Skip to main content

Registrering af kliniske forsøg - omfatter nu også resultaterne!

Videnskabelig redaktør Torben V. Schroeder

25. apr. 2008
4 min.

Perioden som videnskabelig redaktør af Ugeskrift for Læger er seks år, og den tid er gået nu. Det frister til se tilbage såvel som frem.

Ugeskriftet er førende i sundhedsfaglig formidling på dansk men kan godt fremstå lidt gammeldags og langsomt. En del opdateringer er det blevet til, ud over billeder på forsiden og et ændret layout. De korte nyhedsrubrikker er indført, ligesom uddannelsesartikler og 10 kliniske minutter har set dagens lys. Manuskriptindsendelse sker nu via internettet,
ligesom håndteringen er blevet elektronisk - til manges fryd og færres fortrydelse.

Gennem samarbejdet i International Committee of Med-ical Journal Editors (Vancouver-gruppen) har Ugeskriftet været med til at indføre krav om registrering af kliniske forsøg
- ikke fordi det i sig selv forhindrer, at uønskede resultater forbliver i glemselens mørke [1]. Gruppen af redaktører har meget forskellige dagsordener, og det har ikke været muligt at nå til enighed om næste skridt. Stor er derfor glæden over, at det i USA er vedtaget, at efter 27. september 2008 skal også resultaterne af kliniske forsøg deponeres i ClinicalTrials.gov [2]. Offentliggørelse skal ske senest et år efter, at sidste patient er afsluttet. BMJ rejser to spørgsmål: Vil medicinske tidsskrifter fortsat publicere resultaterne af sådanne forsøg, hvis de forinden har været offentligt tilgængelige på ClinicalTrials.gov og måske også været diskuteret indgående i medierne? Vil denne open access overflødiggøre peer review og medicinske tidsskrifters rolle som evidensens ledvogtere [2].

Globaliseringen gør det relevant at spørge, om der er plads til små tidsskrifter, der er publiceret på et nordisk sprog, udkommer i 20.000-30.000 eksemplarer 24-44 gange om året og har en impactfactor på 0? Og original forskning, der kun publiceres på dansk, risikerer at blive overset, så den ikke kommer med i Cochrane-reviews og andre metaanalyser. I forhold til
i internationale tidsskrifter er det dog begrænset, hvor mange store kliniske forsøg der publiceres i Ugeskriftet. Det er fortrinsvis forskning af national interesse, der offentliggøres her. Desuden giver sekundære publikationer - altså korte udgaver af international forskning udført af danskere - gode muligheder for at præsentere læseren for spændende dansk forskning; en mulighed som var udelukket med et engelsksproget Ugeskrift.

Ugeskriftets vigtigste opgave er at formidle sundhedsfaglig viden og at uddanne. Oversigtsartikler, specielt i form af statusartikler der giver en kortfattet oversigt, er værdsatte ligesom perspektiveringen af Cochrane-reviews. Og den nyeste vidensformidler: medicinske nyheder, topper i læserunder-søgelserne. Mere traditionel undervisning, f.eks. i serien kliniske procedurer, bidrager også til at skabe nationale standarder. Men kunne al den visdom ikke skrives på engelsk, og formidles f.eks. via BMJ. Svaret er ikke entydigt, for selv om mange læser engelsk uden besvær, viste en undersøgelse foretaget af de tre nordiske tidsskrifter, at praktiserende læger foretrak og forstod en fagtekst skrevet på deres modersmål bedre end den samme tekst skrevet på engelsk [3].

Ugeskriftet har også opdateret læserne omkring redaktionsprocesserne og de udfordringer, der er forbundet hermed. Peter Gøtzsches artikel i dette nummer beretter om de problemer, en redaktør kan komme ud for i forsvar for ytringsfriheden [4]. Et andet problem er interessetilkendegivelser [5]. Den sundhedsfaglige information, som Ugeskriftet leverer, skal ikke alene være spiselig og klar, men også troværdig. Der er ikke tvivl om, at det kan påvirke en læges anbefalinger, hvis vedkommende modtager penge fra et medicinalfirma. Derfor er det afgørende for læserens tillid til Ugeskriftet, at forfattere, der i de videnskabelige spalter publicerer deres synspunkter, konklusioner eller råd om et givet produkt, samtidig erklærer, om de har en tilknytning til producenten af det pågældende produkt - eller til konkurrenten [5]. Det er ikke redaktionens opgave at være kontrollør. Desværre ser det ud til at den nødvendige holdningsændring lader vente på sig.

Det har været seks meget spændende år, og jeg vil gerne takke for den opbakning, Ugeskriftet har nydt fra læsere, forfattere, bedømmere og panelmedlemmer samt for det gode samarbejde med redaktører, sekretariat og forlag. Jeg ønsker det bedste for fremtiden for Ugeskriftet og for den nye videnskabelige redaktør, professor Jacob Rosenberg.

Korrespondance: Torben V. Schroeder, Karkirurgisk Afdeling RK, Rigshospitalet. E-mail: torben.schroeder@rh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen

Referencer

  1. International Committee of Medical Journal Editors (ICMJE). Registrering af kliniske forsøg: et tilbageblik og et kig fremad. Ugeskr Læger 2007;169: 2505-6.
  2. Groves T. Mandatory disclosure of trial results for drugs and devices. BMJ 2008; 336:170.
  3. Gulbrandsen P, Schroeder TV, Milerad J et al. Paper or screen, mother tongue or English: which is better? A randomized trial. JAMA 2002;287:2851-3.
  4. Gøtzsche PC. Ytringsfrihed og redaktionel uafhængighed: Fire fyringer og en kafkask proces. Ugeskr Læger 2008;170:1537-8.
  5. Schroeder TV. Interessetilkendegivelse - Ugeskriftet skærper linjen. Ugeskr Læger 2006;168:3986.