Skip to main content

Resistente bakterier fra grise

Journalist Lise Penter Madsen, penter@mail.dk

25. feb. 2011
7 min.

Nye superbakterier har gjort deres indtog i Danmark og i særdeleshed i andre europæiske lande som Belgien og Holland, hvor antibiotikaforbruget er mange gange højere end i Danmark. Et af de hurtigst stigende resistensproblemer ikke bare i Danmark, men verden over, er extended-spectrum-betalaktamase (ESBL)-producerende Escherichia coli.

ESBL-colibakterier er blandt andet resistente over for cefalosporiner, som i den humane medicin for eksempel bliver brugt til at behandle blodforgiftning. Det specielle ved cefalosporinresistens er, at bakterierne også bliver resistente over for næsten alle almindelige typer penicillin.

Ifølge DANMAP-rapporten er 11 procent af alle danske slagtesvin smittet med ESBL-colibakterier, og ESBL-colibakterierne er fundet i mange prøver fra importeret kyllingekød og danske slagtesvin. Forekomsten er højest i importeret kyllingekød, hvor bakterierne er fundet i 36 procent af prøverne, mens forekomsten i svinekød, oksekød og dansk kyllingekød er mere end ti gange lavere.

Nogle af de ESBL-typer, der er fundet hos svin og i kød, er også fundet hos mennesker, og det tyder på, ifølge seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet, at ESBL-colibakterier fra fødevarer kan være årsag til infektioner hos mennesker.

I svinebranchen har man besluttet at stoppe forbruget af cefalosporiner i to år, men fordi cefalosporiner i stigende omfang bliver brugt på de danske hospitaler, øges forekomsten af ESBL-colibakterier yderligere.

Fra stald til mennesker

En af de senest ankomne resistente bakterier er den særlige svinestamme af methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA), CC398, som dukkede op i alle lande undtagen Australien i årene 2004-2005 og viste sig at kunne smitte mennesker. Bakterien er ufarlig for svin, og mennesker kan leve godt og intetanende om, at de har »blinde passagerer« i næsen eller på huden. I øvrigt raske mennesker kan opleve at få generende bylder og børnesår, men det kan blive kritisk, hvis man i forvejen er syg eller svag eller får et åbent sår, så man kan smitte sig selv.

I 2009 var 39 af 811 MRSA-positive tilfælde i Danmark svinerelaterede. I 2010 var det 105 ud af cirka 1.050.

Bakterien rammer primært personer, der dagligt er i direkte kontakt med svin, og smitter i mindre grad end de humane typer af MRSA mellem mennesker. Ikke desto mindre har der været enkelte alvorlige tilfælde, hvor mennesker, der arbejder med svin, har smittet et familiemedlem, der blev livstruende syg.

Hospitalspersonalets forholdsregler ved svinevarianten af MRSA er de samme som ved de humane varianter af MRSA. En patient med MRSA-infektion bliver lagt på en isolationsstue, der iværksættes en smitteopsporing, og personalet skal hyppigere end sædvanligt vaske hænder og tøj, bære overtrækskitler og overtrækssko i plastik samt bære masker. Det er omstændeligt og dyrt, men skal forebygge, at der sker smittespredning til andre patienter.

I alt 200 besøgsstalde

Ifølge DANMAP findes svine-MRSA hos 13 procent af de danske slagtesvin, men landmændene har ikke pligt til at teste, om deres besætning har den, og svinene kan blive flyttet fra gård til gård, uden at nogen er klar over, om de har bakterien. Hvis en landmand ved, at hans besætning har svine-MRSA, er der ingen steder, det skal registreres, og landmanden selv og hans medarbejdere ved ikke, om de er smittet, medmindre de lader sig teste eller bliver syge.

Alligevel har landbruget åbnet 200 svinestalde som besøgsstalde for familier med børn og andre interesserede, og som det også er fremgået af debatindlæg i Ugeskrift for Læger nr. 7/2011, er overlæge Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, stærkt bekymret over, at politikere og myndigheder ikke sætter en stopper for det, inden svine-MRSA udvikler sig til et alvorligt sundhedsproblem.

»At åbne staldene stemmer ikke overens med, at Sundhedsstyrelsen har udgivet en særlig vejledning om, hvordan man skal håndtere svine-MRSA i svinestalde, og det hedder, at børneinstitutioner og skoler ikke må besøge besætningen«, siger Hans Jørn Kolmos.

»Det er rigtigt. Da vejledningen blev udarbejdet, havde vi meget lidt viden om svine-MRSA, så vi anlagde et forsigtighedsprincip«, siger overlæge Robert Skov, Statens Serum Institut (SSI), der var med til at rådgive Sundhedsstyrelsen om indholdet i vejledningen. Han sidder i Koordinationsgruppen vedrørende zoonotiske aspekter af MRSA under Sundhedsstyrelsens formandskab.

»Men måske var vi for restriktive. I dag ved vi, at smitterisikoen er meget mindre, end vi frygtede, da bakterien vandt frem i 2005, og i øjeblikket overvejer vi, om vi skal ændre vejledningen. Smitterisikoen er så lille, at jeg ikke selv ville have betænkeligheder ved at tage mine børn med i en svinestald«, siger han.

Svine-MRSA: en arbejdsrisiko

For Hans Jørn Kolmos er skrækscenariet, at en hospitalsansat ægtefælle til en svineproducent bringer bakterien med sig på arbejde og smitter mennesker, der i forvejen er syge og svækkede. I Holland har der været infektionsudbrud på to institutioner.

Men i Danmark er der ikke set større smittespredning på institutioner, fortæller Robert Skov.

»Det stemmer med, at CC398 for nuværende smitter mindre mellem mennesker end almindelig menneske-MRSA«, siger han og tilføjer:

»Det er ikke fordi, at jeg mener, at svine-MRSA er ufarlig, men jeg synes, at vi skal passe på ikke at gøre smitterisikoen større, end den er. Vi ved fra både danske og udenlandske undersøgelser, at risikoen for smitte fra menneske til menneske videre ud i samfundet i øjeblikket er lille. Jeg kan ikke vide, hvordan bakterien udvikler sig i fremtiden, og det er vigtigt, at vi nøje overvåger udviklingen, men i øjeblikket må vi først og fremmest forholde os til svine-MRSA som et arbejdsmiljøproblem«, siger han.

Truslen fra importeret kød

Overlæge Kåre Mølbak, SSI, der sidder i Zoonoseudvalget, mener, at det er lige så vigtigt at fastholde fokus på de fødevarebårne bakterier som at følge udviklingen af svine-MRSA, der i øvrigt er fundet i både dansk og importeret kød, men der er ikke eksempler på, at det har ført til infektioner hos mennesker.

»Vi har stadig problemer med Salmonella og Campylobacter, som vi især får fra importerede varer. Danmark kunne arbejde for en Gult Kort-ordning i EU; så kunne vi måske undgå at få resistente bakterier fra importerede kyllingebryster«, siger han.

En Gult Kort-ordning i EU har ikke været på tapetet, men fødevareminister Henrik Høegh siger:

»Jeg har talt både med vores sundhedsmyndigheder og med sundhedsministeren, og vi er blevet enige om at sætte blus på antibiotikaforbruget, når vi har formandskabet i EU det første halvår i 2012, og vi vil indkalde til en stor europæisk konference for folk i både den veterinære og humane medicin«.

Veterinærforliget

Blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre i 2008 og bygger på et koncept om øget sundhedsrådgivning og egenkontrol.

Som led i Veterinærforliget skar Fødevarestyrelsen i 2010 ned på antallet af årlige, obligatoriske dyrlægebesøg - eller rådgivningsbesøg, som de bliver kaldt. Der findes flere modeller. I en af modellerne kan en svineproducent nøjes med fire eller seks årlige dyrlægebesøg, afhængig af hvor god en landmandspraksis han fører. Hvis dyrlægen har diagnosticeret en sygdom hos en besætning af slagtesvin hos en svineproducent, hvor alt skønnes at være i god orden, må dyrlægen udskrive receptpligtig medicin »i indtil 63 dage til de af besætningens svin, der må forventes at blive angrebet af sygdommen«.

Ministrene vil ikke screene svinestaldene for svine-MRSA

I efteråret 2010 spurgte bl.a. Folketingets Sundhedsudvalg sundhedsminister Bertel Haarder (V), »om han finder, at der bør foretages screeninger for MRSA i de danske svinestalde, før gæster inviteres indenfor og dermed udsætter sig selv og deres omgivelser for smitterisiko«.

Bertel Haarder indhentede en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og konkluderede på den baggrund i sit svar den 21. december, at han ikke har planer om at indføre screening for MRSA i svinestalde.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) har også forhørt sig om risikoen og er kommet frem til samme konklusion som Bertel Haarder.

»Jeg har spurgt både på DTU Fødevareinstituttet og andre myndigheder, og man siger, at hvis man husker hygiejnereglerne om plastik ud over skoene, plastik over tøjet og håret, og hvis man husker at gøre sig grundigt ren efter et besøg, så er smitterisikoen lille. Det ville selvfølgelig være godt, hvis vi kunne screene og registrere, og det er jeg sikker på, at landmændene også ville være glade for, men der findes ikke en hurtig metode endnu«.

Henrik Høegh vil bl.a. afvente resultaterne af et større forskningsprojekt, som bl.a. DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut deltager i, om forekomsten og udbredelsen af ESBL-colibakterier og MRSA i den danske svineproduktion, før han vil begive sig ud i mulige interventionsstrategier over for MRSA. Forskningsprojektet, der blev skudt i gang i 2010 og er planlagt til at løbe til 2013, undersøger forekomsten af MRSA og ESBL-colibakterier i 20 svinebesætninger, der har et stort forbrug af cefalosporiner, og i 20, der har et lille forbrug af cefalosporiner.