Retspsykiatriske patienter i Danmark

Antallet af retspsykiatriske patienter er femdoblet inden for de seneste 25 år [1]. De nyeste tal viser, at denne stigning fortsætter og nu i et endnu hurtigere tempo [2]. Den årlige vækstrate var fra 1980 til 2000 på 7 %, den er nu steget til 10 %. Der er intet, der tyder på, at denne stigning vil stoppe.

Hvorfor er denne stigning sket, og hvordan indvirker det på det psykiatriske behandlingssystem, at denne gruppe er blevet så stor?

Kramp [1] har ud fra data fra 1977 til 2004 analyseret mulige årsager til stigningen. Herfra fremgår det, at stigningen ikke skyldes ændret lovgivning eller retspraksis, ej heller længere foranstaltningstider. Der har ydermere ikke i perioden været en stigning i kriminaliteten i samfundet som sådan. Kramp konkluderer, at årsagen er deinstitutionalisering. Der er siden slutningen af 1970'erne og frem til årtusindeskiftet lukket godt 4.000 psykiatriske sengepladser i forbindelse med oprustning af den ambulante psykiatri, primært distriktspsykiatrien. Nedlukning af sengepladser sammenholdt med den store stigning i antallet af retspsykiatriske patienter og de ofte bekymrende ventelister til retspsykiatriske sengepladser betyder, at de almene psykiatriske afdelinger nu har en retspsykiatrisk patient i hver syvende seng. Da retspsykiatriske patienter generelt er kendetegnet ved alvorlig sindslidelse, misbrug og afvigende adfærd, og da de ofte har behov for indlæggelser i lukket regi, fylder denne patientgruppe følgelig i mere end en forstand.

Det er derfor en overordentlig interessant analyse, Larsen et al [3] har foretaget i deres artikel i dette nummer af Ugeskrift for Læger. De viser, at på trods af stigningen i antallet af retspsykiatriske patienter i perioden 1994-2003, er sengedagsforbruget ikke steget tilsvarende. Selv om vi ved, at det gennemsnitlige sengedagsforbrug har været faldende i perioden, så ved vi også, at gruppen af retspsykiatriske patienter bestemt ikke er blevet mindre syge. Det er således påvist, at stigningen i antallet af retspsykiatriske patienter primært skyldes en stigning i antallet af psykotiske personer, der idømmes en psykiatrisk særforanstaltning. Det er altså patienter, der lider af skizofreni, der især er årsag til stigningen.

Larsen et al [3] rejser det provokerende, men også relevante spørgsmål, om gruppen af retspsykiatriske patienter får den nødvendige og tilstrækkelige behandling? For at besvare det spørgsmål skal vi have viden om, hvordan behandlingen p.t. foregår. Desværre er der aldrig i Danmark lavet undersøgelser, hvori man vurderer behandlingsindsatsen og evaluerer effekten af denne, vel at mærke hvor effekt både ses fra patientens synspunkt og fra et samfundsorienteret perspektiv. Sat på spidsen kan man således postulere, at vi ikke ved, om det, vi gør, virker. Derfor er det af overordentlig stor betydning, at dette område belyses.

I udlandet tilbydes retspsykiatriske patienter visse steder såvel almindelig psykiatrisk behandling (biologisk, psykosocial og miljøterapeutisk), som behandling, der er målrettet mod misbrug, impulsivitet og aggression [4]. En sådan mere målrettet behandling synes også at være relevant herhjemme. I udenlandske studier [4] peges der netop på, at en differentieret behandlingsindsats såvel under indlæggelse som ambulant er betydningsfuld.

Der er således behov for særlig fokus på retspsykiatri i de kommende år. Det er vigtigt, at vi får identificeret årsagerne til den store vækst i antallet af retspsykiatriske patienter, idet relevant forebyggelse forudsætter årsagskendskab for at mindske risikoen for stigmatisering. Medvirkende faktorer kunne være det stigende misbrug blandt alvorligt psykisk syge og en stigning i antallet af patienter fra etniske minoriteter (sidstnævnte gruppe udgør nu mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle retspsykiatriske patienter).

Endvidere skønnes det at være vigtigt at sætte fokus på behandlingen af retspsykiatriske patienter med henblik på at forebygge såvel sygdomsmæssigt recidiv som ny kriminalitet.

Overordnet er der behov for mere viden, så vi ved, hvilke behandlingstiltag der er virkningsfulde. Derfor bør forskningsindsatsen inden for retspsykiatrien styrkes, både i ambulant og i ikkeambulant regi og på tværs af de kommende regioner.

Korrespondance: Helle Hougaard , Retspsykiatrisk Afdeling R, H:S Sct. Hans Hospital, DK-4000 Roskilde. E-mail: helle.hougaard@shh.hosp.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet