Repræsentantskabet - en skole i ledelse

Jens Kristian Gøtrik kan sagtens huske de overvejelser, der i begyndelsen af 1970'erne fik ham til at opstille til Yngre Lægers repræsentantskab:

»Det var lige i starten af min uddannelse til speciallæge, kort tid efter eksamen. Et hot tema i foreningen var skifteholdsarbejdet. Jeg husker faktisk ret præcist, at det var et oplæg fra Foreningen af Yngre Læger om ændret arbejdstilrettelæggelse, der fik mig til at stille op ved valget til repræsentantskab. Jeg følte, at oplægget var et frontalangreb på mulighederne for at få en ordentlig klinisk uddannelse«.

Fik du - bortset fra mærkesagen - noget personligt udbytte af at være en del af repræsentantskabet?

»Absolut. Det var en god uddannelse, som gav indblik i en masse, som man ellers ikke får indsigt i. De fleste er jo optaget af deres fag, som godt kan blive lidt snævert. Mange specialer er jo forholdsvis smalle, og det var et fantastisk supplement til den lidt smalle faglighed at få en horisont, der rakte videre«.

Man skal ville noget

Du endte som formand for YL og senere for Lægeforeningen. Men bortset fra det, hvad har det ellers betydet for dit videre karriereforløb?

»Jeg tror, at det giver en rigtig god opdragelse til at forstå nogle bredere sammenhænge. Man lærer meget om, hvordan man kan reagere i forskellige sammenhænge, i relationer på en arbejdsplads og i forhold til andre grupper og kolleger«.

Jens Kr. Gøtrik vil bestemt anbefale yngre kolleger at engagere sig i lægepolitik.

»Men jeg tror også, det er vigtigt, at man vil noget med det. At man har et eller andet, man brænder for - så følger det andet med. Jeg tror derimod ikke, at man får så meget ud af bare at sidde med som passiv tilskuer. Man skal ville noget«.

For Jens Kr. Gøtriks vedkommende gik karrierekurven stejlt opad via stillinger som overlæge, centerdirektør, cheflæge og til stillingen som medicinaldirektør - og nu som direktør for brancheorganisationen Medicoindustrien. Og erfaringerne fra arbejdet i tillidsmandssystemet har været en nyttig ballast undervejs:

»Min seneste erfaring, hvad det angår, er fra min deltagelse i Sundheds-styrelsens samarbejdsudvalg. Der mærkede jeg virkelig, at erfaringerne derfra kunne bruges til noget. De gjorde det nemmere at opbygge et tillidsfuldt og fornuftigt samarbejde med medarbejderne. Man får en forståelse af systemet, og man har et grundigere kendskab til modpartens vilkår - hvad deres bagland forventer af dem, og man har lært at acceptere og respektere de roller, de har. Det er noget af det, man får ind under huden ved at være med i tillidsmandssystemet«.

Netværk og opdatering

Beth Lilja Pedersen, som er chef for Region Hovedstadens Enhed for Patientsikkerhed, var i modsætning til Jens Kr. Gøtrik ikke drevet af en bestemt mærkesag, da hun ca. ti år senere lod sig opstille til repræsentantskabet i YL:

»Det var ud fra en generel interesse for rigtig mange ting. Det, som primært interesserede mig, var i virkeligheden det, der foregik i Lægeforeningens repræsentantskab. Yngre Læger har for mig altid handlet meget om overenskomst og uddannelse - noget, jeg måtte igennem for at komme til de spændende diskussioner om lægepolitik i bredere forstand, der foregik i Lægeforeningen: om etik, om lægeansvar eller internationale forhold«.

Diskussioner, som Beth Lilja må indrømme, også foregik i Yngre Læger, »selv om jeg syntes, at jeg måtte bruge uforholdsmæssig meget tid på det andet«.

I Yngre Læger var det mest interessante i hendes tid 1980'ernes kamp for at få dimensioneret uddannelsessystemet, så alle kunne få en speciallægeuddannelse, hvilket langtfra var en selvfølge.

Men bortset fra det, fik Beth Lilja så noget personligt udbytte af sin tid i repræsentantskabet?

»Selvfølgelig. Der er altid et personligt udbytte ved at diskutere med andre mennesker, som er engageret i meget af det samme, som man selv er. Og man får også et stort socialt udbytte i form af et udmærket netværk«.

Beth Lilja glemmer at nævne et andet konkret udbytte af tiden i repræsentantskabet: Nemlig at hun blev gift med den daværende direktør i Yngre Læger, som også er far til hendes to børn. Men bortset fra det fik hun så noget med sig, som hun har kunnet trække på i sin videre karriere?

»Det tror jeg helt sikkert. Blandt andet netop i form af et stort netværk og i kraft af den opdatering man fik i diskussioner om en mængde emner«, siger Beth Lilja. Hun mener dog, at man også kan holde sig opdateret på andre måder, hvis man ellers er et interesseret og engageret menneske. »Men man får helt klart noget forærende ved at sidde i repræsentantskabet«.

Kan det anbefales at engagere sig i læge-politik?

»Hvis man vil noget, kan man sagtens få sat et aftryk. Men der er ingen grund til at gå ind i det, hvis man ikke har noget særligt, man vil. Det er jo ikke en selskabsforening eller diskussionsklub. Man skal ville noget og have et engagement i ting, man vil have gjort noget ved. Ellers har jeg svært ved at se, hvad der skulle være motivationen for at bruge tid på det.«

Karrierefremmende

En motivation kunne måske være, at tillidshvervet virker fremmende for karrieren. Hvad det mere konkret betyder, har professor i sociologi ved Roskilde Universitetscenter, Kurt Aagaard Nielsen, været med til at undersøge. Og han kan bekræfte, at det giver et udbytte og ikke mindst: at det fremmer karrieren.

Det er ganske vist de færreste, der drives af karriereplanlægning, når de lader sig vælge. Det er som regel den fagpolitiske interesse, som er drivkraften, mens det andet følger med som en slags bonus.

I 2006 undersøgte professor i sociologi ved Roskilde Universitetscenter, Kurt Aagaard Nielsen, hvad tillidsrepræsentanter fik ud af ulejligheden i form af kompetencer:

»Vores undersøgelse viste meget tydeligt, at det, man får med sig, er det, man kan kalde personlig eller menneskelig udvikling, mere end noget, som giver formelle meritter«, siger han.

»Det er ikke sådan, at det tæller særlig meget, at man kan skrive på CV'et, at man har haft tillidshverv. Udbyttet er de personlige kompetencer - omgangen med konflikter og det at kunne bevæge sig i konflikter uden at gå i sort. Dét betyder en masse på det store arbejdsmarked«.

Kurt Aagaard Nielsen mener, at tillidsrepræsentanten på mange måder gennemgår en slags uformel lederuddannelse. Ikke - som nogen mener - at tillidsrepræsentanten bliver en slags mellemleder på arbejdspladsen, men derved, at vedkommende opnår ledelseskompetencer i forhold til medlemmerne og kollegerne:

»Man får evnen til at etablere en dialog på en arbejdsplads, hvor man kan se, at det er nødvendigt at få sådan en i gang. Arbejdet giver god kontakt til ledelsen, øvelse i forhandlingsteknik og selvtillid«, siger Kurt Aagaard Nielsen.

Jens Kristian Gøtrik, CV:

1972, cand.med.

1978-79, Formand for FAYL

1983-84: Diplomkursus i sundhedsøkonomi

1985: Speciallæge i ortopædisk kirurgi

1985: Adm. overlæge, Amtssygehuset i Gentofte

1986-1992: Formand for Lægeforeningen

1994: Centerdirektør, Rigshospitalet

1994-1999: Formand for Kræftens Bekæmpelse

1995: Modtager af Barfred-Pedersen æresgaven

1996: Cheflæge, Centralsygehuset i Hillerød

1997: Cheflæge, Amtssygehuset i Gentofte

1997: Sundhedsfaglig vicedirektør, Københavns Amt

2001: Medicinaldirektør, Sundhedsstyrelsen

2007: Direktør i brancheforeningen Medicoindustrien

Beth Lilja Pedersen, CV:

1983, cand.med.

1997, speciallæge i gynækologi og obstetrik

1998, afdelingslæge på H:S Hvidovre Hospital

2001, leder af H:S Enhed for Patientsikkerhed, H:S Hvidovre Hospital

2003: Modtager af »Den gyldne skalpel« for sit arbejde med klinisk risikostyring

2006: Modtager af Barfred-Pedersen æresgaven for sit arbejde for bedre patientsikkerhed

2007: Leder af Enhed for Patientsikkerhed, Region Hovedstaden

Yngre Lægers repræsentantskab

Yngre Lægers repræsentantskab er foreningens øverste myndighed. Repræsentantskabet mødes to gange om året og diskuterer og fastlægger foreningens politik. Det er også repræsentantskabet, der vælger bestyrelsen, når den er på valg. Repræsentantskabet består p.t. af 106 medlemmer, som bliver valgt i de fem regioner og i valg-kredsen Statens institutioner mv. i København. Alle medlemmer af Yngre Læger kan stille op til valget.

Vil du være med til at bestemme Yngre Lægers politik, så stil op. Fristen er den 5. september 2007. Log dig på www.laeger.dk og tryk på valgikonet, så kan du læse mere om valget og finde opstillingsblanketten. Her kan du også se kandidaterne og eventuelle valgoplæg, efterhånden som de kommer ind.