre vil tale om privatisering og fordelene om konkurrence mere end S. Men spørgsmålet er, i hverdagen tror jeg ikke, det er markante forskelle. I Region Syddanmark, som er Venstre–ledet, taler man meget om at bruge private løsninger. Men ser man efter, om der rent faktisk er kommet flere private løsninger, så er der ikke den store forskel på den og de andre regioner.«

Pointen er, at hverdagens drift er uden partifarve:

»Når først et regionsråd har konstitueret sig, så er man sammen i en samarbejdsform, som man ikke kender fra Folketinget. I regionen siger man: Nu skal vi drive denne region fornuftigt. Det er politik nede i hverdagen«.

I det perspektiv, er det så interessant for eksempelvis læger, der arbejder i regionernes sundhedsvæsen, at stemme?

»Ja. De kan – som alle andre – stemme efter partifarve. Men ofte vil de se på, hvordan regionen bliver drevet. Er det et veldrevet sundhedsvæsen, eller er der behov for en udskiftning? Det vil man holde regionspolitikerne ansvarlige for. Man kan selvfølgelig spørge, om det er politik, når man går hen og stemmer på en anden person, som man tror, vil drive regionens sundhedsvæsen bedre. Ja, det vil jeg sige, det er. Igen: Det er politik nede i hverdagen«.

Det er altså ikke ørkesløst at stemme?

»Nej, det er vigtigt, for jeg mener, som sagt, det gør en forskel. Og vores regionale system er ok, selv om det kan forekomme lidt farveløst. Men jo tættere man er på et driftsansvar, jo mere farveløst bliver det, for der skal man tumle med hverdagens problemer. I modsætning til inde på Christiansborg, hvor man kan galpe op i mere flammende politiske farver, fordi man er fjern fra hverdagen. Tumler man med hverdagens drift, så bliver det mere gråt«.