Renæssancemennesket

Ulrich Ghisler har ikke sunget og spillet særlig meget i det seneste halve år. Der har været for meget andet. Han er lægelig konsulent i et firma, der hjælper langtidssygemeldte tilbage i job, han driver sin egen lille virksomhed med skitræningsmaskiner, han er sportschef for det danske langrendslandshold, mentaltræner for en række sportsudøvere, musikere og sangere, og så skulle han også lige gennemføre en ironman i august. Derudover er der selvfølgelig familien med et barn på halvandet år og en bonusdatter på 12 år. Kun på de længere køreture får han sunget arier ind i forruden. Og det plager ham, at der ikke har været mere plads til musikken.

»Jeg savner at være i musikkens univers. Det er et fantastisk sted. Vi kan skrive nok så mange digte, men det konglomerat af budskaber, der kommer i musik fra den klassisk-romantiske periode, er svært at finde andre steder. Jeg spillede noget Beethoven den anden dag, hvor jeg følte mig helt megaloman til sidst. Musikken flytter mig til steder, der er spændende at være«.

Hvorhen?

»Hen i en følelsesverden ...«

Ulrich Ghisler ser længe frem for sig. Stuen i Gl. Holte er enkelt indrettet med et sofahjørne, et spisebord og et stort flygel. Det skarpe vinterlys rammer ham i nakken og får de røde bølgende lokker til at lyse. Havde det ikke været for hans hvide sportssokker, kunne han have været en aristokrat fra 1800-tallet. Eller måske fra renæssancen.

»Jeg sang med en sopran i Carmen, hun havde en helt ufattelig tone, sådan en lyd så hele rummet sitrer«, siger han og falder atter ned i sine tanker.

»Der er noget meget essentielt i musikken, hvor støjen fra vores meget teknologiske hverdag forsvinder. Det skærer ind til benet. En livskerne, en slags livssandhed, som jeg synes, vi lever meget fjernt fra«.

Dig selv inklusive?

»Ja«.

Ulrich Ghisler er svær at putte ned i en konceptualiseret artikelserie om læger, der udfolder sig kreativt. I telefonen forud for interviewet understregede han, at han er Ulrich med forskellige interesser, deriblandt lægefaget. Og altså ikke en læge med en musikalsk hobby.

Kunne du forestille dig at arbejde som læge på fuld tid?

»Nej. Det har jeg prøvet, og så lider de andre ting for meget afsavn«.

Kunne du forestille dig helt at droppe lægegerningen?

»Det har jeg gjort i perioder, og det kunne jeg heller ikke. Eller det kan jeg ikke. Jeg synes, det er en møgspændende verden. Jeg kan godt lide at være hjælper. At sidde som alment praktiserende og opleve den tillid, folk udviser, hjælpe dem videre«.

I USA er Ulrich Ghisler blevet kaldt renæssancemenneske. Selv vil han ikke bruge ordet af angst for at virke indbildsk.

Er der en pris ved at engagere sig så mange forskellige steder?

»Det evindelige ,Qual der Wahl'. Man er nødt til at vælge noget fra hele tiden. Og jeg er nødt til at acceptere, at jeg ikke når mit maksimale potentiale. Jeg bliver aldrig så god en idrætsudøver, som hvis jeg kun havde koncentreret mig om idræt. Det samme gælder sangen eller det at være læge. Det kan indimellem være svært at kapere. Jeg må acceptere et lavere kompetenceniveau for at kunne lave alle tre eller fire ting samtidig. Prisen er også en ret høj grad af frustration. Som i sidste uge hvor jeg får tilbudt en rolle i en opera i Tyskland, og den ville jeg ederrøveme gerne have sunget«.

Hvad får du så ud af at dele din tid ud på fire eller fem områder?

»En filens masse inspiration. En større forståelse for altings sammenhæng. Og en tilfredsstillelse ved at være i så forskelligartede felter. Hvis ikke jeg gjorde det, ville jeg ikke være hel. Så ville der mangle et eller andet, for at maskineriet hang sammen«.

Han falder tilbage i stolen og brummer et »ja« for sig selv.

»Mange i min omgangskreds siger, nu må du koncentrere dig. Og det har jeg gjort, bl.a. med skimaskinen i perioder. Hvor jeg kun gør det. Men så bliver jeg som en løve i et bur. Jeg er nødt til meget hurtigt at finde afløb for de andre ting. Det er ikke noget, jeg bevidst vælger; det er et behov der kommer indefra«.

Rød bog

I familiens hus i Gl. Holte bor Ulrich Ghisler med sin samlever Heike, der er praktiserende læge, bonusdatteren Friderieke på 12 år og parrets fælles datter Caroline på halvandet år.

I kælderen har Ulrich Ghisler sit firma Thoraxtrainer, som han grundlagde med en anden skiløber i 2008. De har udviklet en træningsmaskine, der imiterer en skiløbers bevægelser. Ulrich Ghisler var senest med til VM i langrend i 2009 og vandt bronze til DM i langrend og i rulleski i 2010. Han er fungerende sportschef for det danske langrendslandshold.

I husets stue står et gammelt flygel. Ulrich Ghisler har altid sunget. Han har sunget professionelt bl.a. i Den Jyske Opera og Den Norske Opera.

Blå bog

Ulrich Ghisler blev cand.med. fra Københavns Universitet i 1995. Efter et år som værnepligtig læge havde han to forskellige introstillinger og var samtidig reservelægerådsformand. I 2001 drømte han, at Hillerød Hospital blev forvandlet til en gigantisk dinosaurus. Dyret faldt om og forsvandt i en støvsky, og derefter sagde han sin stilling op. Siden har han haft en række vikariater i almen praksis i både Norge og Danmark og været læge for det svenske skilandshold. I dag er han lægefaglig konsulent i firmaet KIApro cirka ti timer om ugen.