Rejsemedicin - et vigtigt område i globaliseringen

Den øgede globalisering sætter fokus på det rejsemedicinske felt gennem vidt forskellige indfaldsvinkler, herunder en øget risiko for spredning af en lang række mikrober, samtidig med at informationsteknologien åbner mulighed for overvågning af epidemier og opsporing af smitteveje og -kæder. Tillige har bioteknologien igennem de senere år medvirket til forebyggelse af diverse infektioner gennem frembringelse af nye vacciner, beskyttelsesmidler og medikamenter foruden en individualiseret risikovurdering og rådgivning. I forbindelse med bl.a. truende og alvorlige infektioner som fugleinfluenza og svært, akut, respiratorisk syndrom (SARS) er det vigtigt, at disse nye redskaber tages i anvendelse, for at verdenssamfundet kan etablere en relevant og rettidig indsats.

I dette temanummer fokuseres der blandt mange andre rejsemedicinske emner på malaria, som er en af de vigtigste sygdomme i store dele af verden, og hvor det stadigt mindre armamentarium af midler, stigende pris og uønskede bivirkninger i nogle tilfælde gør det vanskeligt at anbefale en effektiv malariakemoprofylakse. Som det fremgår af artikelserien, er flere lovende malariavaccinekandidater dog på vej [1, 2].

I forbindelse med udlandsrejser må man som læge altid foretage en individuel risikovurdering af den pågældende persons rejsemønster og i øvrigt også tænke på eksisterende kroniske lidelser, som kan influere på en rejseforsikringsdækning. I forbindelse med den individuelle rådgivning findes der adgang til autoritative hjemmesider, herunder WHO's i Genève og Centers for Disease Control (CDC)'s i Atlanta. For både læger og ikke mindst patienter er det på grund af det righoldige udbud af data på internettet vigtigt at få fastslået, at man kun bør benytte autoritative og seriøse kilder, hvor det fremgår, hvem der er ansvarlig for oplysningerne.

Ved profylaktiske behandlinger af sædvanligvis unge og raske personer gælder det i særlig grad, at rådgivningens risikovurdering også bør omfatte eventuelle bivirkninger og den økonomiske belastning. Til trods for at der på stort set alle områder findes en effektiv profylakse, er det højst usikkert, om profylaksen altid vil kunne betale sig for den rejsende eller for samfundet - ud fra en cost-benefit/risk-benefit -betragtning [3].

Hurtigt skiftende rejsemønstre og forekomst af potentielt smitsomme sygdomme nødvendiggør en vedvarende opdateret viden om såvel den nødvendige profylakse som om det brede spektrum af sygdomme, der kan optræde efter hjemkomsten [4]. Malariaforekomsten i Danmark er således aftaget i de seneste år, og malaria fremkaldt af Plasmodium falciparum , som profylaksen især rettes imod, ses næsten kun efter rejser til Afrika. Det er derfor, at en sagkyndig arbejdsgruppe netop nu overvejer, om ikke profylaktisk behandling fremover alene skal tilrådes rejsende hertil.

I Danmark har Statens Serum Institut påtaget sig at koordinere anbefalinger med de relevante videnskabelige selskaber og udgiver på vegne af Sundhedsstyrelsen vaccinationsanbefalinger til udlandsrejsende i Sundhedsstyrelsens meldesystem for smitsomme sygdomme. I EPI-NYT angiver man således en gang årlig reviderede anbefalinger for rejsevaccinationer i forbindelse med rejser til forskellige geografiske områder, og ikke mindst anbefalinger, hvori man skelner mellem forskellige rejsetyper. Gennem EPI-NYT informeres danske læger i øvrigt løbende om aktuelle udbrud og om emner, der er relateret til rejsemedicinen. I denne og næste uges temanumre gennemgås der også generelle anbefalinger vedrørende langtidsrejsende og udstationerede samt anbefalinger vedrørende gravide og børn, ligesom der redegøres for anbefalinger om, hvordan personer, der er vendt hjem fra »de varme lande«, bør undersøges.

At rejsemedicinen ikke er helt uvæsentlig får man en ide om, når man sætter følgende i relief: efter en måneds ophold i et udviklingsland vil 50% få et helbredsproblem, 8% vil opsøge læge, 5% vil være sengeliggende en eller flere dage, 1% vil være sygemeldt under rejsen eller efter hjemkomsten, 0,3% vil blive indlagt på et hospital, 50 ud af 100.000 rejsende vil blive evakueret med fly og en ud af 100.000 vil dø [5].

I disse temanumre dedikeret til rejsemedicin håber vi gennem information om helbredsrisici, hvordan disse kan forebygges ved adfærdsændringer, personlig beskyttelse og/eller kemoprofylakse, samt hvad der skal gøres i tilfælde af eventuel sygdom at give en bred opdatering af rejsemedicinens forskellige områder til den danske lægestand, således at en rejse kan gennemføres med så minimal helbredsrisiko som muligt.

Korrespondance: Ole Haagen Nielsen , Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling C, Amtssygehuset i Herlev, DK-2730 Herlev.

E-mail: ohn@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet