Rehabilitering af svær traumatisk hjerneskade

Rehabilitering af personer med svær traumatisk hjerneskade var i mange år overladt til pårørende, private organisationer, plejehjem og medicinske afdelinger. Denne situation blev ændret med Sundhedsstyrelsens rapport af 1997, som anbefalede oprettelse af organiseret behandling i det offentlige sygehusvæsen. Grunden til den tidligere behandlingspessimisme i sygehussektoren skyldtes bl.a. dogmet om, at tabt hjernevæv ikke kan erstattes. Den neurobiologiske forskning, som udførtes i 1980'erne og 1990'erne viste imidlertid, at hjernen er et plastisk organ, og at tabt funktion delvist kan generhverves. Denne nye viden har gjort, at tidligere tiders behandlingsreservation nu er erstattet af en berettiget optimisme og en øget neurorehabiliteringsindsats.

Som konsekvens af Sundhedsstyrelsens rapport er der oprettet to centre for intensiv rehabilitering samt traumecentre ved neurokirurgiske afdelinger. I dette temanummer beskrives den nuværende indsats for patienter med traumatisk hjerneskade.

I 2000 oprettedes det første center i Østdanmark til tidlig intensiv rehabilitering af svær traumatisk hjerneskade, og i 2001 fulgte oprettelsen af den vestdanske enhed, Hammel Neurocenter. På disse centre modtages patienterne få uger efter traumet. Varigheden af den intensive rehabilitering er typisk 3-4 måneder, hvorefter over halvdelen kan udskrives til hjemmet. Som beskrevet i [1] bor godt 70% i eget hjem et halvt år efter udskrivelsen fra det østdanske center, mens 52% boede i eget hjem et år efter udskrivelsen i Vestdanmark. Prognostiske parametre i tidlig fase ved svær traumatisk hjerneskade mangler, men forskning med nye magnetisk resonans (MR)-teknikker er lovende [2]. Flere udenlandske forskere arbejder med at standardisere terminologi og undersøgelsesmetoder til anvendelse i fremtidige klinisk kontrollerede undersøgelser af behandlingen af de bevidsthedssvækkede patienter [3].

Der er et stort behov for udvikling af kliniske standarder og retningslinjer på en række områder. Engelmann et al redegør i [4] for betydningen af en nøje afklaring af patientens kognitive vanskeligheder i det specialiserede rehabiliteringsforløb, startende allerede i tidlig fase. Kjærsgaard et al beskriver behovet for retningslinjer for udredning og behandling af dysfagi [5].

Ser man på tidligere tiders opgørelser, er det klart, at den intensive systematiske rehabilitering har minimeret komplikationer som kontrakturer, fejlernæring, liggesår og agiteret adfærd. Rehabiliteringen af patienterne udføres efter et særligt koncept af plejepersonale og terapeuter. Der er dog ingen videnskabelig dokumentation for effekten af dette koncept på generhvervelsen af kognitive og fysiske færdigheder. Der er derfor behov for i de kommende år gennem systematisk forskningsindsats at dokumentere og udvikle neurorehabiliteringen.

Neurorehabiliteringen er (vil blive) styrket med professorater i både Århus, Odense og København. Der er igangværende lægelige ph.d.-projekter inden for områderne hjerneplasticitet, tidlig robotrehabilitering og aerob vs. anaerob træning samt udvikling af MR-teknikker til belysning af prognosen ved traumatisk hjerneskade. Der er ligeledes etableret ph.d.-projekter, som udføres af sygeplejersker samt af ergo- og fysioterapeuter mhp. en akademisering af området.

Da neurorehabiliteringen er et sundhedsfagligt og sundhedsvidenskabeligt jomfrueligt område, er der behov for erfaringsopsamling og styrkelse af ekspertisen. Den nuværende organisation med to samarbejdende centre i Øst- og Vestdanmark må derfor anses for meget hensigtsmæssig for udviklingen af et endnu bedre behandlingstilbud. Centrene har sammen udviklet en hovedtraumedatabase til brug for forsknings- og udviklingsindsatsen samt planlagt fælles projekter. Centrene har desuden været initiativtagere til oprettelse af Dansk Selskab for Neurorehabilitering.

Korrespondance: Johannes K. Jakobsen , Neurologisk Afdeling F, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus C.

E-mail: jjako@as.aaa.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet