Rettigheder som omdrejningspunkt

Omdrejningspunktet for en systematisk udvikling af kvaliteten i sundhedsvæsenet er lovfæstede rettigheder til patienterne. Det er Lægeforeningens hovedbudskab i forbindelse med regeringens forberedelser til en kvalitetsreform af den offentlige sektor. Denne grundlæggende betragtning om rettigheder som omdrejningspunkt bæres nu også frem af oppositionen på Christiansborg. Socialdemokraterne taler om kvalitetsrettigheder.

Ingen af os kan formentlig påkalde ophavsretten til rettighedstanken, men det demonstrerer, at accepten af denne tankegang er ved at få en bredere politisk basis. Det er også tankevækkende, at både regeringen og oppositionen taler om kvalitetsudvikling af den offentlige sektor og opstilling af præcise kvalitetsmål uden, at det i sig selv skal koste mere. Det er urealistisk at forestille sig, at der ikke bliver brug for flere ressourcer til sundhedsvæsenet i de kommende år. Selve processen omkring kvalitetsarbejdet behøver imidlertid ikke at være den store pengesluger.

Men lovfæstede patientrettigheder skal være resultatet af en demokratisk debat, således at der er konsensus og bred opbakning om dem. For, at det ikke skal være tomme løfter, skal rettighederne tænkes ind i et kvalitetssystem og gøres målbare. Der skal være mulighed for at følge op på målene både på systemniveau og i forhold til den enkelte patient. Den Danske Kvalitetsmodel vil levere os standarder, der fastlægger mål for den bedste kvalitet. Vi mangler et nyt klagesystem med en patientombudsmand, der kan følge op på individniveau.

Rettigheder som drivende kraft for kvalitetscirklen er en integreret del af nutidig kvalitetstænkning og adfærdsregulering. Den optræder og fungerer i mange sammenhænge i det moderne forbrugersamfund. Garantibestemmelser og returret er eksempler på rettigheder, vi har som forbrugere, og som har medvirket til, at vi har fået bedre varer uden, at de er blevet dyrere. Vi er ikke blinde for de forskelle, der er mellem konsumvarer og sundhedsydelser. Men rettigheders evne til at adfærdsregulere og få alle til at arbejde målbevidst mod en højere kvalitet er legendarisk.

Den tredje debatrunde om kvalitetsreformen handler om klare mål og ansvar for resultater. Lægeforeningen har leveret et oplæg, der redegør for, at netop patientrettigheder baseret på klare, politisk fastsatte mål, er en drivende kraft i kvalitetsudviklingen. Der er allerede etableret rettigheder på en række områder, hvor der har været ønsker om at give et ensartet sundhedstilbud. Det gælder fx retten til frit sygehusvalg, retten til undersøgelse og behandling inden for bestemte tidsfrister, retten til at vælge egen læge og retten til en genoptræningsplan.

Lægeforeningen mener, at tiden er inde til at gå videre med lovfæstede rettigheder til kvaliteten af behandlingen, fx ret til behandling af tidssvarende standard, ret til, at der er sammenhæng i behandling og til en kontaktlæge, ret til, at behandlingen er sikker og ret til en behandlingsplan.