Resistente bakterier fra landbruget truer stadig

I Danmark kan vi ikke længere bryste os af kun at have få tilfælde af multiresistente bakterier. Og vi kan ikke udelukkende skyde skylden på enten de resistente bakterier, vi får i importeret kød, eller på de resistente stafylokokker, vi slæber med hjem fra udlandet. År for år får vi et større og større antibiotikaforbrug, især i landbruget, og vi er derfor selv med til at øge selektionspresset på bakterierne.

Konsekvensen er, at det bliver sværere og sværere - og dyrere - at behandle patienter, der har fået infektioner forårsaget af sejlivede bakterier, der har udviklet modstandsdygtighed over for traditionelle antibiotika.

Ifølge den seneste rapport fra DANMAP, som overvåger antibiotikaforbruget og forekomsten af resistente bakterier i Danmark, var det årlige antibiotikaforbrug til dyr vokset til næsten 130 ton i 2009. Det var en stigning på 11 procent i forhold til 2008, og 80 procent af forbruget var gået til svin. Til sammenligning var antibiotikaforbruget til mennesker i 2009 på 48 ton, hvilket var det samme forbrug som i de to forudgående år.

Landmanden medicinerer selv

Danmark er ellers kendt for at være et foregangsland i forhold til et restriktivt antibiotikaforbrug, også i landbruget, og Danmark er stadig et af de lande, der har det mindste antibiotikaforbrug i forhold til indbyggertallet, men udviklingen går den forkerte vej, mener både dyrlæger og læger.

»I udlandet kigger de på os med åben mund og polypper, når de hører, hvad vi har gang i«, siger formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Arne Skjoldager, og henviser til, at Fødevarestyrelsen som led i det såkaldte Veterinærforlig har skåret ned på antallet af årlige obligatoriske dyrlægebesøg hos dyrebesætningerne. De færre besøg betyder, at landmanden i lange perioder selv medicinerer sine dyr.

»Den større frihed til landmanden vil give et større forbrug af antibiotika, og når forbruget øges, vil det medføre flere resistente bakterier. I lyset af, at Danmark og de øvrige skandinaviske landes håndtering af antibiotikaforbruget plejer at blive fremhævet som eksempel til efterfølgelse, er Veterinærforliget et kedeligt signal at sende«, siger Arne Skjoldager.

Også Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, er meget bekymret over landbrugets store forbrug af antibiotika, og han er kritisk over for, at det i højere grad overlades til den enkelte landmand selv at vurdere, hvornår han eller hun skal behandle med antibiotika.

»I sundhedsvæsenet er vi restriktive med antibiotika, og medicinering er altid baseret på faglighed. Sådan bør det også være, når det gælder produktionsdyr. Derfor bør behandling med antibiotika så vidt muligt administreres af dyrlæger«, siger Mads Koch Hansen.

Han er dog glad for, at svinebranchen har besluttet at sætte et foreløbigt toårigt stop for brugen af cefalosporiner, »som er et af de få bredspektrede antibiotika, vi har tilbage i den humane medicin til at behandle for eksempel kritiske tilfælde af blodforgiftning«, siger han.

Gult kort til højt forbrug

Fødevare- og landbrugsminister Henrik Høeghs (V) våben mod det høje antibiotikaforbrug til svin er Gult Kort-ordningen, der trådte i kraft i efteråret 2010. Ordningen indebærer, at svineproducenter, der ikke har en god forklaring på et antibiotikaforbrug, der ligger over en af Fødevarestyrelsen årligt fastsat grænseværdi, modtager et gult kort, og så har svineproducenten og hans eller hendes dyrlæge ni måneder til at sænke forbruget.

Den 1. februar i år kunne Videncenter for Svineproduktion under landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer oplyse, at antibiotikaforbruget til svin i 2010 var faldet med 3,2 procent i forhold til året før. Faldet skete især i andet halvår af 2010, dvs. efter sommerens omtale og lancering af Gult Kort-ordningen. Forbruget faldt 14,5 procent i forhold til første halvår af 2010.

»En del af faldet kan godt forklares med et fald i produktionen, men jeg ved, at svineproduktionen i hvert fald ikke faldt med 14 procent i andet halvår«, siger direktør i Videncenter for Svineproduktion, Nicolaj Nørgaard.

Fødevareminister Henrik Høegh er tilfreds. »Det er glædeligt, at antibiotikaforbruget er faldet, og det viser, at Gult Kort-ordningen virker«, siger han.

I efteråret 2010 blev der sendt 1.100 høringsbreve ud til svineproducenter med et forbrug over grænseværdien. Cirka halvdelen kunne forklare det høje forbrug med registreringsfejl; den anden halvdel har efterfølgende modtaget gule kort.

Grænseværdien er sat mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet. Er det ikke højt?

»Jo, men vi valgte at først gå efter de besætninger, hvor forbruget var ekstremt højt. Det svarer til ti procent af besætningerne, men de står for 20-25 procent af antibiotikaforbruget. Du kan sige, at vi først er gået efter de lavthængende frugter. Jeg forventer, at vi fortsat vil se et fald i forbruget, men på et tidspunkt vil det finde et fast niveau, for der vil altid være et antal syge grise, som har behov for behandling«, siger Henrik Høegh.

Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt med hyppigere dyrlægebesøg end en Gult Kort-ordning, hvor man først skrider ind, efter at der er sket et stort antibiotikaforbrug?

»De seneste 2-3 år har vi prøvet med gentagne moralprædikener over for både landmænd og dyrlæger, men lige meget har det hjulpet. Forbruget er steget. Så vi har måttet indføre stokkemetoden, og det har virket«, siger ministeren.

Overlæge Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, er imidlertid ikke imponeret:

»Der er reelt tale om en meget lille nedgang, fordi der er produceret færre svin i perioden, og den står slet ikke mål med den meget store stigning i antibiotikaforbruget inden for svineproduktionen gennem de foregående år«, siger han.

»Det er nok et forsigtigt skridt i den rigtige retning, men det gør ikke noget ved det grundlæggende problem og giver jo ikke incitament til at mindske forbruget hos dem, der ligger under værdien. Der er lang vej igen, inden man når et fornuftigt niveau«.

Risikovurdering og risikohåndtering

DANMAP-programmet blev startet i 1995 med henblik på at overvåge forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens i Danmark. DANMAP er et samarbejde mellem Videnskabsministeriet og Sundhedsministeriet. En gang årligt udarbejder Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet en rapport.

I 2010 nedsatte Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet et antibiotikaråd med deltagelse af relevante myndigheder og institutioner under Sundhedsstyrelsens formandskab. Rådets opgave er blandt andet at komme med forslag til, hvordan en hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika kan sikres. Rådet skal holde to årlige møder og mødtes første gang i efteråret 2010.