Retssikkerheden truet af mangel på retsmedicinere

»Du kan snart ikke åbne for fjernsynet uden at se en retsmediciner i helterollen«, siger Hans Petter Hougen, professor, dr.med., statsobducent, Rets-medicinsk Institut ved Københavns Universitet.

Alligevel er specialet i risiko for langsomt at dø ud.

En aldrende population af Danmarks CSI'er, lave lønninger og ikke mindst en manglende speciallægeuddannelse i retsmedicin er årsagerne til retsmedicinens begyndende krise.

For fem år siden var der ti speciallæger i patologi ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. I dag er der fem - om mindre end ti år er der kun to eller tre retspatologer tilbage.

For nylig slog instituttet optimistisk en stilling op som vicestatsobducent. Ingen ansøgere.

De dystre udsigter gælder ikke kun for retsmedicinen i København. Alle landets tre retsmedicinske institutter er nødlidende med hensyn til tilgang af speciallæger i patologi, og rekrutteringssituationen bliver kun værre og værre.

Hans Petter Hougen, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, udtaler:

»Den tiltagende mangel på retspatologer i Danmark er dybt bekymrende for retssikkerheden, for jeg har svært ved at se, at det kun vil betyde en kvalitetsforringelse af vores obduktioner og kliniske retsmedicinske undersøgelser, som ofte er helt centrale i bevisførelsen. Jeg vurderer, at kvaliteten på de retsmedicinske institutter bryder sammen mellem år 2010 og 2015, medmindre der sker drastiske tiltag«, udtaler Hans Petter Hougen.

Han tilføjer, at en kvalitetsforringelse også vil have negativ virkning på ulykkesforebyggelsen og narkoovervågningen.

Om ulykkesforebyggelsen siger han, at retspatologerne bl.a. undersøger og registrerer traumemønstre for trafikofre. Det var ikke mindst retspatologiske studier, som i sin tid lå bag forslaget om at indføre sikkerhedsseler i biler, nævner han.

Narkoovervågningen vil ligeledes blive svækket, fordi der ikke vil være manpower til at foretage de nødvendige retspatologiske og toksikologiske undersøgelser, fortæller Hans Petter Hougen.

Gamle patologer

Det er ikke kun antallet af retspatologer, som er dalende. Også speciallægerne i patologi bliver færre og færre - hvorved rekrutteringsgrundlaget til retspatologer bliver formindsket, og kampen mellem sygehusene og de retsmedicinske institutter om de tilbageværende patologer bliver forstærket.

Afgangen fra specialet er meget stor på grund af en aldrende population af patologer. I dag er der 145 speciallæger i patologi, og af dem er de 11 ansat som retspatologer ved landets tre retsmedicinske institutter i København, Århus og Odense. Om fire år er der kun 123 speciallæger i patologi, hvoraf de otte, måske ni, er retspatologer. Fem år senere i 2015 er situationen endnu mere i frit fald med 109 speciallæger i patologi, hvor kun fire eller syv er ansat på de retsmedicinske institutter, alt efter om lægerne lader sig pensionere som 65- eller 67-årige.

Lavere løn

Samtidig med at antallet af patologer og retspatologer styrtdykker, er arbejdsmængden i stigning. Hans Petter Hougen vurderer, at instituttet i København har fået ca. 20 procent mere at lave i løbet af de seneste fem år, og han forventer en yderligere efterspørgsel på retsmedicinske ydelser i de kommende år.

Han tilføjer, at arbejdspresset vil kunne sætte yderligere fart på tilbagetrækningen.

Lave lønninger i forhold til de hospitalsansatte læger er et andet forhold, som er med til at affolke de retsmedicinske institutter for retspatologer, mener Hans Petter Hougen. Retspatologerne er statsansatte og har ikke så fleksibel løndannelse som speciallægerne på hospitalerne.

Hans Petter Hougen skønner, at lønnen til en retspatolog ligger 10-15 procent under lønnen til en overlæge i patologi, og han beklager, at de gode, faste og stigende indtægter fra justitsvæsenet ikke kan anvendes som rekrutteringsredskab i form af højere løn.

Oven i lønbarrieren kommer, at det er hurtigere og mere enkelt at gøre karriere som patolog i hospitalsvæsenet, nævner Hans Petter Hougen. På hospitalerne opnår speciallægerne hurtigt en overlægestilling. På de retsmedicinske institutter er karrierevejen mere langstrakt, ikke mindst fordi det kræver mindst en ph.d.-grad for at komme i betragtning til en stilling som retspatolog. Vagtbelastningen tæller heller ikke til fordel for retspatologerne.

De har vagt hver 3. uge - det er langtfra tilfældet for kollegerne på sygehusene.

Nyuddannede

Men den største årsag til de store problemer med at tilføre nye generationer af speciallæger til retsmedicinen er ifølge Hans Petter Hougen, at der ikke findes en speciallægeuddannelse i retsmedicin.

Sammen med statsobducenterne i Århus og Odense har han skrevet et notat til Justitsministeriet om rekrutteringsforholdene inden for retsmedicinen. Her foreslår statsobducenterne at indføre en femårig uddannelse i retsmedicin - som der f.eks. også findes i Sverige.

Det store problem er, at den nuværende uddannelse i patologi hverken indholdsmæssigt eller strukturelt spiller godt sammen med retsmedicinen.

»Færdiguddannede patologer kan vi kun delvist bruge inden for retsmedicinen«, udtaler Hans Petter Hougen. Han mener, at 2-3 år af uddannelsen til patolog er unødvendig for retsmedicinen. Oven i det tager det 2-3 år for en speciallæge i patologi at blive en god retspatolog, vurderer Hans Petter Hougen.

Ifølge notatet fra de tre statsobducenter vil hverken højere løn eller mulighed for at importere retspatologer fra udlandet være tilstrækkeligt til at skaffe de fornødne speciallæger til retsmedicinen.

Kun en ny speciallægeuddannelse i retsmedicin kan vende udviklingen, understreger statsobducenterne. Fordelene er yderligere, at sygehussektoren ikke berøves arbejdskraft, og flere læger vil få en speciallægeuddannelse til gavn for både dem og, ikke mindst, samfundet.

For i første omgang med hiv og sving at undgå mandskabskrisen, som for alvor sætter ind i årene 2010-2015, foreslår statsobducenterne, at der hvert år i 2007, 2008 og 2009 ansættes tre læger i femårige uddannelseskontrakter på de retsmedicinske institutter.

Hans Petter Hougen oplyser, at Dansk Selskab for Retsmedicin i flere år over flere omgange har arbejdet på at gøre videreuddannelsen i retsmedicin til en officiel del at videreuddannelsen. Han erkender imidlertid, at forslaget ikke falder i den politisk mest opportune periode, hvor udmeldinger fra politikere og Sundhedsstyrelsen går i retning af færre specialer.

Afskrækkende tal

Statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen, Viborg, er også bekymret for retsmedicinen i Danmark. Han finder tallene i notatet fra de tre statsobducenter »afskrækkende«.

Peter Brøndt Jørgensen, som er medlem af Justitsministeriets Samarbejdsudvalg for Retsmedicinske Ydelser, siger:

»Tallene fra statsobducenterne taler for sig selv. Antallet af patologer falder, samtidig med at efterspørgslen efter patologiske ydelser stiger både inden for retsmedicinen og hospitalsvæsenet.

Det er helt uacceptabelt for retsvæsenet, hvis kvalitetsniveauet sænkes for de retsmedicinske undersøgelser, som jævnligt tillægges afgørende betydning i straffesager, f.eks. drab eller voldtægt.

Retssikkerheden bliver kompromitteret, hvis det grundlag, som vi måske idømmer en mand ti år i spældet for, ikke er tilstrækkeligt. Retsvæsenet vil ikke kunne leve med, at hverken kvalitetsniveauet bliver sænket eller med, at undersøgelsestiden bliver meget lang.«

Dansk Selskab for Retsmedicin har udarbejdet et forslag til speciallægeuddannelse i retsmedicin. Det kan ses på selskabets hjemmeside: www.forensic.dk