Retspsykiatrien æder sengepladser

Mens almenpsykiatrien fra 2007 til 2010 mistede 128 senge, steg antallet af retspsykiatriske sengepladser med 108 - fra 223 til 331 senge. Det svarer til en udbygning af sengekapaciteten med næsten 50 procent på fire år.

I alt 59 af de 108 nye retspsykiatriske sengepladser er etableret ved at konvertere almenpsykiatriske til retspsykiatriske sengepladser, oplyser indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder i et svar til sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

I Region Hovedstaden har man i perioden nedlagt 116 senge og i Region Midtjylland 37. I Region Sjælland har sengetallet været konstant i perioden, mens det er steget i Region Syddanmark og Region Nordjylland med henholdsvis 14 og 11.

Overlæge ved Psykiatrihospitalet Nykøbing SJ, Poul-Erik Carlsen, ser en omvendt proportionalitet mellem de to tal:

»Når der bliver færre sengepladser, er der mange, som ikke får den beskyttelse og behandling, der skal til. En del ender i alvorlig kriminalitet og får en retslig foranstaltning. Den sammenhæng forekommer egentlig ret åbenlys«, siger Poul-Erik Carlsen, men understreger også, at det ikke lader sig bevise.

Når man ikke kan spare sengepladser på retspsykiatriens område, men tværtimod må opruste, skyldes det, at det er anklagemyndighed og domstole - ikke læger - der bestemmer, hvornår anbringelsesdømte skal udskrives.

Hvad kan konsekvenserne blive af, at der kommer flere og flere retspsykiatriske sengepladser, mens antallet skrumper i almenpsykiatrien?

»Sat på spidsen kan man henvise til USA, hvor en behandlingsdom snart er den eneste måde at få en ordentlig psykiatrisk behandling på. En behandlingsdom kan også være heldig for den, som får den. For så er behandlingen jo sikret ved lov, og følger man ikke behandlingen, bliver man indlagt. På den måde hjælpes mange i retspsykiatrien, som man ikke vil kunne nå i den almindelige psykiatri«, siger Poul-Erik Carlsen.